Emiliedal teglværk Traditional Geocache
-
Difficulty:
-
-
Terrain:
-
Size: 
(micro)
Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions
in our disclaimer.
Cachen er desværre en mikro
.
Fremstillingen af tegl i Danmark går tilbage til omkring år 1150.
Hvornår de første teglværker er begyndt at fungere i vores område,
vides ikke med bestemthed, men meget tyder på, at vi har været
tidligt med. Naturen har været så venlig at sortere og aflejre
lertyper, som er anvendelige til tegl. Der har været træ til
brændingen, og der har været behov for tegl til opførelse af kirker
og herregårde.
I ”Trap Danmark” fra 1859 er Emiliedal nævnt som et ud
af fire teglværker i Holme sogn, men der har været flere mindre
teglværker.
I 1905 blev Emiliedal sammen med teglværker i Slet og Tilst sluttet
sammen i ”De Forenede Teglværker”, som i 1934 også
køber Kragelund Teglværk.
Direktør Søren Nymark fra Emiliedal bliver sammenslut-ningens
direktør og leder denne i mange år.
Emiliedal indstiller driften omkring 1970, og bygningerne får lov
til at forfalde. Den 6. januar 1981 bliver den store skorsten
bortsprængt og 10 år senere fjernes broen over Emiliedalsvej.
.
Teglværket var områdets største arbejdsplads. Omkring 1900 var der
i sommersæsonen (april – oktober) beskæftiget ca. 250 mand,
men i vinterperioden kørte man på lavt blus – med få ansatte.
Det var en arbejdsplads, hvor sønnerne ofte arbejdede sammen med
faderen. I sæsonen var der plads til alle, der ville tage en
tørn.
Betegnelsen teglværksarbejder dækkede over mange
”specialister”. Der var bl.a. graver, brændere,
trillere og strygere.
I 1942 var timelønnen for unge under 18 år 45 øre, medens voksne
fik 90 øre. Det var derfor almindeligt, at 18års fødsels-dagen
medførte en fyreseddel, hvilket kunne medføre problemer, da
arbejdsløshedsunderstøttelsen kun blev tildelt gifte eller
arbejdere, der var fyldt 25 år. Det meste arbejde var dog omfattet
af en akkordordning. Således kunne en brænder tjene 12,50kr pr.
dag.
Til Teglværket hørte nogle boliger. Emiliedalsvej 28 var i 1944
beboet af Søren Larsen. Han havde på det tidspunkt arbejdet på
teglværket i mange år og opnåede at fejre sit 40års jubilæum. I de
40 år havde han været igennem alle arbejdsfunktioner, og han
sluttede af som pladsmand med ansvar for sorteringen af sten. Hans
søn Verner arbejdede i sommerferien som triller. Det var hårdt
arbejde for en stor dreng, men det gav så også i 1954 en uge-løn på
omkring 18kr.
Mange andre unge benyttede sommerferien til at tjene en skilling på
Emiliedal f.eks. Karsten Tornøe Jacobsen (nu Marcussen) og Asger
Kruse.
”Teglværksgården” lå på hjørnet af Oddervej og
Emiliedalsvej. Her boede staldkarl Jørgen Jacobsen, der passede
teglværkets heste og drev landbrug på markerne øst for Oddervej. I
den ende af bygningen, som vendte ud mod Oddervej, var der
telefoncentral, som blev passet af teglværkets formand Jens
Ras-mussen. Den ældre teglværksgård lå længere mod vest. Her er det
oprindelige stuehus bevaret, og den lille bindingsværksbygning har
adressen Bushøjvænget 8.
På den modsatte side af Emiliedalsvej lå ”Pensionatet”.
Her kunne de tilrejsende arbejdere om sommeren leje et værelse. Der
er intet bevaret af disse bygninger.
En nat i april 1966 blev Emiliedal ramt af en voldsom brand, og en
stor tørrelade brændte ned til grunden, inden Falck-Zonen og Århus
brandvæsen nåede frem. Laden var bygget sammen med en tørreovn, som
også var antændt. 42 slukningsfolk kæmpede i 3 timer, før branden
var under kontrol. Brandinspektøren regnede senere ud, at der i de
3 timer var pumpet omkring 43 millioner liter vand ud på ilden!
Heldigvis havde man vandfyldte lergrave i nærheden. Brandskaderne
blev bedømt til ca. 2 millioner kroner og har nok været medvirkende
til, at teglværket få år efter lukkede.
Det var en kendt sag, at tørreovnen i vinterperioden var senge-leje
for hjemløse, som overnattede med papirsække som underlag, og som
først forlod stedet, når personalet mødte om morgenen. Århus
Stiftstidende beretter, at redningsmandskabet hurtigt trængte ind i
tørreovnen og fandt en overnattende, som sov sødeligt! Da han blev
vækket, bemærkede han, at det dog var en forfærdelig røg. Han var
også i stand til at fortælle, at yderligere 2 mand sov på ovnen.
Disse blev også hurtigt fundet af redningsmandskabet og hjulpet ud
i frisk luft, og alle 3 slap med forskrækkelsen.
Hvad er der så tilbage af Emiliedal teglværk i dag? Først og
fremmest de nærmest uforgængelige sten, som er anvendt til bl.a.
Vor Frue Kirke, Domkirken og Århus Universitet.
Leret blev bl.a. hentet i den såkaldte ”Molbograv”, og
da man opførte bebyggelsen ”Sandbakken” bevarede man
graven som en sø. Også ved Ny Moesgårdsvej og ved Emiliedalsvej er
der bevaret vandfyldte lergrave, som i dag fremtræder som smukke
søer.
Vejnavne som Teglbakken, Lerdalen og ikke mindst Emilie-dalsvej
afslører også tidligere tiders anvendelse af området. I
industrikvarteret i Holme er en vej opkaldt efter Søren
Nymark.
Kilder: Billeder af Højbjergs historie
Århus Stiftstidende
Interview med tidligere ansatte.
På den nærliggende parkeringsplads kan der stadig ses noget af
murværket fra teglværket. .
Tillykke til Foolie som first finder.
Additional Hints
(Decrypt)
Bire ubirqrg