Skip to content

Fafners skat Mystery Cache

This cache has been archived.

b-holdet: Vid I immerlandsfarer udi
guldraningens kunst at
kistegodsets sande herre
Sigurd Ormeøje, Fafners banemand
ej mere vil lade kistefyldet
begloes af niddingsfolk
Vid da at skatten ej forefindes mere
for skatteranere.

(Tak for alle besøg og de mange fine logninger)

More
Hidden : 3/15/2015
Difficulty:
2 out of 5
Terrain:
3 out of 5

Size: Size:   large (large)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:

Til Fafners guldskat, kan du gå,
når blot du følger sporet min ven.
Men før du skat og guld skal nå,
du først må søge til starten igen


Her kommer historien om Fafner og hans banemand Sigurd:

Reidmar var en rig mand med 3 sønner.Fafner, som var ældst, var meget begærlig. Den mellemste, som hed Oter, var hamskifter og kunne derfor ofte ses i en odders skikkelse.
Regin var den yngste.
En dag var Oter ude og fiske i Andvarefossen. Han sad som en odder på bredden, da de 3 guder Odin, Loke og Høner kom forbi.
Loke kastede en sten efter odderen og slog den dermed hjel. Glade flåede de bælgen af dyret og drog videre.

Om aftenen kom de til Reidmar og viste ham deres bytte.
Reidmar genkendte skindet af sin søn og tog guderne til fange. Han forlangte at de som bod for sønnedrabet først skulle fylde bælgen med guld og derefter dække skindet med guld.
Loke blev sendt afsted for at hente løsesummen. Han lånte havguden Rans net og fangede en gedde i Andvarefossen. Gedden var dværgen Andvare. Også en hamskifter.
Loke så at Andvare ejede en masse guld og forlangte det for at slippe ham fri.
Da Loke havde fået guldet så han at Andvare bar en ring og den forlangte han også. Andvare gav ham den og forbandede samtidig guldet og ringen.

Guderne dækkede nu odderskindet med guld, men da Reidmar skulle godkende det, syntes han at der stak et knurhår frem. Odin måtte da lægge Andvares forbandede ring på også.
Den begærlige Fafner dræbte sin far og tog hele skatten med sig ud på Gnitahede, hvor han forvandlede sig til en guldrugende drage.

Den yngste søn Regin tog derefter arbejde som smed hos kong Hjalprek.
Her mødte han Sigurd, der var af en stor slægt. Han hjalp Sigurd med at få smedet de to stykker af sværdet Gram sammen og Sigurd lovede at slå Fafner ihjel med det.
De drog afsted over heden og Sigurd så af sporene efter Fafner, at her var tale om en drage af anselig størrelse.

Hver dag bugtede Fafner sig ad den samme sti ned til søen for at drikke.
Sigurd gravede da et hul i stien, stort nok til at han kunne sidde i det. Her gemte han sig med Gram.
Da Fafner kom glidende over hullet jog Sigurd sværdet i den bløde bug.
Fafner døde og Regin, der havde været bange, kom frem fra sit skjul.

De skar hjertet ud af dragen for at stege det.
Regin lagde sig til at sove, mens Sigurd lavede bål og stegte hjertet.
Med fingeren mærkede han efter på hjertet om det var stegt.
Men da han suttede fingrene rene for dragens hjerteblod, forstod han pludseligt fuglenes tale.
Da hørte han nogle mejser kvidre sammen.
Mejserne syntes Sigurd var dum i at stole på Regin. De mente at Sigurd skulle slå Regin ihjel og selv tage skatten, inden Regin gjorde det.
Sigurd tog da Gram og huggede hovedet af Regin.
Herefter læssede han guldskatten på sin hest,Grane, og red mod syd.

Senere bragte skatten død over ham, Brynhilde som han elskede, Gudrun som han giftede sig med og Gudruns to brødre.


Herefter forsvandt skatten fra historierne.
Indtil 2015, hvor man, i et forsøg på at restaurere gamle kirkebøger, fandt et ældgammelt pergament i en af bøgernes omslag.
Pergamentet var tæt beskrevet med runer og de er nu oversat til klar tekst.
Arkæologerne har delte meninger. Nogle siger det er de manglende vers i Vølvens Kvad, mens andre mener at det er et skattekort til Fafners forbandede skat.
Det står alle frit at finde skatten. Men husk at den er forbandet, så bliv ikke fristet til at tage uden at lægge.

På et gammelt sognekort har man kunne finde vejen, hvor Fafners bugtede vej starter.
Det er meget utydeligt, men har du skarpe øjne, så er tallet 4 og bogstavet F sat sammen som om det er en kode for Fafner.

low
Fuld opløsning

Måske kan du finde dette sted på et mere moderne kort og finde starten til turen
Tjek startpunktet her (+/- 75m) Tip: http://arealinformation.miljoeportal.dk/distribution/ eller http://apps2.kortforsyningen.dk/utilities_and_example_implementations/examples/apps/app1/Desktop.html

Hermed følger den oversatte tekst fra det fundende pergament:

Vers 1
Nordenvinden dig som Fafners ånde
skal blæse dig i ryggen
Med fødder på grusbelagt sti
du går forbi menneskebolig
til sværdarmside
Træd da ind i nattens hus
bygget af skovens kæmper
Bliv bænket og glan op
hvor frie spær skal tælles.

Vers 2
Videre må du mod
Andvares å hvor han
som vandets gæst sig
lystede. Følg den tørskoede
vej over løbet men
se de dannermænd og
kvinder har sikret sin færd
mod dybets fald med
lodrette stolpers antal

Vers 3
Følg da ej åens
løb mod Ægirs rige
men gak gennem metallets
luftige port her i
paddernes hjem du
følger stien og snart
du skrænten ænser
hvor en plads for mødige
ben er gjort med et antal stolper

Vers 4
Har du rastet nok
følg da igen den rette
vej mod det trekronede træ
lyt måske valpladsen
sortfjerdrede ligæder kalder
derfra. Skynd dig da ud
på den anden side og
en stolpe dyppet i blod. Heldig
er du som kan tælle heldets blade

Vers 5
Dit blik må rettes mod nord
og atter vand krydsens
op det går til stier to
blodige stolper står vagt
med hestebetvingere på begge
Lad os da mindes Odins
den enøjedes ganger Sleipner
den rapfodede hvis hove
er lig antal ben på stolpers heste

Vers 6
Gådeløser den første færd
har snart ende for
nye gåder du stilles
videre op du går mod
menneskenes bolig men
før du gruset forlader
en ristet sten du møder
ristninger du tæller og
gåden du nu kan løse

Vers 7
Fundne tal skal bryde hoved
Først du gange spær med
broers stolper og
har du dette løst
dernæst heldets tal skal ganges med
Nu du ved hvad
vej du vejre skal
mod Fafners forbandede
guld som hist ligger gemt

Vers 8
Nu du retning kender men
ej hvor lang din færd
skal gå så gang
da brostolpers antal med
hestes hove og læg dertil
ristningers antal nu du
mangler kun bænkens stolper
for at tælle meterskridt
og skattens gem er snart åbenbaret

Vers 9
Har du nu, du guldbegærlige,
skatten fundet men ej koden
kender for at se guldet skinne tag
da sum af retning og afstand
tilsammen, men til Odin skal du
ofre tretten af skattens tal
Og nu du låsens kode har
brudt og kisten åbne kan og du,
immerlandsfarer, se det forbandede guld

Additional Hints (Decrypt)

[opgave] Fgnegra yvttre vxxr irq vxbarg, zra svaqre qh ra tehfteni v aæeurqra re qh tnafxr aæe. [sted] Uivf qh re qrg erggr fgrq re qh vxxr v giviy

Decryption Key

A|B|C|D|E|F|G|H|I|J|K|L|M
-------------------------
N|O|P|Q|R|S|T|U|V|W|X|Y|Z

(letter above equals below, and vice versa)