Kirken er nok landets største romanske landsbykirke,
opført ca. 1200.
Kalkmalerierne på nordvæggen er dels sengotiske,
dels fra reformationstiden kort før 1530.
De to store billeder er lutherske og vendt mod den katolske
kirke. Til venstre står en række fornemme
prælater med en tom skriftrulle, der studeres af en
lærd nar (med briller!). Budskabet er klart: der står
ikke noget, pavens ord er intet - han har ingenting på!
Forneden i samme billede står en gruppe forsagte medborgere,
der kryber i ly bag en munk, som diskuterer med en ivrig lutherner.
Det er tydeligvis ham, der har overtaget. Til højre ses,
hvorledes katolske gejstlige, biskopper og nonner, anført af
en pave med livvagt, søger at tiltvinge sig adgang til
himlens slot, mens Kristus vogter indgangen.
Prædikestol og altertavle er udmærket
træskærer- arbejde fra 1600-årene.
På sydvæggen hænger to store epitafier fra
1668 over lokale storbønder.
