Skip to content

Søllerød Kirkeskov - Søer #1 Traditional Geocache

Hidden : 2/16/2011
Difficulty:
1.5 out of 5
Terrain:
2 out of 5

Size: Size:   small (small)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:

Hvis det ikke havde været for geocaching, var vi nok aldrig kommet ud og se Søllerød Kirkeskov, og det selvom den ligger under 5 km. fra vores hjemmeadresse. Derfor håber vi også at denne cache vil få flere ud og se denne skønne plet. Geocaching gælder for os om at komme ud og se noget skøn natur og gerne et sted, vi ikke har været før.

Kirkeskoven ejes af staten og drives af Naturstyrelsen, følgende info er fundet på deres hjemmeside:
Søllerød Kirkeskov ligger i sydenden af den smukke Søllerød Naturpark. Skoven er en næsten ren løvskov med bøg som den dominerende træart. Løvtræerne trives godt på den veldrænede og forholdsvist frugtbare jordbund. Skoven forynges overvejende ved naturforyngelse. De større pattedyrarter som råvildt, hare og ræv er på grund af de mange løse hunde yderst fåtallige. Hejren ses ofte i skovens søer og vandløb. Jordbunden er god morænejord på et stærkt kuperet terræn, der falder ned mod Søllerød Ådal, der med søerne Kalvemosen, den Indre Sø og Degneengen gennemskærer skoven. Skoven er, som navnet siger, en gammel Kirkeskov, og har tilhørt Søllerød Kirke, hvilket navnet Degneengen, hvor præstens ged måske har græsset, da også bekræfter.
Skoven nås fint med bus, cykel eller bil. Der er P-pladser ved Øverødvej, Attemosevej og Søllerødvej. I Søllerød Kirkeskov er det tilladt at lufte sin hund uden snor, hvis den er under fuld kontrol. I Kalvemosen er der frit fiskeri med stang.

Cachen ligger ved den østlige sø i skoven. Man kommer til den inden fra selve skoven.

Additional Hints (No hints available.)