Skip to content

Guldbådene/boats of gold Multi-cache

This cache has been archived.

Toa Takanuva: Arkiveret

More
Hidden : 9/30/2009
Difficulty:
2 out of 5
Terrain:
3.5 out of 5

Size: Size:   small (small)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:

Skatten er den anden i en serie på fire skatte med udgangspunkt i tre spektakulære oldtidsfund omkring Nors. Til de tre oldtidsfund er der også knyttet en novelle med titlen ”Karl og bronzesværet”, som kan læses i forbindelse med den første skat ”Handelsmand”.
Den første skat er placeret centralt i Nors hvor der er gode muligheder for parkering og proviantering. Stil evt. bilen og tag cyklen eller vandrestøvlerne på.

Koordinatet fører dig til Thorshøj, hvor du finder en sten, der hælder mod et verdenshjørne.
I denne gamle grusgrav lå engang en bygning. I ruinen finder du skatten i samme verdenshjørne, som stenen hælder mod.

Da Nors blev landskendt.
For godt over 100 år siden blev Nors næsten landskendt for fundet af guldbådene. Denne lille beretning om oldtidsfund fra Nors begynder derfor naturligt nok tirsdag den 12. Maj 1885, da husmændene Hans Jensen fra Thisted Mark og Jens Lukassen fra Brund var i færd med at grave grus ved Thorshøj.
Tæt øst for højen havde åbnet en ny grav, og da hakken ramte bunden af et stort lerkar, som stod lige under jordoverfladen, raslede indholdet af krukken ned over de forbavsede findere. En mængde små både af guldblik kom så at sige sejlende ned ad skrænten. Begge mænd var klar over, at det var noget særligt de havde fundet. Alle stykker blev derfor omhyggeligt samlet sammen og lagt i madkassen (en stor rummelig madkasse af træ, en såkaldt tejne).
Med madtejen drog de til Thisted og præsenterede fundet for de stedlige autoriteter repræsenteret ved daværende amtsfuldmægtig C.B.V. Hansen. Denne sendte straks det usædvanlige fund til Oldnordisk museum i København(det senere nationalmuseum) med en medfølgende beskrivelse af fundomstændighederne, og med findernes anmodning om at få udbetalt værdien af fundet – og hvis madtejnen blev beholdt i København også værdien af denne (80 øre).
Allerede 9 dage efter skrev direktøren for Oldnordisk museum J.J.A Worsaae til amtsfuldmægtigen og bad ham for det enestående fund udbetale ikke mindre end 500 kr. i danefægodtgørelse til finderne (480 kr. for guldværdien og 20 kr. i dusør) – samt desuden 80 øre for madkassen! Hermed er historien ikke slut, idet de samme mænd 14 dage senere i samme grusgrav finder en stor kraftig guldring, som vejede næste 400 gram. Ringen blev ligeledes sendt til Oldnordisk museum og indbragte finderne næsten det dobbelte af det de havde fået for guldbådene. Dengang var den gennemsnitlige timeløn for daglejere 20 øre i timen, så det er ikke sært, at for Hans Jensen og Jens Lukassen blev guldfundene et vendepunkt i deres liv.

Afleveringen af guldbådene som danefæ fulgte en gammel praksis. Ja, bestemmelserne om danefæ er i sin art de ældste europæiske lovbestemmelser, der stadig er i anvendelse og går helt tilbage til jyske lov fra 1241. Dengang som nu var udgangspunktet, at findes der guld og sølv, som ingen kendes ved, tilhører det kongen (i dag staten), og det skal derfor afleveres mod en godtgørelse, som består af fundets metalværdi samt af en findeløn, der er afhængig af fundets sjældenhed og den omhu, hvormed finderen har taget vare på tingene. I dag er danefæbestemmelserne udvidet, så fx også sjældne oldsager af andet materiale end guld og sølv kan erklæres for danefæ.

Den tunge guldring, som Hans Jensen og Jens Lukassen fandt 14 dage efter guldbådene, er helt givet fra bronzealderen og dermed godt 3000 år gammel. Mere omdiskuteret er guldbådenes alder, men sandsynligvis er begge fund samtidige. De over 100 små guldbådmodeller er af lidt forskellig størelse med e længste op til 17 cm lange. Alle er lavet af ganske tyndt guldblik lagt over ræling og spanter af tynde bronzebånd. Mange af bådene er prydet med indpressede kredsornamenter. For at kunne være i lerkarret lå mange af bådene inden i hinanden og dannede små stabler. Nogen praktisk funktion kan de aldrig have haft – og allerede da fundet blev gjort, blev det derfor opfattet som et votiv eller offerfund til guderne. Nogen bedre forklaring er endnu ikke bragt på bane, og den gælder givetvis også for den tunge guldring.

I mange år var der på museet i Thisted kun udstillet et par kopier af guldbådene, men i forbindelse med nyopstillingen af oldtidssamlingen i 1987 uddeponerede Nationalmuseet fem originale både fra fundet. De indtager nu en passende plads blandt museets arkæologiske skatte.

Fra ”Guldbådene” til næste skat i serien ”Bronzesværet og guldringen” er der ca. 2,4 km.

Additional Hints (No hints available.)