KOLDKRIG - NIKE ESK 532 Traditional Geocache

I den såkaldte koldkrigsperiode ville amerikanerne have en luftforsvarskæde i de europæiske lande som grænsede op til de daværende østlande. I den forbindelse fik Danmark først leveret et Nike luftforsvarssystem i 1960 og senere et Hawk luftforsvarssystem som våbenhjælp fra amerikanerne.

Disse luftforsvarssystemer blev organiseret som 4 Nike batterier der blev anbragt i en ring omkring København (Gunderød, Kongelunden, Tune, Sigerslev). I begyndelse hørte luftforsvaret under hæren, men i 1962 blev 10. Luftværnsafdeling fra Hæren overflyttet til Flyvevåbnet. Mere end 98% af hærofficererne valgte at blive overført til Flyvevåbnet. 10. Luftværnsafdeling kom ved den lejlighed til at hedde Luftværnsgruppen. Stabsbatteriet blev til Flyverdetachement 530 og raketbatterierne blev omdøbt til Raketeskadrille 531, 532, 533 og 534.

En Nike stilling bestod af to fysisk adskilte områder - et ildlederområde (radarområde) og et afskydningsområde (launcherområde).

I afskydningsområdet var raketterne opstillet i tre separate launcherplatform områder. Derudover var der nogle adskilte maintenanceområder. De adskilte maintenanceområder skyldtes at Ajax missilerne brugte højeksplosiv flydende tokomponents brændstof (JP4 - Jetpetroleum, og rød rygende salpetersyre), som måtte påfyldes under iagttagelse af den allerstørste forsigtighed, og hvor de to komponenter således måtte påfyldes i hver sit område, for at undgå at hele molevitten eksploderede under brændstofsopfyldningen.

På billederne herunder ses Ajax systemets brændstofspåfyldingsmanskab. Bemærk de rummandslignende gummidragter, og bemærk på farvebilledet hvorledes en mand står parat med vandslangen, for det tilfældes skyld at noget skulle gå galt under påfyldningen. Med Hercules eksisterede disse påfyldningsproblemer ikke, idet denne missiltype brugte fast brændstof.
 

I ildlederområdet var der fra starten tre radarer - en søgeradar, en målfølgeradar og en raketfølgeradar, såvel som en battery control trailer. Battery control trailer omfattede en missile guidance computer, acquisition radarscopet, kontroller og et telefonomstillingsbord. Herfra identificerede battery commander mål og dirigerede missilaffyringerne. Radar control trailer omfattede kontroller og elektronisk udstyr for TTR og MTR. Maintenance og spares trailer omfattede testudstyr og reservedele. Tre 400-Hz dieselgeneratorer forsynede installationen med elektrisk strøm. Det elektriske kabelsystem transmitterede data indenfor ildledeområdet samt til og fra affyringsområdet. En collimation testmast var placeret ved hver Battery control område, som et fælles reference point for justering af radarerne.
 

Operativt blev eskadrillerne ledet fra ROC (raketoperationscentralen) i Ejbybro bunkeren ved vestvolden. ROC havde endvidere forbindelse med Flyvevåbnets radarstationer, og deres informationer blev plottet på store tavler. Endelig havde ROC forbindelse med det samlede luftforsvars kommandocentral i Karup.

Nike stillingerne var sårbare overfor lavtgående flyangreb, og derfor valgte Danmark at tage imod endnu et tilbud om amerikansk våbenhjælp. Denne gang i form af 4 eskadriller med HAWK luftværnsraketter.

I 1964 blev der oprettet fire nye raketeskadriller, 541, 542,543 og 544. Disse eskadriller blev anbragt som supplement til og forsvar af de eksisterende Nike stillinger, på sites som var anbragt på Middelgrundsfortet/Flakfortet, Aflandshage og ved Højerup på Stevns og Svælgsgård ved Tune. Men mere herom i sæskilte Hawk cacher.

I 1964 fik Nike eskadrille 534 en High Power Acquisition Radar og en Target Ranging Radar, som gav systemet en stærkt forøget rækkevidde.

I 1969 blev Nike Ajax udfaset, og i 1970 fik de tre øvrige NIKE eskadriller så også en Target Ranging Radar, som gjorde dem mindre sårbare overfor elektroniske forstyrrelser. Luftværnsgruppens stab flyttede i 1971 fra Avedørelejren til Flyvestation Skalstrup, ved Tune. Som led i moderniseringen af Flyvevåbnets Kontrol- og Varslingssystem i 1971, blev Flyverdetachement 530 samt raketoperationscentralen i Ejbybro nedlagt, og funktionerne blev integreret i kontrol- og varslingstjenesten i Vedbæk.

For at kunne leje materiel til flere HAWK eskadriller, blev det i 1981 besluttet at nedlægge NIKE raketeskadrillerne. Eskadrille 531 og 532 blev nedlagt i 1981. Eskadrille 533 og 534 blev nedlagt i 1983.

ESK 532 Launcherområde
I dette inddæmmede område ud for Frieslandsvej, kan du finde tre tilsyneladende malplacerede betonplatforme, som i nogle af koldkrigsårene rummede hver 3 tværstillede affyringsramper for eskadrille 532's Nike-Ajax og Nike-Hercules luftværnsmissiler. Det var herfra, og fra de tilsvarende laucherområder i de andre luftværnseskadriller at raketterne ville blive affyret, hvis det var gået helt galt og den kolde krig var gået hen, og var blevet varm

Hvor platformenes overflade her i Danmark udgør hele og ubrudte betonflader, hvor tre tværstillede raketramper (launchere) var placeret over jorden (man kan stadig se de tre launcheres fastgøringspunkter og konturer), havde amerikanerne deres missiler anbragt i magasiner under jorden, hvorfra missilerne blev kørt op til overfladen og lagt på launcherne når de skulle affyres. På de danske Nike sites, var magasinerne anbragt i en hangar for enden af hver platform.
 
                      
 
På ovenstående billede fra et tilsvarende nedlagt Nike site i USA, ses at de såkaldte blastdoors til deres underjordiske magasiner - i modsætning til situationen i Danmark - er bevaret endnu.
 
Den amerikanske illustration herover til højre viser, hvordan deres underjordiske magasinarrangement så ud. Når missilerne skulle affyres blev de kørt op over jorden og lemmene (blast doors) blev derefter lukket. Missilerne i det viste underjordiske magasin er af Ajax typen.

Til højre ses et dansk Hercules missil over jorden, hvor det er rejst op på sin overflademonterede launcher og er klar til affyring. Affyringsretning i eskadrille 532 var ud over vandet, således at boosterne ikke faldt over beboet område når de efter få sekunder var udbrændte og blev droppet.

I Esk 532's maintenanceområde, hvor raketbrændstoffet tidligere blev fyldt på raketterne, er der nu indrettet en slags rasteplads, hvor naturområdets brugere kan sidde og spise, ligesom der er mulighed for at grille og sågar også forefindes et shelter, som dog skal forudbestilles hos Jægersborg Statsskovsdistrikt. Tanken melder sig måske, om dette område da ikke er forurenet af JP4 og Rød Rygende Salpetersyre. Men, der skal man så tænke på, at der næppe blev spildt mange dråber der, samt at det nu er over 30 år siden, og hvad der dengang måtte være spildt der, er vel forlængst nedbrudt og omdannet i naturen.

Endelig en teknisk tegning af en launcher
 

Og for at sætte det hele i perspektiv, er der herunder en video som viser en nedskydning
 

Link til nutidig bearbejdelse af en gammel Nike film

Kontrol og styring af missilerne foregik fra det såkaldte Ildlederområde på det gamle Kongelundsfort ved Sydvestpynten

Indkvartering af mandskab, forplejning, samt kørselsafdelingen var placeret på den nærliggende Kongelundens Kaserne.

Cachen indeholder: En logbog, en blyant, en stash note samt et FFC.

Området her er også registreret hos waymarking.com, hvorfor i opfordres til også at logge jeres besøg der: http://www.waymarking.com/waymarks/WM2YN9 - for at kunne logge et besøg på Waymarking, skal besøget her dokumenteres med et billede fra området.