Skip to content

Frederikshavnsvej - Nordjyske Jernbaner Traditional Geocache

This cache has been archived.

banzai_dk: Fjernes pga mangel på logbøger.

Cache close.

More
Hidden : 10/3/2007
Difficulty:
1.5 out of 5
Terrain:
2 out of 5

Size: Size:   micro (micro)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:


 

DK:


Skagensbanen

I 1889 påbegyndtes anlæggelsen af Skagensbanen og banen kunne indvies den 24. juli 1890.
Toggangen startede med to afgange i hver retning. Vognene, der benyttedes, var for godsvognenes vedkommende malet grønne, mens personvognene var gulbrune med Skagens byvåben påmalet.

Banens åbning blev et kolossalt fremskridt for egnen. Nu blev der regelmæssig forbindelse, således at både varer og rejsende kunne komme frem til tiden, og der skabtes en meget tættere tilknytning til resten af landet.
Det var med banens åbning slut med at bumpe afsted i vandkanten langs Aalbæk bugt, og istedet kunne man lade sig føre frem af en prustende damphest.

Fiskerne kunne få deres fisk hurtigt frem, og turismen nærmest eksploderede. Kunstnerkolonien med berømte navne som P.S.Krøyer, Holger Drachmann, Michael Ancher m.fl. voksede med flere kunstnere også fra vores nabolande.
Den smalsporede jernbane kom derfor snart til kort og måtte ombygges for at klare transporterne, og den 6. juni 1924 blev banen efter ombygning genindviet med den linieføring vi kender i dag. Toggangen blev efterhånden udvidet til i 1931 at indeholde i alt 10-12 tog i hver retning på søndage i sommerperioden.

Det gamle spor fra 1924 blev efterhånden meget nedslidt. I 1960 startede man derfor udskiftningen af skinnerne med nye og bedre. Man startede i Frederikshavn i 1960 og nåede til Skagen 13 år senere, nemlig i 1973.

I 1969 anskaffede man et 750 hk Frichs-diesellokomotiv ("Marcipanbrød") fra Aalborg Privatbaner til de store skoletog og som trækkraft til de ca. 13.000 tons gods, som årligt skulle transporteres på daværende tidspunkt. Endvidere fik man i 1983/84 leveret yderligere en motorvogn samt to mellemvogne af Y-togstypen.

Siden 1982 er tog- og bustrafikken på Skagensbanen kørt på en entreprenørkontrakt med Nordjyllands Trafikselskab.

I 1990'erne fik Skagensbanens tog helt nyt logo. Togene blev malet blå og hvide som en symbolik til det blå hav og de hvide strande omkring banen.



Trinbrætet ”Frederikshavnsvej” blev anlagt i udkanten af Skagen i 1991 - et trinbræt, der i dag er banens mest benyttede standsningssted efter Skagen station.

Nordjyllands Amt overtog i år 2000 Skagensbanen og Hirtshalsbanen sammen med en pose penge fra staten til anlæg og drift. Nordjyske Jernbaner A/S dannedes i 2001 som en fusion af Hjørring Privatbaner og Skagensbanen.
Splinternye togsæt og nye skinner banede vejen for hurtigere og mere komfortabel transport på Hirtshalsbanen og Skagensbanen.

9. januar 2005 indsatte Nordjyske jernbaner fire nye togsæt af mærket Desiro på Skagensbanen. Kombinationen af nye tog og spor bevirker, at hastigheden kan sættes op, så rejsetiden mindskes.


Ha´ en rigtig god tur.


Cachen er en micro (NANO), og den er ikke på sporet, så lad være med at lede der -
og pas på mugglere!!
Husk at medbringe skriveværktøj.
Cachen indeholder fra starten:
Nano


Vær venligst omhyggelige ved genplaceringen.
 

 


UK:

English info will follow soon

Additional Hints (No hints available.)