Skip to content

Roma midt imod Mystery Cache

This cache has been archived.

SeViborg: Cachen arkiveret pr. 30. september 2007.

More
Hidden : 1/25/2007
Difficulty:
2.5 out of 5
Terrain:
1.5 out of 5

Size: Size:   micro (micro)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:


Dansk

Hans Tausen, "Den danske Luther"

Det hellige levende og kraftige ord, som ligger skjult under de døde bogstaver.
(Hans Tausen 1528)

Hans Tausen prædiker på Gråbrødre Kirkes trappe. Billedet, der her er gengivet fra fotografi, er malet af Anker Lund, ca. 1870-1880.
(Billede bragt med tilladelse fra Lokalhistorisk Arkiv for Viborg Kommune)

Danmarks store reformationsprædikant Hans Tausen (1494 -1561) gjorde, som den første by i Danmark, Viborg luthersk. Det var nu mere et tilfælde end hensigten, at Viborg stod først for. Hans Tausen blev nemlig i 1525 forvist til Viborg fra Johanniterklosteret i Antvorskov (Slagelse) i forsøget på at få ham væk fra de lutherske tanker, som han havde mødt og studeret hos Martin Luther i Wittenberg, Tyskland. Modsat den ønskede effekt fik Hans Tausen Frederik d. I's tilladelse til at præke lutherdommens sag og blev efter stridigheder med katolikker i Viborg udnævnt til kongens kapellan. Hans Tausens prædikener på dansk i Gråbrødre Kirke vakte stor begejstring og efter at have skaffet Viborg en evangelisk kirkeordning, blev han i 1529 af kongen forflyttet til København, hvor han fortsatte sin mission i Skt. Nikolaj Kirke. Hans Tausen oversatte Bibelen til dansk. I 1536 blev flertallet af de danske katolske bisper arresteret og fik deres ejendomme beslaglagt. Reformationen var herefter gennemført i Danmark.
(Læs evt. mere om Hans Tausen i Dansk biografisk Lexikon: Tausen, Hans, 1494-1561, evangelisk Reformator og Biskop).

Freunds mindestøtte fra 1836
Freunds mindestøtte står i et lille haveanlæg, der blev anlagt i 1836 og indviet i anledning af reformationens 300 års jubilæum. Ved festligheden blev der afsløret en mindestøtte for Hans Tausen udført af den københavnske billedhugger Hermann Ernst Freund (1786-1840). Under Viborgs store brand i 1726 gik Gråbrødre Kirke fri, men Domkirken overtog senere dens rolle som sognekirke, hvorfor kirken forfaldt. De sidste rester af kirken forsvandt i 1830. Bøgehækken, der blev plantet sidst i 1800-tallet, markerer omridset af Gråbrødre Kirke. Anlægget, der er Viborgs ældste, blev omlagt i 1946.

Bjørn Nørgaards skulptur fra 2004
En mere kontroversiel skulptur over Hans Tausen befinder sig ganske tæt på haveanlægget. Skulpturen "Hans Tausen" af billedhuggeren Bjørn Nørgaard blev indviet på 475 års dagen siden reformationens gennemførelse i Viborg. Jeg vil gætte på, at du allerede har opdaget denne skulptur... Figuren er ikke mindre kontroversiel, hvis man ser den om aftenen, hvor der er lys i den! Anlægsudgifterne til skulpturen beløb sig til 1.340.000 kr., hvoraf de 500.000 kr. var honorar til Bjørn Nørgaard. Projektet blev finansieret via tilskud fra Viborg Kommunes Kunstkomite på 540.000 kr. og via forbrug på 800.000 kr. fra kommunens kassebeholdning.

Bjørn Nørgaard: Reaktionerne er en del af værket, idet det folder sig ud, når folk mener noget om det!

Disse var bl.a. ordene, da Bjørn Nørgaard d. 10. januar 2007 selv var til stede for at godkende den istandsatte skulptur. Hærværk er skulpturen nemlig ikke blevet forskånet for, hvorfor skulpturen nu er under videoovervågning, så smil, du er på! Se TV/Midt-Vest's udsendelse: Udskældt Hans Tausen skulptur tilbage i Viborg. På Viborg Turistbureau på Nytorv kan fås en folder om skulpturen. Heri forklarer en kunstkonsulent om symbolikken i skulpturen, og ordlyden af de 12 tungers tekster kan studeres.

Bibelhaven
Viborg har gennem 1000 år været en central by i kirkelige sammenhænge. Set i dette lys, var det naturligt, at Viborg blev hjemsted for Danmarks første bibelhave. Haven er skabt på initiativ af en kreds af borgere, der med bidrag fra fonde og private personer skaffede pengene til havens anlæggelse i 1989. Haven blev arealmæssigt udvidet i 2001. Viborg Kommune sørger for vedligeholdelsen. Alle bede i haven er markeret med skilte, der beskriver planterne, og bibelcitater, hvor planterne er nævnt.


Geocaching, Hans Tausen og Bibelhaven
Startkoordinaterne leder dig hen til haveanlægget. Turen alt i alt er på ca. 700m. NB! Bemærk at én af opgaverne ikke nødvendigvis kan løses på stedet. Til gengæld kan opgaverne ved WP3 og WP4 løses hjemmefra, hvis du er velbevandret i Bibelen... eller kender andre tricks...

WP1: Freunds mindestøtte fra 1836 (find selv).
På støtten står følgende: 2. Timoth 2.9. Find dette citat i Bibelen og svar på følgende: Hvis ord er ikke bundet?
  • Timoteus'
  • Paulus'
  • Jesus'
  • Guds
  • A = 7
  • A = 9
  • A = 11
  • A = 13
Hvilket dyr er ikke afbildet på mindestøtten:
  • Delfin
  • Svane
  • Hest
  • Løve
  • B = 1
  • B = 3
  • B = 5
  • B = 7
-
WP2: Bjørn Nørgaards skulptur fra 2004 (find selv).
Hvilket årstal stod Hans Tausen og prædikede på den hvide sten:
  • 1525
  • 1526
  • 1527
  • 1528
  • C = 915
  • C = 925
  • C = 935
  • C = 945
-
WP3: Paradisæble, Bibelhaven  N 56º 27.0[A*B]  E 009º 24.C
  • 1. Mos.
  • Højsangen
  • D , E
  • F , G
-
WP4: Livstræ, Bibelhaven (find selv).
  • Johannes' Åbenbaring
  • HI , JK

Cachen

  • N 56º 27.0[DE + FG + A]
    Reducerede tværsum: 4
  • E 009º 24.[H + I] [JK + B*8]
    Reducerede tværsum: 4

Cachen er en magnetisk nano-cache (der kan være mange i et filmhylster!), så den indeholder kun logpapir. Bemærk at logpapiret ligger i cachens låg. Medbring selv (spids) blyant. FFC fremsendes på anmodning fra FF. Apropos FF, se Lukas 13,30: Og da skal nogle af de sidste blive de første, og nogle af de første de sidste :-)

English

On request.


Additional Hints (Decrypt)

Matt. 7,7

Decryption Key

A|B|C|D|E|F|G|H|I|J|K|L|M
-------------------------
N|O|P|Q|R|S|T|U|V|W|X|Y|Z

(letter above equals below, and vice versa)