Hald Sø-området / Troldeslugten
(sidst opdateret 26. september
2007)
Troldeslugten april 2007
Kommer man gående over den relativt flade mark fra
Traneskoven, undrer man sig uvilkårligt, når man pludselig står ved
den 14 meter dybe Troldeslugt. Hvordan er en sådan kløft opstået på
en ellers flad mark? Mange vil forklare det med istiden. Det er
altid istiden - eller Golfstrømmen, der får skylden, når man ikke
ved bedre. Det gør vi heldigvis her. Hør blot:
Hvordan Troldeslugten blev
til
- af Jens Frydendal, bogen "Niels Bugges
sidste rejse"
Tegning af Johannes Rasmussen
For mange år siden boede der en gammel kone
ude ad Dollerup til. Det kan have været i Humlehuset, hvis det
var bygget dengang – ellers må det have været et andet sted.
Gammel var hun i al fald, men ganske godt stillet, eftersom
hun havde både sin datter og en ko boende i huset. Det vil
sige, koen boede nu i kostalden, der lå tæt op ad stuehuset.
Koen leverede både mælk, fløde, ost, smør, yoghurt og andre
gode sager til huset, så moderen og datteren led ingen nød.
Ofte sagde den gamle kone til sig selv og datteren: ”Gud være
lovet for Mor Muh!” Sådan kaldte de koen, der jo var et
betydningsfuldt medlem af husstanden.
En morgen, da de vågnede, var der imidlertid sket en katastrofe.
Døren til stalden var slået ind, og koen var væk. Den gamle blev
helt ude af sig selv og viste ikke, hvordan de skulle overleve uden
deres gode ko. Datteren var imidlertid hverken rådvild eller pivet.
Hun ville straks gå ud og lede efter koen. Dens fodspor på vejen
pegede mod heden, så i den retning ville hun søge. Hun fik en god
madpakke med og travede raskt af sted gennem lyngen.
Ved middagstid satte hun sig på en gravhøj og spiste sin madpakke.
Derefter stod hun op på højen og råbte, så højt hun kunne ud over
heden:
”Svar Mor Muh, hvis du lever endnu!”
Langt borte hørte hun et svagt ”Muuh!”
”Den er fin!” tænkte hun og travede så hurtigt hun kunne ud gennem
lyngen med træskoene under armen.
Hen på eftermiddagen kom hun til en ny gravhøj. Hun klatrede op på
toppen, satte hænderne for munden og råbte så højt hun kunne:
”Svar Mor Muh, hvis du lever endnu!”
”Muuh!” blev der svaret. Denne gang noget nærmere, og det var godt,
for solen sank mod horisonten, og pigen turde ikke blive ude ret
meget længere. Når mørket faldt på - vidste hun - kom troldtøjet
frem, og så var det ikke godt at være alene lille pige ude på den
store hede. Så længe solen stod på himlen, var der ingen fare, for
trolde tåler ikke dagslys. Rammes en trold af solens stråler,
bliver den straks til en træstub, en stor sten eller sådan
noget.
Pigen hastede videre ud over heden, og da hun kom til endnu en
gravhøj, klatrede hun op til toppen, satte hænderne for munden og
råbte så højt hun kunne:
”Svar Mor Muh, hvis du lever endnu!”
”MUUH!” lød det, men denne gang lige under hendes fødder.
”Åh, nej,” tænkte pigen, ”højtroldene har taget min ko! Hvordan
skal jeg dog få den ud af højen, uden at troldene fanger
mig?”
Hun gik nu en tur rundt om højen. Et sted stak en ende reb ud. Det
genkendte hun straks som koens tøjr. Hun trak til, og straks åbnede
højen sig. Koen kom ud, og højen lukkede sig igen efter den. Nu kan
det nok være, det gik hjem efter, alt hvad pigens og koens ben
kunne strække ud, for solen var forsvundet under horisonten, og
snart ville troldene vågne og opdage, at deres stjålne ko var
stjålet tilbage.
Det varede da heller ikke længe, før de hørte trampende fødder bag
sig i lyngen. De vendte sig om, og så at det ikke bare var
højtrolden, der var efter dem. Nej, det var selveste højtroldens
KONE!
Hun var enorm stor og løb så hurtigt, at patterne slog sammen bag
hendes ryg! Det fortæller i al fald de, der så hende.
Pigen blev så forskrækket, at hun straks stoppede op og hviskede
til koen:
”Nå, Mor Muh, hvad gør vi nu!”
”Jo,” svarede koen: ”tag et hår fra min hale og læg det tværs over
sporet, så skal du se!”
Pigen tog et hår fra koens hale og lagde det tværs over
sporet.
”Hvuuusjh!” sagde det, og straks lå der mellem dem og trolden en
stor bred å. Den standsede trolden, for det er en kendt sag, at man
er reddet, hvis man kan få vand mellem sig og en forfølgende trold.
Troldemor stod på den anden åbred og bandede, så det var stygt at
høre på.
Pludselig fik hun en god idé, kunne man se. Hun lagde sig på knæ
ved åen og begyndte at drikke – og hun kunne drikke!
For hver slurk hun tog faldt vandstanden i åen. Pigen indså, at der
snart ville være så tørt, at trolden kunne går over. Hun vendte sig
til koen og hviskede:
”Nå, Mor Muh, hvad gør vi nu?”
”Tag et hår fra min hale og kast det ud i åen, så skal du se!”
svarede koen.
Det gjorde pigen og ”Wjuuutsj!” sagde det, så stod hele åen i lys
lue. Flammerne stod så højt at troldemor fik svedet skægget, og hun
var ond at høre på, mens hun dansede rundt og råbte og skreg.
Pludselig fik hun imidlertid en idé, kunne man se. Hun trak op i
skørterne og bakkede hen og tissede i åen, så flammerne gik ud.
Tænk på, hun havde drukket al vandet, så der var jo nok at tage
af!
Pigen så straks, at når var flammerne var væk, kunne trolden gå
over.
”Nå, Mor Muh, hvad gør vi nu?” spurgte hun nervøst.
”Tag et hår fra min hale og kast ud i ilden, så skal du se!”
svarede koen.
Det gjorde pigen, og straks begyndte jorden at ryste og skælve. En
mægtig kløft åbnende sig. 14 meter dyb var den og en halv hundrede
meter bred. Dengang var siderne helt lodrette, siden er de skredet
noget sammen, fordi de frække knægte kravler på dem, men det er en
anden sag. Troldemor turde ikke springe derned. Hun kunne let
brække både arme og ben – og halen med for den sags
skyld.
Hun råbte og skreg og bandede, så der var ved at gå ild i
skovbunden, men pludselig kunne man se, at hun igen fik en idé. Hun
stak næsen i jorden og begyndte at grave, så jorden sprøjtede helt
ned til Niels Bugges Kro, mens hendes overkrop langsomt forsvandt
ned i hullet. Højtrolde graver nemlig lige så godt som muldvarpe,
og troldemors plan var at grave under kløften. Det indså pigen og
vendte sig endnu en gang mod koen:
”Nå, Mor Muh, hvad gør vi nu?”
”Jo, nu tager vi det helt roligt, for om lidt står solen op, og så
skal du se!” svarede koen.
Ganske rigtigt. Et øjeblik efter kastede solen sine første stråler
ind over landet. Troldens ben, der endnu rakte lige i vejret,
stivnede straks og blev til et par træstammer.
Man kan se dem endnu i skoven ovenfor Troldeslugten.
Gå selv ud og se efter!
Jeg synes selv, historien lyder lidt utroligt, og ville da
heller ikke fortælle den, hvis ikke troldens ben stod der endnu,
som bevis på at historien er sand.
Troldeslugten / Niels Bugges
Kro
Nå, I må hellere få den lidt mere kedelige
forklaring på Troldeslugten... Istiden! :-) Navnet kommer
naturligvis fra træernes udseende. Prøv at gå gennem slugten en
mørk november-nat, hvor det blæser godt! Skoven hedder Bækkelund
Skov, og går du op gennem slugten i nordlig retning fra cachen, så
kan du se den oven for omtalte Traneskov på den anden side af de
ret flade marker. Skoven ligner urskov, men er en naturskov, der
igennem adskillige år har fået lov til at passe sig selv.
Bøgetræerne i slugten er op til 300 år gamle. I bunden af slugten
springer der adskillige kilder, som forsyner dammen ved Niels
Bugges Kro med vidunderligt klart og friskt vand. Af fugle ses her
meget tit vandstær, lidt sjældnere isfugl, ikke fordi den ikke er
her, men den er svær at få øje på. Isfuglen ses oftest som blå
glimt, når den flyver hen over vandet. Desuden holder gul
bjerg-vipstjert til i området. De befinder sig langs vandløbet på
begge sider af vejen, samt ved mølledammen.
Mølledammen hørte oprindelig til den nu forsvundne Bækkelund
Mølle, der blev bygget af Halds daværende ejer, Frederik Schinkel i
slutningen af 1700-tallet. Kroen "Niels Bugges Kro" har sin
oprindelse tilbage til mølletiden, da normalen var, at der til en
mølle hørte et mindre gæstgiveri. Den nuværende kro er anlagt i
1872 af Halds ejer på det tidspunkt, Frederik Krabbe. I 1948 blev
dæmningen ved mølledammen ødelagt under et skybrud og dele af
bygningerne blev revet med ud i Hald Sø af vandmasserne. Af de
oprindelige bygninger er der i dag kun midterfløjen tilbage. Vil du
spise godt, så kan kroen anbefales!
Vigtige informationer
- Cacheserie: På indersiden af denne caches låg er skrevet
hint til slutcachen: Hald Sø's perler.
- Brændenældefri: Cacheturen er (også) om sommeren
brændenældefri, så det går fint an at finde den med bare ben.
- Vandretip: Fortsæt gennem Troldeslugten, hvorved du
kommer til P-plads ved Herningvej. Gå til cachen Ballonstationen på Stanghede herfra.
Gå direkte fra Ballonstationen mod søen og følg søstien mellem
landevejen og søen retur til Niels Bugges Kro. En rigtig flot
rundtur på ca. 4½ km.
Yderligere information
I laden ved Hald Hovedgård findes en landskabsudstilling, hvor
du kan få oplyst lidt af hvert om Hald Sø-området. Udstillingen i
laden trænger dog til en renovering og fornyelse. Bemærk at lyset
tænder ved bevægelse, så bevæg dig, mens du er i laden :-).
Forår/sommer 2007 forberedes en ny udstilling. Den nye udstilling
vil - som den gamle - omhandle områdets natur, geologi og
historie.
Notice!
Hald Lake-area
Hald Lake is a State-owned nature reserve. There are several
sign-posted nature trail passing various types of landscapes, eg.
naturel forrest, moor and plantation. The area is formed by ice and
it has made it unique.