Det er muligt at parkere ved startkoordinatet.
Naturtyper på Lovns
Halvøen
På Lovns findes endnu strand, overdrev, levende
hegn, småskove, platger, diger og grøftekanter. Disse udyrkede
områder giver sammen med de store dyrkede marker et
afvekslende landskabsbillede. Halvøen har en unik
sammensætning i sine naturlige jordbundsforhold og
driftsformerne er blandt andet bestemmende for, hvilke dyr og
planter, der kan trives i et område. Lovns halvøen er et rigt
og spændende område med mange forskellige dyre- og
plantesamfund.
Egeskoven
Egeskoven på halvøen er en sjælden naturtype i Danmark. Den består
ud over eg af en blanding af elm, lind og bøg. Egeskove er lyse.
Der passerer så meget dagslys gennem kronerne på træerne, at der
kan gro en underskov.
I underskoven vokser træer og buske som røn, hassel, kaprifolie og
vedbend, som snor sig op ad træstammerne. Skovbunden er rig på
forårsblomster. Der gror bl.a. anemone, kodriver, vorterod og
liljekonval. Den blandede egeskov med forskellige buske og urter
giver ideelle livsbetingelser til mange dyr.
Skrænterne og stranden
På den korte strækning ned over skråningerne og ud til strandkanten
er der forskellige livsbetingelser, som giver mulighed for et
afvekslende dyre- og plantesamfund. Nogle steder på skråningerne
presses kilder og væld frem, og alt efter afstrømningsforholdene og
jordbundens næringsindhold gror der både krævende og nøjsomme
plantesamfund. Hvor vandet står næsten helt stille, dannes sumpede
områder med planter som iris, bukkeblad, dueurt og tuer af siv.
Dyre- og fuglelivet er varieret. Mest karakteristisk er de mange
vadefugle.
Enebærkrattet
Enen er meget lyskrævende, men trives lige godt på sand-, ler- og
kalkbund. De kan være både søjleformede og buskformede.
Formvariationen er størst i læ. Enen spirer frem overalt, hvor
kreaturer græsser, fordi dyrene sparker mulden op. Enen er meget
skyggefølsom og bliver med tiden udkonkurreret. Hvis græsningen
ophører, gror træer som asp og eg op og overskygger enen.
Agerlandet
Hegn, diger og grøfter omkring markerne har stor betydning for
agerlandets vilde dyr og planter. Her har markblomsterne et
fristed, og her søger de vilde dyr føde og skjul om vinteren og
skygge og ynglesteder om sommeren. Dyrene bevæger sig helst i eller
langs markskel, hvor de hele tiden kan være i dækning. Her bygger
de fleste fugle rede, kun viber, lærker og agerhøns ruger på
markerne.
WP1/start finder du på koordinat:
N 56° 40.910
E 009° 10.700
Ved WP1 finder du en informationstavle hvor du kan læse lidt om
hvordan man gebærder sig i området.
I nederste højre hjørne af tavlen finder du en række tal som sættes
til:
abbc/KD.de.fghi
WP2 finder du på koordinat:
N 56° 4f.(g*100+(c+h)*10+d)
E 009° 1g.((e+a)*100+b+i+4)
Ved WP2 finder du en hegnspæl med et antal trådstrammere som den på
billedet herunder, antallet af strammere sættes til
j.
WP3 finder du på koordinat:
N 56° 41.(15*j+8)
E 009° 10.((4*j+6)*j+8)
Ved WP3 finder du en sti-markeringspæl med et antal blå pile, sæt
dette tal til k.
WP4 finder du på koordinat:
N 56° 41.(k*(k+3)+3)
E 009° 10.(k*k*k+k*k+1)
Ved WP4 skal du finde to "ord", de består af henholdsvis 5 og 2
bogstaver. Du skal bruge bogstav numrene i alfabetet til at finde
tværsummen af begge ord hver for sig, m er lig med den første tværsum og
n er lig med den anden
tværsum.
WP5 finder du på koordinat:
N 56° 41.(m-n-11)
E 009° 10.(m-4)
Ved WP5 finder du 2 grønne skilte over hinanden, du skal bruge det
telefon nummer som går igen på begge skilte, sæt dette nummer til
p q r
s.
Cachen finder du på koordinat:
N 56° 40.((p-11)*r-1)
E 009° 10.(q*(r+1)+1)