Jyllands kirker. Skagen Kirke
Rummet og lyset
Den, der besøger Skagen kirke, overvældes straks af rummets lys og
renhed. Det hævdes, at lyset er stærkere i Skagen end andre steder.
Det er derfor lykkeligt, at kgl. Bygningsdirektør C.F. Hansen i
1841 valgte at forsyne den nye kirke i byen med meget store
vinduer, der gav et betydeligt lysindfald. Samtidig byggede og
indrettede han kirken efter strenge nyklassicistiske principper i
en konsekvent symmetri med midtergangen som akse, således at
kirkegængerne førtes ind i rummet med opmærksomheden vendt mod
østvæggen med alter og prædikestol. Denne oprindelige plan blev
fastholdt, da kirken i 1910 blev udvidet af arkitekterne Bindesbøll
og Plesner. Midtergangen fungerer fortsat som processionsgang, der
stiler mod døbefont og alter. Den er en akse, der ret beset tager
sin begyndelse udenfor kirken ved den seneste tilføjelse:
flagstangen, der rejstes i 1994. Herfra orienteres vi ind mod det,
der er kirkens mening og væsen, gudstjenesten, der samler
menigheden og kalder den til at bevæge sig mod Guds rige, som det
møder os i dåb, forkyndelse og nadver. Gudstjenesten skaber selv
derved det lysfyldte rum, hvor vi får lov til at svare Gud i
lovsang, bekendelse og bøn.
Kirkebyggeriet
Skagen kirke blev som sagt bygget i 1841. Men C.F. Hansens byggeri
var trods alt beskedent, midlerne var små og sognets befolkning
ikke særlig talrig. Den berømte og efterhånden bedagede arkitekt
nåede efter sigende aldrig til Skagen. Det var der dog andre, der
gjorde i årene der fulgte. Kunstnerne begyndte som bekendt at melde
deres ankomst og mod slutningen af århundredet satte de Skagen på
det kulturelle landkort. Samtidigt voksede både erhvervslivet og
det kirkelige liv, sikkert i en vis sammenhæng. Den religiøse
vækkelse greb fat i sjælene, mennesker omvendte sig til Jesus og
begyndte at gå i kirke og det helst hver søndag. Kirken blev for
lille, og kirkeforstanderskabet besluttede at udvide, så alle kunne
få plads uden at skulle komme en time før gudstjenestens
begyndelse. Man engagerede arkitekt Ulrik Plesner, der er kendt for
mange af byens bygninger, og sammen med ham den berømte designer og
arkitekt Th. Bindesbøll, der fik ansvaret for kirkens indre. Som
den fremtræder i dag er kirken et resultat af disse tre fremragende
arkitekters arbejde: C.F. Hansen, Ulrik Plesner, Th.
Bindesbøll.
Forhistorien
Men kirken har selvsagt en forhistorie. Den begynder ude i
klitterne. Her byggede skagboerne i slutningen af 1300-tallet deres
kirke og indviede den til Sct. Laurentius. Vi véd, at den har
ligget der så tidligt som 1387 og i 1394 nævnes præsten Bernardus,
det første navn vi kender fra kirkens historie. I dag er der som
bekendt kun et tårn tilbage af Sct. Laurentius kirken. Efter
tiltagende sandflugt på 1700-tallet får man kongens tilladelse til
at nedlægge kirken. Det skete i 1795, et skæbneår for Skagen
menighed. Måske var kirkebesøget dalet, vi véd det ikke, men netop
på denne tid klagede man mange steder over det ringe menighedsliv
og den udtørrede forkyndelse. Under alle omstændigheder blev
beslutningen truffet og kirkens nedbrydning påbegyndt, materialer
blev solgt og genanvendt i byen, inventaret blev ligeledes
afhændet, bl.a. den prægtige altertavle. Kirkegården anvendtes dog
fortsat til begravelser frem til 1810. Tårnet blev kalket hvidt og
bibeholdt i andskabet som sømærke. Hundrede år senere foretog
nationalmuseet en mindre udgravning i tårnets nærhed. Men først nu
er man ved at danne sig et mere sikkert overblik over kirkens
omfang og indretning. Under sandet gemmer sig efter al
sandsynlighed både et alterbord, et stengulv og en døbefont,
hvilket en fremtidig udgravning forhåbentlig vil kunne afsløre. De
første undersøgelser i den anledning blev foretaget i 1994-95
omkring 200-års- "jubilæet" for kirkens tilsanding.
Alteret i Skagen Kirke
I Skagen kirke ser vi i dag to kraftige lysestager på alteret. De
blev skænket af provsten Poul Nielsen Guldsmed i 1598. Endnu ældre
er dog kirkens gamle alterkalk, der siden den sene middelalder har
været anvendt ved ved menighedens gudstjeneste. Kalken og stagerne
trækker linjerne tilbage i sekshundrede års kirkehistorie og
fortæller os, at vi ikke er de eneste. Men også nutiden er med i
billedet, når vi nærmer os alteret. Vi får hurtigt øje på Joakim
Skovgaards prægtige billede af den hellige familie i
Betlehemsstalden. Billedet, der er skænket af frk. Ida Suhr, og som
genfindes i Viborg domkirkes loft, var helt bevidst et motiv, man
ønskede menigheden skulle have for øje som budskabet om en glædelig
begivenhed. Ved genindvielsen i 1910 tolkede sognepræsten dette
anliggende for menigheden, der hver søndag skulle kunne glædes og
opbygges af julens lys, varme og fortrolighed. Først mange år
senere fik påsken sin plads på alteret. Den lokale kunstner Niels
Helledie skabte den lille korsfæstelsesgruppe i 1994, et kunstværk,
der sammen med Arne L. Hansens alterbordsforside genfortæller
påskens budskab. Cirklen rundt om Jesu kors erindrer os om ordet
"œdet er fuldbragt".
Rundt i kirken
For en nutidig betragtning vil alterpartiet nok være det centrale
i kirkens indre. På vore oldeforældres tid var prædiken dog det
vigtigste, og altergang en noget mere sjælden foreteelse end i dag,
hvor der er nadver ved de allerfleste gudstjenester. Prædikestolen
er en kraftig sag, placeret midtfor alteret. I kirken før 1910 var
den imidlertid anbragt ovenover alteret og blev af og til
sammenlignet med en udkigstønde. Under prædikestolen hang et
forsølvet krucifiks, der i dag er anbragt i konfirmandstuen efter
en tid at have hængt på kirkens nordvæg. Her ser vi nu et rucifiks
fra vor egen tid, men med stærke mindelser om middelalderens
Kristusfremstillinger. Det er ligesom korsfæstelsesgruppen skabt af
Niels Helledie.
Udvidelsen 1910
Døbefonten står centralt, hvor den skal, en smule uanselig i
forhold til det øvrige mere kraftige inventar. Den er fra 1841, og
den fik Bindesbøll ikke lov til at forny. Derimod satte han sit
præg på alt det øvrige, stoleværkets gavle, knæfaldet, alterets
indramning, prædikestolen, alt fortæller det i de runde former og
livsbekræftende udtryk om Bindesbølls frodige livsopfattelse, som
han bragte med sig ind i kirken uden at give den en særlig religiøs
iklædning. Det ses også i altertæppet, der på Bindesbølls
anvisninger er udført af en kreds af damer i menigheden. Selv fik
han dog ikke lov til at opleve det færdige resultat af sit arbejde
med Skagen kirke, idet han døde kort før genindvielsen den 25.
september 1910. I det ydre er Skagen kirke et klart C. F.
Hansen-bygningsværk, bortset fra det høje tårn, der først føjedes
til ved udvidelsen 1910. Ulrik Plesner fik lov til at bygge videre
på kirken, men i respekt for den gamle mesters intentioner. Kirken
beholdt sin forholdsvis betydelige bredde, men forlængedes fra
døbefontens nuværende placering. Alterpartiet blev indrammet af et
par svære søjler i italiensk marmor, forsynet med en klods foroven,
da man ved leveringen havde glemt forskellen på engelske og danske
tommer! Østgavlen fik uændret flad afslutning, men med en smuk
indvendig halv hvælving over alteret. I det sydøstlige hjørne
indrettedes præsteværelse (sakristi), med opbevaring af messehagler
og kirkens kar. Udvendigt var kirken forsynet med en såkaldt
knæbakke, en vold, der hele vejen rundt dækkede op om fundamentet
og gav indtryk af, at kirken lå lidt oppe i landskabet, som det sig
hør og bør. Plesner fjernede knæbakken og den tilhørende trappe ved
kirkens hovedindgang, sænkede gulvet og fik dermed bygningen så at
sige ned på jorden. Den højtliggende fundamentsten er frilagt i
kirkens vestside. Plesner tilbyggede ydermere rundinger i de fire
hjørner, med toilet og trappeopgang mod vest, samt en
konfirmandstuebygning, der senere forsynedes med kælderrum til fyr
og et mindre køkken.
1989
1988/89 foretoges en gennemgribende fornyelse af kirkens indre.
Hele rummet blev malet op i lyse og venlige farver, alterpartiet
blev fornyet med Arne L. Hansen farvelægning og udsmykning af
alterbordsforsiden med påskemotiver. Der blev lagt et smukt
stengulv, med felter, der er struktureret over 12-tallet (i lighed
med knæfaldet) symboliserende de tolv stammer i det gamle gudsfolk
og de tolv apostle som "stamfædre" i det nye gudsfolk, kirken. Det
sidst tilkomne i kirkens indre er de nævnte to værker af Niels
Helledie.
Præster med mere
På kirkens vestvæg forefindes tavler med præsterækken siden 1387,
hvor vi møder det første kendte præstenavn i Skagen, Bernardus.
Pastoratet varetages i øjeblikket af tre faste præster. Der er
kirkekontor i Skagen by, med kordegn og kirkens kasserer samt
kirkegårdens administration. Desuden er der ansat 2 kirketjenere,
organist og organistassistent. I Skagen pastorat er der to kirker,
Skagen og Hulsig. Skagen sogn inddeltes i gamle dage i byen og
byens landsogn. I 1894 dannedes Hulsig kirkedistrikt, da landsognet
kirkeligt lagdes sammen med den nordlige del af Råbjerg sogn, og
Hulsig kirke blev bygget (tæt ved Hulsig jernbanestation).
Kirkegårde
Skagen har tre kirkegårde. Ved afviklingen af kirkegården ved den
tilsandede kirke oprettede man en ny kirkegård på Markvej. I 1884
tog man en ny kirkegård i brug på Chr. X's vej, den såkaldte
Assistens-kirkegård. Her finder man mange af guldalderens malere
begravet, Anna og Michael Ancher, P.S. Krøyer, Carl Locher,
endvidere byens og kirkens arkitekt Ulrik Plesner. Der forefindes
også et monument fra 1948 for fiskere, der omkom på havet uden at
blive fundet, med alle navne fra 1862 til i dag. Ligeledes er der
en del gravmonumenter for omkomne tyske og engelske soldater under
de to verdenskrige. På kirkegården findes et kapel, bygget af
Plesner, indviet 1925 til brug ved begravelser. Den tredje
kirkegård er i Højen. Mellem klitter, hoteller og sommerhuse finder
man denne særprægede kirkegård med klokketårn. Her finder stadig
begravelser sted. Et konfirmandhus i byens vestlige del anvendes
til forskellig undervisning og kirkeligt arbejde, foruden at der
holdes månedlige gudstjenester.
Tidstavle
1387: Bernardus præst i Skagen. Den nu Tilsandede Kirke,
Sanct Laurentius, bygges.
1531: Den første lutherske præst, hr. Laurids
Nielsen, ankommer fra Aalborg til Skagen.
1598: Provst Poul Nielsen Guldsmed skænker
kirkens alterstager.
1795: Sct. Laurentius ophører som sognekirke,
ved kgl.resolution. Gudstjenesten henlægges til kapellet i Skagen
by.
1810: Sidste begravelse ved Sct. Laurentius.
1841: 22. august indvies Skagen nye kirke ved
biskop N. Fogtmannn, Aalborg. Arkitekt C.F. Hansen
1894: Hulsig kirkedistrikt dannes.
1910: Kirken genindvies efter udvidelsen, ved
biskop Christen Møller, Aalborg, arkitekter Th. Bindesbøll og Ulrik
Plesner. Klokke skænket af Laurids Tuxen, alterbillede af Ida
Suhr.
1962: Kirkens nye orgel, bygget af firmaet
Marcussen, Aabenraa, tages i brug.
1985: installeres klokkespil i tårnet, udvidet i
1999.
1989: restaurering af kirkens indre ved arkitekt
Chr. Justesen jun., genåbning palmesøndag ved biskop Henrik
Christiansen.
1994: Niels Helledies korsfæstelsesgruppe og
vægkrucifiks i Skagen kirke.
(kilde: www.skagenkirke.dk)
|