Kirkens historie
Serritslev Kirke er en såkaldt kullet kirke, altså uden tårn. Den
må siges at være smukt placeret tæt på den anseelige oldtidshøj:
Klanghøj, der nu bærer kirkens klokkestabel.
Kirkeligt set har Serritslev været et anneks til Vraa-Em Pastorat,
men i 1835 blev det et selvstændigt sogn. I 1859 fik Serritslev
tillagt Brønderslev som anneks, men fra 1886 har det modsatte været
tilfældet, således at Serritslev har været et anneks under
Brønderslev.
Serritslev Kirke er opført i den store kirkebyggeperiode i
1100-tallets sidste halvdel, mens Valdemar den Store var konge i
Danmark. Den menes dog næppe at være opført af hverken konge,
fyrste eller stormand, hvilket jo er tilfældet med mange af landets
gamle kirker. Det menes derimod, at det er egnens egne beboere, der
har lagt ryg til det store arbejde, det må det have været, især når
man tænker på de hjælpemidler, der på den tid var til rådighed.
Såvel skib som kor er opført i tilhuggede granitkvadre på en
sokkel, ligeledes af granitkvadre men med skråkant. På kirkens
nordside findes enkeltheder, som er bevaret fra dens oprindelse,
nemlig to vinduer i rundbuestil. De vides en tid at have været
tilmurede, men er i nyere tid genåbnet i den oprindelige stil. På
sydsiden finder man kirkens tre nyere og større vinduer, også i
rundbuestil.
Oprindelig har kirken haft to indgange, nemlig en norddør og en
syddør, beregnet for henholdsvis kvinder og mænd. I dag findes kun
een indgang, på nordsiden gennem våbenhuset, men på sydsiden kan
man stadig spore den gamle indgang, både ude- og indefra. Mens vi
befinder os på sydsiden, bemærkes også det gamle spedalskhedshul,
som i tidligere tid har været brugt til udlevering af nadveren til
spedalske mennesker, der var forment adgang til kirken. Et
tilsvarende findes på nordsiden, altså et for mænd og et for
kvinder, samme princip som med de oprindelige døre.
Våbenhuset stammer fra tiden omkring 1500 og er bygget af
munkesten, der er overkalkede. Våbenhuset har tegltag, mens selve
kirken er tækket med bly.
Prædikestolen
Lokalhistorikeren C. Klitgaard har den hypotese, at prædikestolen
er skænket af en præstesøn fra Øster Brønderslev, Oluf Laursen, og
dennes hustru, Anne Andersdatter Kjærulf. I hvert fald er der
påfaldende lighed med prædikestolen i Øster Brønderslev.
Prædikestolen er senest restaureret i 1993.
Landsbyen ved
kirken
Serritslev er en lille aktiv landsby med dagligvareforretning,
skole og en del mindre erhvervsdrivende og små industri i
Vendsyssels hjerte, .
At det er en gammel landsby vidner kirken, som er over 800 år
gammel om.
Der bor ca. 450 borgere i byen og 950 i sognet, som er beliggende
i Brønderslev Kommune.
Serritslev består af en ældre bykerne
med gamle lave huse fra 1920 langs indfaldsvejene og desuden
enfamiliehuse i nye og ældre udstykninger.
Der er ca. 150 parcelhuse i byen foruden nogle lejeboliger
[Eng]
The old church from about 1100 has no bell tower on top of it. The
bell is placed on a small hill from ancient times called Klanghøj. At this
time the country was ruled by Valdemar The Great. The king died
1182. The church did once have 2 entrances, one for women (north
side) and one for men (south side). Now a days there is only one
entrance at the north side. You can still see the rest of the
leppars holes int the northern and southern wall. Through these
holes the leppars recieved their holy supper. The pulpit was a gift
from a local son of a minister from Øster Brønderslev, his name was
Oluf.
|
|
Valdemar den Store, søn af
Knud Lavard og
Ingeborg, dansk medkonge fra 1154 og enekonge fra
1157-1182. Valdemar, som
blev født blot 8 dage efter at faderen, Knud Lavard, var blevet
myrdet. Han blev konge i Jylland 1157 ved
rigets deling mellem Svend, Knud og Valdemar og enekonge samme
år, efter at Knud blev dræbt under det såkaldte "blodgilde i
Roskilde". Det lykkedes Valdemar at undslippe, og efter at
have samlet en hær slog han Svend på Grathe
Hede og var nu enekonge.
Valdemar opbyggede en stærk kongemagt og rettede flere slag mod
venderne, støttet af
vennen Absalon, som han i 1158 udnævnte til
biskop i Roskilde. I
1159 samlede Valdemar en
sjællandsk
ledingsflåde og gennemførte et togt mod venderne. I de følgende
år gennemførtes en række togter, der kulminerede med indtagelsen af
Rügen i 1169. I den
forbindelse omstyrtedes de kendte gudebilleder. Valdemar gik i gang
med at sikre rigets grænse mod syd dels ved at opføre
Valdemarsmuren i tilknytning til Dannevirke, dels ved
at bygge fæstningsanlæg flere steder i landet, bl.a. ved
Korsør og
Nyborg. Absalon
byggede som bekendt en fæstning på en lille ø ud for
handelspladsen Havn ved Øresund. Den
europæiske magtkamp mellem paven og
kejseren nåede Danmark i 1160, da de fleste bisper
med Absalon i spidsen støttede kongen, og ærkebiskop
Eskil måtte drage i
landflygtighed i Frankrig. Kronen og
kirken forsonedes dog, og det markeredes med, at Valdemars fader,
Knud Lavard, blev helgenkåret af
pave Alexander III og gravsat i Skt Bendts
Kirke i Ringsted. Samtidig
fik Valdemar sin 7-årige søn, Knud (VI) kronet og salvet som
medkonge for at sikre arvefølgen. I 1177 trak Eskil sig
tilbage, og Absalon udnævntes til ærkebiskop i Lund.
Absalon indsatte flere venner på ledende poster, og i 1180 udbrød
der åbent oprør, og Absalon måtte flygte. Valdemar og Absalon
vendte tilbage i 1181 med en hær og
nedkæmpede oprøret.
Under Valdemars regeringstid skete der store forandringer i det
danske samfund. Ledingspligten blev afløst af en
ledingsskat, og frem for at skulle huse kongen, når han rejste
rundt i landet, skulle bønderne nu betale en skat til kongens
ombudsmænd (hele apparatet med ombudsmænd blev udbygget og
væsentlig forbedret under Valdemar 1. den Store). Kongen fik også
flere indtægter i form af kongens overtagelse af ingenmandsland -
hvad ingen ejer, ejer kongen. Valdemar tjente også godt på afgifter
på sildemarkedet
i Skåne.
Valdemar døde den 12. maj i 1182. Hans lig
blev af bønder båret til Ringsted Kirke, hvor han blev begravet.
Han har med rette fortjent tilnavnet "den Store", og der skete
store fremskridt for landet i hans regeringstid. Sammen med sin
hustru Sofie fik han sønnerne Knud (6.) og
Valdemar 2.
Sejr foruden seks
døtre.
kilde:
Wikipedia.org |
 |