![](http://img.geocaching.com/cache/0182311f-8624-4468-9942-66439786cd80.jpg) |
Den oprindelig Grundlov fra 1849
DANMARKS RIGES GRUNDLOV
af 5. juni 1849
§ 1. Regjeringsformen er indskrænket-monarkisk.
Kongemagten er arvelig.
§ 2. Den lovgivende Magt er hos Kongen og Rigsdagen i
Forening. Den udøvende Magt er hos Kongen. Den dømmende Magt er hos
Domstolene.
§ 3. Den evangelisk-lutherske Kirke er den danske
Folkekirke og understøttes som saadan af Staten.
§ 4. Den i Kongeloven fastsatte Arvefølge er
fremdeles gjældende. Den kan kun forandres efter Forslag fra Kongen
og med den forenede Rigsdags Samtykke, hvortil udfordres tre
Fjerdedele af de afgivne Stemmer.
§ 5. Kongen kan, uden Rigsdagens Samtykke, ikke være
Regent i andre Lande end dem, der hører til det danske
Monarki.
§ 6. Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske
Kirke.
§ 7. Kongen er myndig, naar han har fyldt sit 18de
Aar.
§ 8 . Forinden Kongen tiltræder Regjeringen, aflægger
han for den forenede Rigsdag følgende Eed :
»Jeg lover og sværger at holde Danmarks Riges Grundlov; saasandt
hjælpe mig Gud og hans hellige Ord.«
Er Rigsdagen ikke samlet ved Thronskiftet, nedlægges Eden
skriftlig i Statsraadet og gjentages siden for den forenede
Rigsdag.
§ 9. Saafremt Kongen, enten formedelst Bortreise
eller Svaghed, finder, at der bør udnævnes en Rigsforstander,
sammenkalder han Rigsdagen og forelægger den et Lovforslag
herom.
§ 10. Bliver Kongen ude af Stand til at regjere,
sammenkalder Statsraadet Rigsdagen. Naar da den forenede Rigsdag
med tre Fjerdedele af de afgivne Stemmer erkjender Nødvendigheden,
udnævner den en Rigsforstander og anordner, om fornødent gjøres, et
Formynderskab.
§ 11. Er der Anledning til at frygte for, at
Thronfølgeren ved Kongens Død vil være umyndig eller af anden Grund
ude af Stand til selv at regjere, bestemmes ved Loven
Rigsforstander, og et Formynderskab anordnes af Kongen.
Rigsforstanderen kan ikke deeltage i Formynderskabet.
§ 12. Rigsforstanderen aflægger den for Kongen
foreskrevne Eed og udøver, saalænge Rigsforstanderskabet varer, i
Kongens Navn alle dennes Rettigheder; dog kan han ikke foreslaae
Forandring af Arvefølgen.
§ 13. Naar Kongen er død, sammentræder 14de Dagen
derefter uden Sammenkaldelse den sidstvalgte Rigsdag.
§ 14. Er der ingen Thronfølger, eller kan
Thronfølgeren eller Rigsforstanderen ikke strax tiltræde
Regjeringen, føres den af Statsraadet, indtil fornøden Bestemmelse
er tagen af Rigsdagen.
§ 15. Er Thronfølgeren eller Rigsforstanderen
fraværende, bestemmer den forenede Rigsdag, inden hvilken Tid han
har at vende tilbage. Er Thronfølgeren umyndig, eller af anden
Grund ikke i Stand til at regjere, uden at Rigsforstander og
Formynderiskab er bestemt, udnævner den forenede Rigsdag
Rigsforstanderen og beskikker Formynderskabet. Er der ingen
Thronfølger, vælger den forenede Rigsdag en Konge og fastsætter den
fremtidige Arvefølge.
§ 16. Kongens Civilliste bestemmes for hans
Regjeringstid ved Lov. Derved fastsættes tillige, hvilke Slotte og
andre Statseiendele skulle henhøre til Civillisten.
Civillisten kan ikke behæftes med Gjeld.
§ 17. For Medlemmerne af det kongelige Huus kan der
bestemmes Apanager ved Lov. Apanagerne kunne ikke uden Rigsdagens
Samtykke nydes udenfor Riget.
§ 18. Kongen er ansvarsfri; hans Person er hellig
og ukrænkelig. Ministrene ere ansvarlige for Regjeringens
Førelse.
§ 19. Kongen udnævner og afskediger sine Ministre.
Kongens Underskrift under de Lovgivningen og Regjeringen
vedkommende Beslutninger giver disse Gyldighed, naar den er
ledsaget af en Ministers Underskrift. Den Minister, som har
underskrevet, er ansvarlig for Beslutningen.
§ 20. Ministrene kunne tiltales for deres
Embedsførelse. Folkethinget anklager, Rigsretten dømmer.
§ 21. Ministrene i Forening udgjøre Statsraadet;
Forsædet føres af den, som af Kongen er udnævnt til
Premierminister.
Alle Lovforslag og vigtigere Regjeringsforanstaltninger forelægges
Statsraadet. Dettes Ordning samt Ministeransvarligheden bestemmes
ved Lov.
§ 22. Kongen besætter alle Embeder i samme Omfang som
hidtil. Forandringer heri kunne skee ved Lov. Ingen kan beskikkes
til Embedsmand, som ikke har Indfødsret.
Kongen kan afskedige de af ham ansatte Embedsmænd. Disses Pension
fastsættes i Overeensstemmelse med Pensionsloven.
Kongen kan forflytte Embedsmænd uden deres Samtykke, dog saaledes
at de ikke derved tabe i Embedsindtægter, og at der gives dem
Valget mellem saadan Forflyttelse og Afsked med Pension efter de
almindelige Regler. Undtagelser for visse Klasser af Embedsmænd,
foruden den i § 78 fastsatte, bestemmes ved Lov.
§ 23. Kongen har den høieste Myndighed over Land- og
Sømagten.
Han erklærer Krig og slutter Fred, samt indgaaer og ophæver
Forbund og Handelstraktater; dog kan han derved ikke uden
Rigsdagens Samtykke afstaae nogen Deel af Landet, raade over nogen
Statsindtægt eller paadrage Staten nogen anden bebyrdende
Forpligtelse.
§ 24. Kongen sammenkalder en ordentlig Rigsdag hvert
Aar. Uden Kongens Samtykke kan den ikke forblive længere sammen end
2 Maaneder. Forandringer i disse Bestemmelser kunne skee ved
Lov.
§ 25. Kongen kan indkalde Rigsdagen til
overordentlige Sammenkomster, hvis Varighed beroer paa hans
Bestemmelse.
§ 26. Kongen kan udsætte den ordentlige Rigsdags
Møder paa bestemt Tid, dog uden Rigsdagens Samtykke ikke længere
end paa 2 Maaneder og ikke mere end een Gang i Aaret indtil dens
næste ordentlige Sammenkomst.
§ 27. Kongen klan opløse enten hele Rigsdagen eller
een af dens Afdelinger; opløses kun eet af Thingene, skal det andet
Things Møder udsættes, indtil hele Rigsdagen atter kan samles.
Dette skal skee inden 2 Maaneders Forløb efter Opløsningen.
§ 28. Kongen kan for Rigsdagen lade fremsætte Forslag
til Love og andre Beslutninger.
§ 29. Kongens Samtykke udfordres til at give en
Rigsdagsbeslutning Lovskraft. Kongen befaler Lovens
Bekjendtgjørelse og drager Omsorg for dens Fuldbyrdelse.
§ 30. I særdeles paatrængende Tilfælde kan Kongen,
naar Rigsdagen ikke er samlet, udstede foreløbige Love, der dog
ikke maae stride mod Grundloven, og altid bør forelægges den
følgende Rigsdag.
§ 31. Kongen kan benaade og give Amnesti; Ministrene
kan han kun med Folkethingets Samtykke benaade for de dem af
Rigsretten idømte Straffe.
§ 32. Kongen meddeler, deels umiddelbart, deels
gjennem vedkommende Regjeringsmyndigheder, saadanne Bevillinger og
Undtagelser fra de nugjældende Love, som ifølge hidtil gjældende
Regler have været i Brug
§ 33. Kongen har Ret til at lade slaae Mynt i Henhold
til Loven.
§ 34. Rigsdagen bestaaer af Folkethinget og
Landsthinget.
§ 35. Valgret til Folkethinget har enhver uberygtet
Mand, som har Indfødsret, naar han har fyldt sit 30te Aar,
medmindre han:
uden at have egen Huusstand staaer i privat Tjenesteforhold;
nyder eller har nydt Understøttelse af Fattigvæsenet, som ikke er
enten eftergiven eller tilbagebetalt;
er ude af Raadigheden over sit Bo;
ikke har havt fast Bopæl i eet Aar i den Valgkreds eller den Stad,
hvori han opholder sig paa den Tid, Valget foregaaer.
§ 36. Valgbar til Folkethinget er, med de i § 35 a, b
og c nævnte Undtagelser, enhver uberygtet Mand, som har Indfødsret,
naar han har fyldt sit 25de Aar.
§ 37. Antallet af Folkethingets Medlemmer skal
omtrent være efter Forholdet af 1 til 14000 Indvaanere. Valgene
foregaae i Valgkredse, hvis Omfang bestemmes ved Valgloven. Enhver
Valgkreds vælger Een blandt dem, der have stillet sig til
Valg.
§ 38. Medlemmerne af Folkethinget vælges paa 3 Aar.
De erholde et dagligt Vederlag.
§ 39. Valgret til Landsthinget har Enhver, der ifølge
§ 35 har Valgret til Folkethinget. De Valgberettigede vælge af
deres Midte Valgmænd efter de Bestemmelser, som gives i
Valgloven.
§ 40. Valgbar til Landsthinget er enhver uberygtet
Mand, som har Indfødsret, og hvis Bo ei er under Opbuds- eller
Fallitbehandling, naar han har fyldt sit 40de Aar og i det sidste
Aar enten har svaret i directe Skat til Staten eller Communen 200
Rbd., eller godtgjør at have havt en reen aarlig Indtægt af 1200
Rbd.
I de Valgkredse, hvor Antallet af Valgbare efter denne Regel ikke
naaer det Forhold til Befolkningen, som fastsættes i Valgloven,
forøges Antallet af de Valgbare med de høiest Beskattede i
Valgkredsen, indtil dette Forhold er naaet.
§ 41. Valgene til Landsthinget foregaae i større
Valgkredse, der ordnes ved Valgloven. Valgmændene i hver saadan
større Valgkreds træde sammen og stemme paa saamange Mænd, som
skulle vælges for Valgkredsen, i hvilken idetmindste tre Fjerdedele
af de Valgte skulle have havt fast Bopæl i det sidste Aar før
Valget. Til et gyldigt Valg udfordres meer end Halvdelen af de
afgivne Stemmer.
§ 42. Antallet af Landsthingets Medlemmer skal stedse
være omtrent Halvdelen af Antallet af Folkethingets
Medlemmer.
§ 43. Medlemmerne af Landsthinget vælges paa 8 Aar.
Halvdelen afgaaer hvert 4de Aar. De erholde samme daglige Vederlag
som Folkethingets Medlemmer.
§ 44. Naar en ny Communallov er given, kunne
Landsthingsvalgene ved Lov gaae over til de større communale (Amts-
eller Provinds-) Raad.
§ 45. Den aarlige Rigsdag sammentræder den første
Mandag i October, dersom Kongen ikke har indkaldt den til at møde
forinden.
§ 46. Regjeringens Sæde er Rigsdagens
Forsamlingssted. I overordentlige Tilfælde kan Kongen sammenkalde
den paa et andet Sted i Riget.
§ 47. Rigsdagen er ukrænkelig. Hvo der antaster dens
Sikkerhed og Frihed, hvo der udsteder eller adlyder nogen dertil
sigtende Befaling, gjør sig skyldig i Høiforræderi.
§ 48. Ethvert af Thingene er berettiget til at
foreslaae og for sit Vedkommende at vedtage Love.
§ 49. Ethvert af Thingene kan indgive Adresser til
Kongen.
§ 50. Ethvert af Thingene kan til at undersøge
almeenvigtige Gjenstande nedsætte Commissioner af sine Medlemmer.
Disse ere berettigede til saavel af offentlige Myndigheder som af
private Borgere at fordre Oplysninger meddeelte mundtligen eller
skriftligen.
§ 51. Ingen Skat kan paalægges, forandres eller
ophæves uden ved Lov, eiheller noget Mandskab udskrives, noget
Statslaan optages eller nogen Staten tilhørende Domæne afhændes
uden ifølge Lov.
§ 52. Paa hver ordentlig Rigsdag, strax efter at
samme er sat, fremlægges Forslag til Finantsloven for det følgende
Finantsaar, indeholdende et Overslag over Statens Indtægter og
Udgifter.
Finantsforslaget behandles først i Folkethinget.
Forinden Finantsloven er vedtagen, maa Skatterne ei opkræves.
Ingen Udgift maa afholdes, som ikke har Hjemmel i samme.
§ 53. Hvert Thing udnævner to lønnede Revisorer.
Disse gjennemgaae det aarlige Statsregnskab og paasee, at samtlige
Statens Indtægter deri ere blevne opførte, og at ingen Udgift
udenfor Finantsloven har fundet Sted. De kunne fordre sig alle
fornødne Oplysninger og Aktstykker meddeelte.
Det aarlige Statsregnskab, med Revisorernes Bemærkninger,
forelægges derefter Rigsdagen, som med Hensyn til samme tager
Beslutning.
§ 54. Ingen Udlænding kan herefter erholde Indfødsret
uden ved Lov.
§ 55. Intet Lovforslag kan endelig vedtages, forinden
det 3 Gange har været behandlet af Thinget.
§ 56. Naar et Lovforslag bliver forkastet af et af
Thingene, kan det ikke oftere foretages af samme Thing i samme
Samling.
§ 57. Naar et Lovforslag er vedtaget i det ene Thing,
bliver det i den Form, hvori det er vedtaget, at forelægge det
andet Thing; hvis det der forendres, gaaer det tilbage til det
første; foretages her atter Forandringer, gaaer Forslaget paany til
det andet Thing. Opnaaes da eiheller Enighed, skal, naar et Thing
forlanger det, hvert Thing udnævne et lige Antal Medlemmer til at
træde sammen i et Udvalg, som afgiver Betænkning over
Uovereensstemmelserne. I Henhold til Udvalgets Indstilling finder
da endelig Afgjørelse Sted i ethvert Thing for sig.
§ 58. Ethvert af Thingene afgjør selv Gyldigheden af
sine Medlemmers Valg.
§ 59. Ethvert nyt Medlem aflægger Eed paa Grundloven,
naar Gyldigheden af hans Valg er anerkjendt.
§ 60. Rigsdagsmændene ere ene bundne ved deres
Overbeviisning og ikke ved nogen Forskrift af deres Vælgere.
Embedsmænd, som vælges til Rigsdagsmænd, behøve ikke Regjeringens
Tilladelse til at modtage Valget.
§ 61. Saalænge Rigsdagen er samlet, kan ingen
Rigsdagsmand uden Samtykke af det Thing, hvortil han hører, hæftes
for Gjeld, eiheller fængsles eller tiltales, medmindre han er
greben paa fersk Gjerning. For sine Yttringer paa Rigsdagen kan
intet af dens Medlemmer uden Thingets Samtykke drages til Ansvar
udenfor samme.
§ 62. Kommer den gyldigen Valgte i et af de Tilfælde,
der udelukke fra Valgbarhed, mister han den af Valget flydende Ret.
Dog skal Ingen tabe sit Sæde i Landsthinget, fordi han i Løbet af
den Tid, for hvilken han er valgt, flytter til en anden
Valgkreds.
Det bliver nærmere ved Lov at bestemme, i hvilke Tilfælde en
Rigsdagsmand, der befordres til et lønnet Statsembede, skal
underkastes Gjenvalg.
§ 63. Ministrene have i Embeds Medfør Adgang til
Rigsdagen og ere berettigede til under Forhandlingerne at forlange
Ordet, saa ofte de ville, idet de iøvrigt iagttage
Forretningsordenen. Stemmeret udøve de kun, naar de tillige ere
Rigsdagsmænd.
§ 64. Ethvert Thing vælger selv sin Formand og den
eller dem, der i hans Forfald skal føre Forsædet.
§ 65. Intet af Thingene kan tage nogen Beslutning,
naar ikke over Halvdelen af dets Medlemmer er tilstede og deeltager
i Afstemningen.
§ 66. Enhver Rigsdagsmand kan i det Thing, hvortil
han hører, med dettes Samtykke bringe ethvert offentligt Anliggende
under Forhandling og derom æske Ministrenes Forklaring.
§ 67. Intet Andragende maa overgives noget af
Thingene uden gjennem et af dets Medlemmer.
§ 68. Finder Thinget ikke Anledning til om et
Andragende at fatte Beslutning, kan det henvise det til
Ministrene.
§ 69. Thingenes Møder ere offentlige. Dog kan
Formanden eller det i Forretningsordenen bestemte Antal Medlemmer
forlange, at alle Uvedkommende fjernes, hvorpaa Thinget afgjør, om
Sagen skal forhandles i offentligt eller hemmeligt Møde.
§ 70. Ethvert af Thingene fastsætter de nærmere
Bestemmelser, som vedkomme Forretningsgangen og Ordens
Opretholdelse.
§ 71. Den forenede Rigsdag dannes ved Sammentræden af
Folkethinget og Landsthinget. Til at tage Beslutning udfordres, at
over Halvdelen af hvert Things Medlemmer er tilstede og deeltager i
Afstemningen. Den vælger selv sin Formand og fastsætter iøvrigt de
nærmere Bestemmelser, der vedkomme Forretningsgangen.
§ 72. Rigsretten bestaaer af 16 Medlemmer, der
vælges paa 4 Aar, Halvdelen af Landsthinget, Halvdelen af Landets
øverste Domstol, blandt disses egne Medlemmer. Den vælger selv sin
Formand af sin egen Midte.
En Lov ordner nærmere Forfølgningsmaaden.
§ 73. Rigsretten paakjender de af Folkethinget mod
Ministrene anlagte Sager.
For Rigsretten kan Kongen lade ogsaa Andre tiltale for
Forbrydelser, som han finder særdeles farlige for Staten, naar
Folkethinget dertil giver sit Samtykke.
§ 74. Den dømmende Magts Udøvelse kan kun ordnes ved
Lov.
§ 75. Den med visse Eiendomme forbundne dømmende
Myndighed skal ophæves ved Lov.
§ 76. Retspleien bliver at adskille fra Forvaltningen
efter de Regler, der fastsættes ved Lov.
§ 77. Domstolene ere berettigede til at paakjende
ethvert Spørgsmaal om Øvrighedsmyndighedens Grændser. Dog kan den,
der vil reise saadant Spørgsmaal, ikke ved at bringe Sagen for
Domstolene unddrage sig fra foreløbigen at efterkomme Øvrighedens
Befaling.
§ 78. Dommerne have i deres Kald alene at rette sig
efter Loven. De kunne ikke afsættes uden ved Dom, eiheller
forflyttes mod deres Ønske, udenfor de Tilfælde, hvor en Omordning
af Domstolene finder Sted. Dog kan den Dommer, der har fyldt sit
65de Aar, afskediges, men uden Tab af Indtægter.
§ 79. Offentlighed og Mundtlighed skal saa snart og
saa vidt som muligt gjennemføres ved hele Retspleien.
I Misgjerningssager og i Sager, der reise sig af politiske
Lovovertrædelser, skulle Nævninger indføres.
§ 80. Folkekirkens Forfatning ordnes ved Lov.
§ 81. Borgerne have Ret til at forene sig i Samfund
for at dyrke Gud paa den Maade, der stemmer med deres
Overbeviisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod
Sædeligheden eller i den offentlige Orden.
§ 82. Ingen er pligtig at yde personlige Bidrag til
nogen anden Gudsdyrkelse end den, som er hans egen; dog skal
Enhver, der ikke godtgjør at være Medlem af et i Landet anerkjendt
Troessamfund, til Skolevæsenet svare de til Folkekirken lovbefalede
personlige Afgifter.
§ 83. De fra Folkekirken afvigende Troessamfunds
Forhold ordnes nærmere ved Lov.
§ 84. Ingen kan paa Grund af sin Troesbekjendelse
berøves Adgang til den fulde Nydelse af borgerlige og politiske
Rettigheder, eller unddrage sig Opfyldelsen af nogen almindelig
Borgerpligt.
§ 85. Enhver, der anholdes, skal inden 24 Timer
stilles for en Dommer. Hvis den Anholdte ikke strax kan sættes paa
fri Fod, skal Dommeren ved en af Grunde ledsaget Kjendelse, der
afgives snarest muligt og senest inden 3 Dage, afgjøre, at han skal
fængsles, og, hvis han kan løslades mod Sikkerhed, bestemme dennes
Art eller Størrelse.
Den Kjendelse, som Dommeren afsiger, kan af Vedkommende strax
særskilt indankes for høiere Ret.
Ingen kan underkastes Varetægtsfængsel for en Forseelse, som kun
kan medføre Straf af Pengebod eller simpelt Fængsel.
§ 86. Boligen er ukrænkelig. Huusundersøgelse,
Beslaglæggelse og Undersøgelse af Breve og andre Papirer maa, hvor
ingen Lov hjemler en særegen Undtagelse, alene skee efter en
Retskjendelse.
§ 87. Eiendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan
tilpligtes at afstaa sin Eiendom, uden hvor Almeenvellet kræver
det. Det kan kun skee ifølge Lov og mod fuldstændig
Erstatning.
§ 88. Alle Indskrænkninger i den frie og lige Adgang
til Erhverv, som ikke ere begrundede i det almene Vel, skulle hæves
ved Lov.
§ 89. Den, som ikke selv kan ernære sig eller Sine,
og hvis Forsørgelse ikke paaligger nogen Anden, er berettiget til
at erholde Hjælp af det Offentlige, dog mod at underkaste sig de
Forpligtelser, som Lovene herom paabyde.
§ 90. De Børn, hvis Forældre ikke have Evne til at
sørge for deres Oplærelse, ville erholde fri Underviisning i
Almueskolen.
§ 91. Enhver er berettiget til ved Trykken at
offentliggjøre sine Tanker, dog under Ansvar for Domstolene. Censur
og andre forebyggende Forholdsregler kunne ingensinde paany
indføres.
§ 92. Borgerne have Ret til uden foregaaende
Tilladelse at indgaa Foreninger i ethvert lovligt Øiemed. Ingen
Forening kan ophæves ved en Regjeringsforanstaltning. Dog kunne
Foreninger foreløbigen forbydes, men der skal da strax anlægges Sag
mod Foreningen til dens Ophævelse.
§ 93. Borgerne have Ret til at samles ubevæbnede.
Offentlige Forsamlinger har Politiet Ret til at overvære.
Forsamlinger under aaben Himmel kunne forbydes, naar der af dem kan
befrygtes Fare for den offentlige Fred.
§ 94. Ved Opløb maa den væbnede Magt, naar den ikke
angribes, kun indskride, efter at Mængden 3 Gange i Kongens og
Lovens Navn forgjæves er opfordret til at adskilles.
§ 95. Enhver vaabenfør Mand er forpligtet til med sin
Person at bidrage til Fædrelandets Forsvar, efter de nærmere
Bestemmelser, som Loven foreskriver .
§ 96. Communernes Ret til, under Statens Tilsyn,
selvstændig at styre deres Anliggender vil blive ordnet ved
Lov.
§ 97. Enhver i Lovgivningen til Adel, Titel og Rang
knyttet Forret er afskaffet.
§ 98. Intet Lehn, Stamhuus eller Fideicommisgods kan
for Fremtiden oprettes; det skal ved Lov nærmere ordnes, hvorledes
de nu bestaaende kunne overgaae til fri Eiendom.
§ 99. For Krigsmagten ere de i §§ 85, 92 og 93 givne
Bestemmelser kun anvendelige med de Indskrænkninger, der følge af
de militære Loves Forskrifter.
§ 100. Forslag til Forandring i, eller Tillæg til,
nærværende Grundlov fremsættes paa en ordentlig Rigsdag. Vedtages
den derom fattede Beslutning i uforandret Skikkelse af næste
ordentlige Rigsdag og bifaldes den af Kongen, opløses begge
Thingene, og almindelige Valg foregaae baade til Folkethinget og
til Landsthinget. Vedtages Beslutningen tredie Gang af den nye
Rigsdag paa en ordentlig eller overordentlig Samling, og stadfæstes
den af Kongen, er den Grundlov.
|