Strandfogedgården - Vendsyssel
historiske Museum
Udstillinger om natur- og kulturhistorie
Strandfogedgården er for en 20-årig periode lejet af Vendsyssel
historiske Museum med det formål at indrette et udstillingssted om
natur- og kulturhistorien langs Vendsyssels vestkyst. Det vil især
blive historien om de fire sogne Furreby, Lyngby, Rubjerg og Mårup
på Lønstrup Klit mellem Løkken og Lønstrup.
Vendsyssel historiske Museum indsamler i disse år oplysninger om
områdets historie. I udstillinger, gennem tryksager og elektroniske
medier vil vi løbende formidle den indsamlede viden om
livsvilkårene, som var præget af de særligt barske naturforhold
langs kysten.
Man kan under et besøg på stedet danne sig et indtryk af denne
klitgård og dens indretning, som den har udviklet sig gennem de
sidste 150 år og på de ophængte bannere i laden kan man få et lille
indtryk af nogle
af de emner, der vil blive fortalt mere om i fremtiden.
Ny udstilling om Rubjerg Knudes kultur- og
naturhistorie
1. juli 2007 åner en ny udstilling.
Rejs tilbage i tiden og oplev naturområdet omkring Rubjerg Knude
for 13.000 år siden. Læs om sandflugten, Rubjerg gl. kirkegård og
Mårup Kirke. Eksperimenter selv med sandflugt og kystnedbrydning.
Gå rundt i strandfogedens gamle stuer.
Åbningstider:
1. juli - 30. september: alle dage kl. 11-17
1. oktober - 31. oktober: lørdag og søndag samt
hverdage i uge 42 kl. 11-17 |
Strandfogedgården i Rubjerg –
"Jens Thomsens Gård"
I 1724 blev der bygget en
degnebolig lige nordøst for Rubjerg Kirke. I 1853 blev der på
stedet opført en ny ejendom. De ældste dele af strandfogedgården
stammer fra den tid. Gården har været i samme slægts eje fra 1815
til i dag.
Jens Thomsen overtog i 1838 gården
efter sin far og fik samtidig hvervet som strandfoged. Jens
Thomsens forældre blev boende på gården på aftægt, og det samme
gjaldt for Jens Thomsen, da hans svigersøn i 1885 overtog
driften.
Gården har i årenes løb gennemgået
en del om- og tilbygninger i takt med de vekslende behov i
landbruget.
I 2000 lejede Vendsyssel
historiske Museum bygningerne for her at kunne fortælle om
livsvilkårene i de fire kystsogne ved Lønstrup Klint og om de
særlige naturforhold, der findes her.
Der vil blive fortalt om
strandingerne langs kysten, om sandflugtsbekæmpelsen, om turismen,
om fugletræk og om Rubjerg Knude Fyr. Indretningen af gården og
opbygningen af udstillingerne vil ske over en årrække.
Bygningerne
Bygningerne, der er fra de sidste 150 år, er kommet til ved
stadige ombygninger og knopskydninger.
Stuehuset, som antagelig i 1853 afløste et ældre stuehus, er den
ældste del af gården.
Den vestligste del af stuehuset var indrettet som aftægtsbolig,
mens de øvrige rum benyttedes af ejeren og hans familie.
Ladebygningen er bygget i to omgange - den nordligste ende i
1927/28 og den sydligste ende i 1931/32. Der er i begge ladeafsnit
indrettet hestestald.
Kostalden er opført i 1935 på det sted, hvor den oprindelige stald
og lade lå.
Vognhuset ved ladens sydøstlige hjørne er opført 1949.
Endelig fik laden omkring 1980 tilføjet en længe mod vest, med
karlekammer, værksted, hønsehus og et ekstra staldrum.
Møddingpladsen og beholderen til ensilage findes nord for
laden.
På gårdspladsen ses aljebeholderen.
|
Ombygninger og knopskydninger |
|
|
|
|
|
Strandfogedgården, år 1900 |
Strandfogedgården, år 1910 |
|
|
|
|
|
Strandfogedgården, år 1940, med ny lade og
hestestald mod øst. Den nordlige del af lade og hestestald er
bygget 1927/28 og den sydlige del 1931/32. |
|
Strandfogedgården, år 1960,
med tilbygningerne, vognporten mod øst og længen med værksted og
svinesti mod vest. |
Landskabet
Landskabet omkring Strandfogedgården har mange historier at
fortælle, - om kystens dyre- og planteliv, om sandflugten og meget
mere.
Lønstrup Klint med de vældige skred kan berette om Danmarks
geologiske fortid mere ned 15.000 år tilbage.
Sandflugtslandskabet, som kulminerer ved Rubjerg Knude, hvor
Rubjerg Knude fyr er på nippet til at bukke
under for sandflugten.
Agerlandet omkring gården, mod vest sandflugtsdækket, men inde i
landet frugtbart, er hævet havbund fra slutningen af den sidste
istid - Yoldiahavet - opkaldt efter en musling, som findes i
aflejringer fra denne tid. Muslingen - Saxicava - findes i stort
tal ved klintskredene, hvor det også tydeligt ses, hvordan sandet
dækker tidligere dyrket land.
Dyre- og fugleliv
Mellem Jens Thomsens gård og Rubjerg Knude fyr ligger en
klitplantage, anlagt af Hjørring Kommune i 30-erne som
beskæftigelsesarbejde. I klitplantagen og ved indlandsklitterne
findes spændende planter og et rigt fugle- og
dyreliv. |
Stedets historie
I middelalderen lå gårdene i Rubjerg landsby tæt ved
kirken. Omkring
1600 tvang sandflugt bønderne til at flytte deres huse til en ny
landsby sydligere i sognet. Det affolkede område ved kirken blev
herefter brugt til kreaturgræsning.
Degnens embedsbolig blev lagt øde ved flyvesandet, derefter måtte
de skiftende degne klare sig, som de bedst kunne. Men i 1724 blev
der udlagt jord til et degnebol i klitfælleden øst for kirken, over
1/4 mil (ca. 2 km.) fra gårdene i landsbyen. Rubjerg og Mårup havde
fælles degn, og der gik en sti fra degnebolet til Mårup kirke.
Degnen var kirkesanger og skulle undervise børn i kristendommens
grundlag ud fra Luthers katekismus. Degnen var således
landsbylærer, indtil der i 1814 kom en ny lov om almueskolevæsenet
på landet. Efter den nye lov skulle degnene afløses af egentlige
lærere, efterhånden som de fratrådte deres embeder.
Loven gav behov for nye skoler, dels på grund af krav til lokaler,
dels fordi børnene højst måtte have en 1/4 mil til skole. Derfor
blev der i 1815 bygget en ny skole i landsbyen Rubjerg. Skolen fik
da en grund af Thomas Pedersen, som til gengæld fik det gamle
degnebol øst for kirken.
Thomas Pedersens søn Jens overtog gården i 1838 og drev den i
næsten 50 år, og det er efter ham vi kalder stedet Jens Thomsens
Gård.
Jens Thomsen er tipoldefar til den nuværende ejer af gården.
Degnebol og strandfogedgård
Før 1724
Stedet var græsningsområde for kreaturer
tilhørende bønder og husmænd i Rubjerg. |
1724 - degnebol og hus
Niels Sørensen Løgstør (ca.
1665-1747) fik jorden udlagt til degnebol 14 år efter han var
kommet til Rubjerg som degn. Sognet bistod med knapt halvdelen af
udgifterne til at bygge et hus på bolet. Det bestod af 8 fag
bindingsværkshus til beboelse og et jordhus til 1 ko og 6 får. Vest
for huset var der en kålgård. Han supplerede sine indtægter ved at
lave hatte. |
1747
Peder Ejler Nielsen (ca. 1720-1771), søn af Niels Sørensen
Løgstør, overtog degneembedet og degnebolet efter sin far, skønt
han var dårlig til at læse og synge. Han supplerede sine indtægter
ved at lave ligkister.
|
1771
Søren Jensen (1716-1795) havde været skoleholder i Vejby i 25 år,
før han kom til Rubjerg som degn og overtog degnebolet.
|
1795
Hans Sørensen(1759-1832), søn af Søren Jensen, overtog
degneembedet og degnebolet efter sin far. Han flyttede fra Rubjerg
i 1810 for at blive degn i Skallerup-Vennebjerg.
|
1810 - sidste degn i Rubjerg
Bo Johannesen
Møller (1752-1842) blev den sidste degn i Rubjerg.
Embedet blev afskaffet i forbindelse med en ny skoleordning,
men han fortsatte som kirkesanger og skolelærer.
|
1814 -
Kongelig anordning - degneembedet afskaffes
Kongelig
anordning om almueskolevæsenet på landet, som bl. a. indebar, at
degneembedet blev afskaffet, og at der skulle bygges ny skole.
|
1815
Thomas Pedersen (1761-1846) og Anne Jensdatter (1782-1849)
overtog degnebolet til gengæld for deres hidtidige gårdsted, hvor
der blev bygget en skole.
|
ca.
1835
Ifølge brandforsikringsvurdering var huset 16 fag
langt i retningen øst-vest.
|
1838 -
strandfoged Jens Thomsen
Jens Thomsen (1810-1896) søn af Thomas Pedersen, overtog gården.
Forældrene blev boende som aftægtsfolk. I 1844 blev Jens Thomsen
gift med Ane Villumsdatter (1816-1897). Senest i 1854 blev Jens
Thomsen strandfoged.
|
1853
Efter en ombygning var huset på 19 fag - det var 32 meter
langt, 6 ½ meter bredt mod vest og 5 meter mod øst. Den vestlige
halvdel var nyopført, til dels i grundmur, mens resten var
lerklinet. Huset var stråtækt. Den ene ende var indrettet til
beboelse, og i den anden var der heste- og kostald samt lo og
lade.
|
1885
Jens Villumsen (1858-1947) blev gift med Jens Thomsens datter,
Inger Kirstine (1854-1938), og de overtog gården med 1 hest, 4
køer, 4 kvier, 8 svin og 4 får. De gamle blev boende som
aftægtsfolk. 1895 efterfulgte Jens Villumsen sin svigerfar som
strandfoged.
|
1927
Villum Peder Villumsen (1886-1970), søn af Jens Villumsen,
overtog gården. Forældrene blev boende som aftægtsfolk. Villum
Villumsen var i 1920 blevet gift med Karoline Jørgensen
(1895-1939). I 1933 efterfulgte han sin far som strandfoged.
|
1935 -
ombygning og udvidelse
Gården blev ombygger og
udvidet, så besætningen kunne mere end fordobles. 1945 var den på 3
heste, 8 køer, 10 kvier, 20 svin og 4 får.
|
1960
Jens Egon Villumsen (1928-92), søn af Villum Peter Villumsen,
overtog driften af gården, og i 1963 efterfulgte han sin far som
strandfoged. Efter Jens Egon Villumsens død har gården været
ubeboet, men tilset af hans svoger og søster, som arvede
gården.
|
1999
Verner Nielsen, Jens Egon Villumsens
søstersøn, overtog gården.
|
2000 - natur- og kulturhistorisk museum
Vendsyssel historiske Museum lejer gården for 20 år som
museets udstillingssted i Løkken-Vrå
Kommune. |
English:
Exhibitions about the region´s natural and cultural history.
Here one can fint out how Rubjerg Knude was created, what lies
hidden under the sand, the history of the lighthouse, thr fate of
Mårup Church and much more.
For children there are experiments with sand and water, terrariums
with animals from the area and toys from the old days. During the
holidays activities, story telling and tours for families with
children are arranged.
Strandfogedgaarden is open during the summer and there are a shop,
a café and toilets. Vendsyssel Historical Museum has operated the
location since 2000 | |