Uglen har dog forladt træet, men der er nu spor af mår ved
træet.
Bakkerne omkring Silkeborg var oprindelig bevokset med løvtræer
især eg og bøg. Senere plantede man i stor udstrækning nåletræer,
men ind imellem står stadig markante gamle træer, overlevende fra
skovens fortid.
Et par af de meget flotte gamle gubber er to ege, der står i
Velling Skov. Det to ældgamle ege. De er ikke svært store, og
stammen er kort, før man når op til den lave brede krone. Stammerne
er skæve og krogede og snor sig. Den kolde kildekløft, hvor de
står, giver høj luftfugtighed, og stammerne er derfor dækket af et
tykt lag mos. Det ene vokser næsten vandret ud fra skrænten, medens
det andet i det mindste dog står op. Der er huller i begge træer,
det skæve er egentlig ugletræet, og her er en stor hulhed i
stammen, som træet dog langsomt arbejder på at få lukket igen.
Træerne ligner i alt deres krogethed et par stivnede trolde, og
hvem ved, hvad der kan gemme sig af væsener sådan et sted.
Tidligere holdt her en ugle til i det ene træ, men den er ikke set
længe, og nok godt det samme, for ved besøg de sidste par år har
her ofte ligget mårlort på stammen, og den ville nok spise
ugleunger.
Den lave krogede stamme og brede krone viser tydelig, at de to
ege ikke er vokset op i tæt skov, men at landskabet her har været
lysåbent med spredte træer, da de var unge. Det har været den
typiske græsningsskov med et åbent parkagtigt landskab. Det er en
skovtype, der hørte sammen med dyr i skoven, og som i dag kun
findes ganske få steder, som f.eks. Langå Egekrat og Dyrehaven ved
Klampenborg.
I dag er skoven tæt og slanke graner står i geled omkring de to
gamle. Skovvæseneet har dog sikret en behørig afstand til dem, så
de også kan klare sig fremover. Heldigvis, selvom de er gamle, har
de nok stadig nogle århundreder at leve i.
Ovenstående tekst er skrevet af naturvejleder Jan Kjærgaard
fra Skov- og Naturstyrelsen, Søhøjlandet og anvendt her med hans
tilladelse.
Cachen:
Der er ca. 850m fra P til cachen
