Smukke træer, men rent økonomisk blev de ikke nogen succes
for skoven.
Skoven er dyrket jord, nøjagtig ligesom man dyrker sin
køkkenhave med kruspersille, røde radiser og purløg. Forskellen er
blot, at i skoven tager en enkelt afgrøde op mod 100 år. Alligevel
forsøger vi os ofte med at prøve nye afgrøder, nøjagtig som man gør
i haven. Nogle afgrøder lykkes flot, se blot på rødgran og lærk.
Andre ting - tja, så har vi prøvet dete!
Men tilbage i skoven står flere steder spøjse træarter. En af
disse kan opleves midt i Vesterskoven, her står en lille plantning
med cryptomeria og cypresser. Cryptomeria stammer oprindelig fra
Japan og Kina, hvor den bliver til et stort flot træ. Stammen er
beklædt med lange løse barkstrimler, lidt lig enebær. Grenene er
slanke og ligesom snor sig slangeagtig med tætstillede nåle. Det
gør, at grenene bliver ret flotte, så den plantes ret hyppigt i
haver.
De flotte grene - måske skulle man bruge dem til produktion af
pyntegrønt? Derfor var det også naturligt at prøve træet i vores
skove, da der viste sig en mulighed derfor.
I 1975 rejste planteskoleejer C.G. Thøgersen (ham der siden stod
for etableringen af vådbundsarboretet ved Ferskvandscentret i
Silkeborg) til Sverige for at stå for anlæg af et arboret. Derfor
skulle hans planteskole i Gl. Rye ryddes. Her stod bl.a.
cryptomeria og cypresser. Midt i Vesterskoven var der en bevoksning
med ret store nobilisgran, hvor der fint kunne plantes nedenunder.
Som tænkt, så gjort. I dag er her en ret usædvanlig bevoksning med
store flotte nobilis og under disse en tæt blandet bevoksning af
træer man normalt ikke finder i vores skove.
Både cryptomeriaen og cypresserne kunnne nok sælges som
klippegrønt, men desværre ikke i det omfang, man havde håbet, og
ikke til så gode priser, som der skulle til. Men nu er de plantet
og i vækst. Ligesom i haven er det ikke alle nye planter, der er
lige gode, men nu får de lov at blive stående. Måske kan der vise
sig et eller andet skægt, de kan bruges til, og ellers er de smukke
og særprægede, og de vil nok med tiden kunne bruges til tømmer.
Ovenstående tekst er skrevet af naturvejleder Jan Kjærgaard
fra Skov- og Naturstyrelsen, Søhøjlandet og anvendt her med hans
tilladelse.
Der er en lille kilometer fra parkering til cachen.
