En rødgran i Sønderskoven voksede videre, selvom den var
blæst omkuld, og nu har træet syv stammer.
Træer, der egentlig skulle være døde, men alligevel på
forunderlig vis overlever, opnår ofte sære former, eller speciel
vækst.
Når man kører fra Virklund ad Paradisvej ind i Sønderskoven,
ligger der på højre side af vejen en række enge. Den inderste af
disse tilhører statsskovvæsenet. På det tidspunkt, hvor
statsskovvæsenet købte engen, så det ud til, at der langs en grøft
i vestsiden stod en lille gruppe rødgraner. Men da vi skulle se
nærmere på dem, viste det sig, at det kun var et træ.
Der havde stået en stor rødgran, sandsynligvis selvsået, lige på
kanten af en grøft. Kronen var stor og grøn helt ned, men rødderne
havde ikke for godt fæste, da der var vand i jorden. En kold og
stormfuld nat væltede træet. Rødderne i østsiden var imidlertid
ikke rykket op, og med dem som fæste har træet fortsat sin
vækst.
Når et grantræ vokser opad, danner topskuddet hele tiden et
hormon, der siver nedad i træet og forhindrer sidegrene i at blive
topskud. Hvis topskuddet dør, ophører virkningen, og pr. omgående
vil sideskud gå opad som nye topskud, der så begynder at lave
hormonet. Det samme sker, hvis træet vælter, så topskuddet kommer
under nogle af sideskuddene. På vores gran voksede det rigtige
topskud videre og bøjede sig opad, men samtidig dannede alle
sidegrene på træets overside også topskud. I dag står der syv
stammer på række og geled ud af den gamle stamme.
En senere storm har fået alle stammerne til at hælde lidt mod
nord. Det er de nu ved at rette op i toppen, men det har gjort, at
to af sidegrenene på sydssiden nu er udenfor hormonets påvirkning,
og de er nu også ved at gro opad som nye stammer, så hvad der
oprindelig var ét træ, er nu blevet en hel lille lund. Træet trives
endda udmærket, selvom der nok må være et skævt forhold mellem rod
og top. Det ses bl.a. af, at det er frisk grønt med tæt og god
nålesætning.
Engen hvor 7-masteren står, afgræsses i dag af kreaturer, men
ved selve træet er hegnet ført udenom. For en årrække siden blev
Sugebækken, som løber over engen frilagt og lagt tilbage i sit eget
løb. Det har betydet, at der nu er en god bestand af ørreder deri,
men samtidig at engen er meget våd, så vil man ud og se træet, og
det er det værd, vil jeg anbefale gummistøvler.
Ovenstående tekst er skrevet af naturvejleder Jan Kjærgaard
fra Skov- og Naturstyrelsen, Søhøjlandet og anvendt her med hans
tilladelse.