Høje og slanke hanner - lave og buttede hunner
Ud over kønnet på enerne, har det dog også betydning for deres
højde, om de står vindomsuste eller i læ. I Grøndal i Hårup Skov er
enerne høje.
Hvor der går køer og andre dyr og græsser, holdes skovens træer
væk. Dyrene æder, hvad der skulle være blevet til skov, dog er der
et træ, eller rettere busk, der klarer sig, det er enebærren.
Enebær har den herlige egenskab, at den stikker. Det er vores
eneste hjemmehørende nåletræ, der har blot lidt udbredelse i
Danmark, når husdyrene i gamle dage græssede, skulle de nok slippe,
når de ved et uheld kom til at bide i en ene, Derfor bredte enebær
sig på de gamle græsningsområder som heder og overdrev.
I Silkeborg-området står nogle af de flotteste enebær i Grøndal
i nordøst-kanten af Hårup Skov øst for Hårup Sande. Flere af disse
er høje og ranke som sydens cypresser, og her kan man nok med rette
snakke om træer, tætte buskede træer hvor småfugle kan gemme deres
reder. I gamle dage brugte man de høje ener til hegnspæle og
lignende, de er næsten uforgængelige.
Ene findes i mange forskellige former, fra høje som søjler til
flade som pandekager. Vækstformen er øjensynlig arveligt bestemt,
og derfor får man en udvælgelse af de former, der passer bedst til
netop det område hvor de står.
I Grøndal har der engang været en lille dyrket mark, der siden
er blevet til græsningsområde. Mon ikke dalen altid har ligget lidt
i læ?
Enebær er han- og hun-planter, og de bestøves af vinden, så for
at bringe pollen rundt, kræves det, at buskene kommer op i vinden,
så på læsteder bliver den dominerende enebærtype den høje, og på
vindomsuste pladser vinder de lave og brede.
Der er dog yderligere en faktor der påvirker højden nemlig
kønnet. Når pollen skal bringes fra han til hun med vinden, er det
nemmest at bringe det nedad. Derfor er høje og slanke ener oftest
hanner og lave og buttede oftest hunner, nøjagtig ligesom
mennesker. Undersøgelser viser, at hannerne faktisk i gennemsnit er
25% højere end hunnerne.
Endelig har enebær den herlige egenskab, at de giver en god smag
på lammesteg og til brændevin. Alene af den grund er det en god idé
at opsøge enerne ude i hede og skov.
Ovenstående tekst er skrevet af naturvejleder Jan Kjærgaard
fra Skov- og Naturstyrelsen, Søhøjlandet og anvendt her med hans
tilladelse.
Cachen:
Cachen er gemt i det nordøstligste hjørne af Hårup skov
(Nordskoven). Der er ca. 1,7 km fra anbefalet parkering til cachen
- der er andre parkeringsmuligheder, men de er ikke nærmere cachen,
og turen fra den anbefalede P er meget smuk.
Start med at gå ca. 100 meter mod øst, og gå ind i området
gennem den røde låge (additional waypoints: Start på stien).
Herefter er der en virkelig dejlig tur igennem Vadstidal på ca. 500
meter frem til næste røde låge (additional waypoints: Rød låge
#2).
Fortsæt til additional waypoint: "Spor start" hvorfra man kan
følge et lille spor til cachen.
