Ved ethvert hus hører der træer til. Det har været reglen langt
tilbage i tiden. Træet skulle både markere, at her var en
menneskelig bolig, og det skulle beskytte mod lynnedslag og andet
ondt, og endelig kunne det jo også give lidt skygge en varm
sommerdag.
Hvis man fra Vrads Station går med naturstien nordpå gennem
skoven, kommer man kort efter til en stor dal, før landskabet åbner
sig i hede og små delvis tilgroede moser.
Kigger man nu mod øst, kan man nogle hundrede meter ude på heden
se, at der står et par skrutryggede træer fuldstændig malplaceret
midt i lyngen. Skulle ens nysgerrighed nu være vakt, og man bevæger
sig herud, vil man opdage, at her engang har ligget et lille hus.
Meget er der ikke tilbage, men man aner et dige, der har omgivet
tomten.
Jorden er lidt bedre, og her gror græs i stedet for lyng, og en
jordbunke vil ved nærmere undersøgelse vise sig at bestå af
sodsværtede teglsten, måske rester af en skorsten? Her har ligget
et usselt lille husmandssted, som for længst er forladt igen til
fordel for en bedre tilværelse som industriarbejder i byen.
Et sådant husmandssted i heden har været meget fattigt, og der
har absolut ikke været midler til at købe planter, der ikke var
strengt nødvendige.
De to, der står her, er en lind og en pil, og man kan spekulere
over, hvor husmanden har skaffet sig disse to træer. Nu er pil jo
kendt for at være gode til at spire fra en gren, man stikker i
jorden, så man kunne jo forestille sig, at pilen er sådan en gren,
han har hentet i det nærmeste krat.
Men hvad med linden, den er jo ikke et normalt skovtræ? Nu viser
det sig så, at lind også kan formeres med stiklinge, måske ikke så
villigt som pil, men det går endda.
Den art lind, der står her, er småbladet lind, som var den
oprindelige skovlind i Danmarks urskov. Stort set forsvandt linden
fra vores skove op gennem jernalderen, men ganske få steder har
enkelttræer eller bevoksninger overlevet.
Det er netop tilfældet her, mindre end 4 km mod nordvest ligger
Holt Krat, og her er lind. Store buske af gamle stævnede linde
vokser der her. Gad vide, om det ikke er en nærliggende mulighed,
at det er herfra, husmanden i sin tid har hentet sin lind, så han
kunne få et godt træ ved sit hus, et træ, som både er smukt og kan
give nektar til bier.
Både pil og lind er kendt som gode bitræer henholdsvis tidlig
forår og sommer. I eftersommeren har de så kunnet trække på
lyngen.
Er det at gå for vidt at antage, at husmanden her har været
biavler?
Ovenstående tekst er skrevet af naturvejleder ved Silkeborg
Statsskovdistrikt Jan Kjærgaard og anvendt her med hans
tilladelse.
Cachen:
Der er ca. 1,5 km fra anbefalet parkering.
Følg Bryrupbanestien, som forøvrigt egner sig glimrende til cykler,
indtil cachen er stik øst.
