To aske ved Alling havde trange kår under opvæksten, men er
alligevel blevet til store træer.
Når et træ spirer og vokser op. vil det normalt udvikle sig til
et pænt rankt træ med en himmelstræbende stamme, Sådan et træ kan
blive smukt og velegnet til tømmer til smukke møbler, skibe og
huse. Men når noget i opvæksten ikke lige går efter bogen, så kan
vi ofte få de mere specielle træer, som man husker, netop fordi de
ikke følger alle standarderne.
En sådan ask står ved kanorastepladsen ved Gudenåen ved Alling.
Her står en ask eller rettere faktisk to aske, idet der op mod land
står en hun og ud mod vandet en hanask. Ask er et af de få træer,
der er han og hun, normalt kan man let kende de store træer på, at
hunnerne næsten altid bærer frugt, også om vinteren, hvad hannerne
ikke gør.
Mistede toppene
Disse to aske er i deres ungdom blevet spist af køer, skåret ned
eller har på anden vis mistet toppen. Det har imidlertid ikke slået
dem ihjel. Træerne er vokset op igen, men nu med flere stammer.
Resultatet er, at hunaksen nu står med tre stammer og hannen med
ikke mindre end otte stammer. På hunnen er stammerne mere eller
mindre vokset sammen, så omkredsen på hende under greningen er kun
ca. 250 cm.
På hannen derimod har stammerne skubbet hinanden udad, så de syv
stammer nu står i en stor kreds, nærmest på en platform af fælles
rødder og stub, og et enkelt står midt inde i kredsen. Det er
næsten som om de leger sangleg med en, der er inde. Omkredsen af
den er ca. 720 cm. Stammerne i træet er alle friske og sunde, hver
for sig er de ikke særlig tykke, og det kan forventes, at de stadig
har mange gode år at vokse i endnu.
Gode vækstforhold
Lige ovenfor asken kommer en kilde nedad fra baglandet, herfra
forsynes træerne til stadighed med vand og sandsynligvis også
gødning. Vækstforholdene er således rigtig gode, og de kan givet
vokse endnu mere udad. I dag støder hun og han næsten sammen, det
bliver sjovt at se, hvordan de reagerer de kommende år, når de
faktisk skal til at slås om pladsen.
Havde asken her været med én stamme med slig tykkelse, havde det
været en kæmpeask, nu er det blot en stor ask og nok værd at
besøge.
I øvrigt er der lige i vinterens blæst væltet to store bøge lidt
op ad skrænten. De ligger nu som alle tiders klatrestativer til
alle barnlige sjæle.
Ovenstående tekst er skrevet af naturvejleder Jan Kjærgaard
fra Skov- og Naturstyrelsen, Søhøjlandet og anvendt her med hans
tilladelse.
