Den to-stammede eg indeholder formentlig flere kubikmeter ved
end noget andet træ i Silkeborg-skovene.
Midt i Sønderskoven er der en stor rasteplads. På den modsatte
side af vejen ligger Diggerdam, en lille opstemmet dam hvor Rødebæk
og Thyges Bæk løber sammen. Lige vest for denne stikker der en
knold med ler op af den ellers sandede jordbund. Det er nok årsagen
til, at der her står et træ, der formentlig er det træ, der
indeholder flest kubikmeter i Silkeborgskovene.
Det er et egetræ med to svære stammer, hver med en omkreds op
godt 350 cm. Den sydligste står meget rank, medens den mod nord
hælder slemt til siden, og hvert foråt, går vi og gruer for, om det
er i år, den vælter ned i bækken. Vi ved ikke hvor godt den har
fat, men på et tidspunkt vil den givet vælte.
Sammen med fire middelstore ege, der står nordøst for dammen, er
træet rester af den gamle skov i området. Denne bestod af løvtræer,
der blev drevet med det, der hedder stævningsdrift.
Træerne blev fældet, og fra stubben voksede nye skud op. Efter
en årrække tyndede man skudene, så en-tre stod tilbage og fik lov
at gro op til nye stammer. Den store eg og dens partnere er også
fremkommet på den måde, og det vil sige, at de to stammer i
virkeligheden "kun" er sidegrene til det oprindelige træ. Hver
stammer for sig ville udgøre et smukt og stort egetræ.
Træet har flere gange været presset af bøge og graner, der var
vokset op mellem de nederste af dens grene, men fra skovvæsenets
side har man valgt, at det skal bevares længst muligt, så de træer,
der trykkede hårdest, er blevet skåret ned med hård hånd. Det har i
øvrigt betydet, at der lige ved siden af egen står en ung bøg, hvor
man kan se, hvordan stævningsdrift virkede. Den har været skåret
ned to gange.
Hvor gammel træet er, er svært at sige. Oprindelig gik vejen
gennem Sønderskoven nord om den sump, hvor der nu er dam, og man
kan forestille sig, at træerne har stået langs vejen og dermed ret
åbent. Træer, der står åbent, har altid bedre mulighed for at blive
store.
De øvrige gamle ege i området er angrebet af noget svamp og har
afbrudte grene, og bærer præg af alder. De er nok adskillige
hundrede år, og mon ikke den store eg er lige så gammel.
Størrelsen betyder ikke nødvendigvis, at det er ældre. Det står
på en næringsrig plet og der er kort til vand, så det har nok
betydet at det har groet rimelig hurtigt.
Men gamle egetræers alder har ofte været overdrevet, som den
tidligere leder for forstbotanisk have Søren Ødum engang sagde: Det
tager ca. 400 år at lave en tusindårig eg.
Fakta:
Skovfoged Allan Stjerne Hansen fra Rødebækshus Skovpart, der bl.a.
omfatter Sønderskoven, har for nylig igen set nærmere på den store
tvillinge-eg ved Diggerdam. Har giver følgende vurdering:
Stamme A: Diameter i brysthøjde 100 cm, omkreds 352 cm, volumen ca.
10,25 kbm
Stamme B: Diameter i brysthøjde 105 cm, omkreds 362 cm, volumen ca.
11,50 kbm
Det vil sige en totalmasse på mellem 21 og 22 kbm træ svarende til
ca. 43 rm brænde - hvis det hele skulle den vej.
Træets højde er 27,5 m og alderen skønnes til 225 - 275 år.
Ovenstående tekst er skrevet af naturvejleder Jan Kjærgaard
fra Skov- og Naturstyrelsen, Søhøjlandet og anvendt her med hans
tilladelse
