Mange historier knytter sig til det eventyrlige træ - men de
er ikke alle sande.
Mellem vejen og cykelstien på Århusbakken står Silkeborgs ældste
indbygger - det er en eg.
Hvor gammel den faktisk er, er der ingen der ved, og vi får det
aldrig at vide, al den stund der kun er en tynd skal tilbage af
træet. At den er gammel, er der imidlertid ingen tvivl om, den står
lige ved vejkanten og har nok altid stået ret åbent. Jordbunden her
er sandet og træet har nok groet langsomt.
Det fortælles, at i 1700-tallet skulle bønderne i Hårup svare
landgilde til herremanden på Silkeborg.
Men de to parter var blevet uenige om andre ting, og bønderne
havde fundet ud af, at de kun var pligtige til at køre landgilde
indtil grænsen for hovedgårdsjorden. Da de kom til den gamle eg,
læssede de af der med ordene "vil du have det, så kan du tage det",
og kørte så hjem igen.
Om denne historie er sand, har jeg ikke kunnet få bekræftet, men
givet er det, at allerede dengang har egen stået her og haft en pæn
størrelse.
En anden historie lader Kong Svend eller Svend Felding gemme sig
i træet for sine forfølgere. For kong Svends vedkommende var det
efter slaget på Grathe Hede i 1157. Den beretning kan ikke være
rigtig, træet kan godt have stået der, men det ville så være i sin
ungdoms fejreste århundreder og slet ikke hul.
En anden beretning vil lade det være det træ, der har inspireret
H.C. Andersen til eventyret "Fyrtøjet". Det kan dog heller ikke
være korrekt, da dette eventyr blev skrevet i 1835, længe før H.C.
Andersen besøgte Silkeborg første gang.
Et gammelt billede fra starten af sidste århundrede viser egen
stadig ved magt, selv om den allerede da var hul (J. Horskjær
Silkeborg 1845-1982, side 57).
I 1930-erne havde den stadig krone, men man kunne da stå i læ i
den i regnvejr som i et skilderhus.
I dag er træet kun en ruin med enkelte store grene på en hul
skal. Oveni købet har nogen på et tidspunkt tændt ild inde i træet,
så indersiden er forkullet. Om dette er til skade eller gavn er
usikkert, overfladisk forkulning kan virke som imprægnering på
træ.
Træet holdes i dag oprejst med solide barduner, og der er ikke
tvivl om, at uden disse ville træet allerede være faldet.
Netop for at sikre træet mod at vælte, har kommunen her i
efteråret været ude med saven og beskåret træet for alle større
grene.
I øjeblikket ser den gamle eg derfor noget skaldet ud, men blot
vent, ege er eminente til at sætte nye grene ud, og allerede næste
sommer vil vi se det grønt igen. Det bliver med en mindre krone end
oprindelig, men til gengæld med en krone, som træet har en chance
for at bære uden at vælte, så vi kan få glæde af træet endnu i
mange år.
Rundt om i en kreds står der i dag ærværdige store ege i en
kreds svarende til, hvor langt kronen nåede ud i sin tid. Givet
døtre af den gamle eg, klar til at tage over, når tidens fylde
kommer.
Ovenstående tekst er skrevet af naturvejleder Jan Kjærgaard
fra Skov- og Naturstyrelsen, Søhøjlandet og anvendt her med hans
tilladelse.
