Bjæverskov Kirke
Lige syd for Køge Å, der danner grænsen til Hedeboegnen,
ligger Bjæverskov Herred. Det er en del af Skovboegnen og et bælte
af herregårdsskove, som strækker sig hen over Midtsjælland. Det er
ikke et komplet skovområde, men består af mange mindre skove mellem
de dyrkede områder, der tilsammen bevarer det gamle indtryk af et
skovland.
Bjæverskov ligger i herredets nordvestlige hjørne men er
sikkert det oprindelige sted for herredstinget, som i
senmiddelalderen flyttede til Herfølge.Allerede tidligt i
middelalderen var det de gejstelige institutioner, der var de
dominerende jordejere. Sorø kloster ejede omkring år 1200 halvdelen
af Bjæverskov by, og også Roskilde bispestol havde gods
her.
Middelalderens for os indviklede jordbesiddelser og
slægtsforhold kan gøres meget tydeligere gennem en smule af
Bjæverskovs historie. Og til forståelse af det følgende skal vi
lige nævne, at måleenhede "et bol" nogenlunde svarer til 2-3
bøndergårde af normalstørrelse.
Omkring 1190 døde domprovst Asser af Lund efter mange års
landflygtighed. Han testamenterede ½ bol i Bjæverskov til Sorø
Kloster og yderligere 2 bol til domkirken i Lund. De 2 bol købte
ærkebiskop Absalon af domkirken og gav dem til Sorø Kloster som
dækning for en af sine slægtninges begravelsesudgifter. Klosteret
købte yderligere 1 bol af domprovstens arvinger, så Sorø omkring
1200 ejede 3½ bol eller halvdelen af byen. Altså alle de
godsbevægelser viser os, at mageskifter og køb og salg var
almindelige for at få testamentariske gaver placeret mere praktisk.
Domprovst Asser tilhørte en rig og magtfuld familie, Trugotslægten,
som havde de fleste af sine besiddelser i Skåne. Hans onkel var
Eskil af Lund, der havde efterfulgt sin onkel Asser på ærkesædet.
Og domprovst Asser var udset til at blive tredje ærkebisp af
slægten, da et politisk komplot omkring 1174 satte en stopper for
hans kariere. En af Valdemar d. Stores fjernere slægtninge forsøgte
sammen med en række stormænd at styrte Valdemar som Danmarks konge
og erobre tronen for sig selv. Komplottet mislykkedes, men blandt
de anklagede var domprovst Assers bror og 3 af hans fætre. Ingen
sagde åbentlyst at Asser havde været en del af sammensværgelsen,
men vi er ikke meget i tvivl om, at han havde været vidende om den.
Da ærkebisp Eskil, gammel og syg og tydeligt rystet over familiens
politiske nedtur, trak sig tilbage i 1177, var Asser den naturlige
efterfølger i embedet, men kong Valdemar foretrak forståeligt nok
en mere kongetro kandidat, og gennemtvang valget af Absalon til
ærkebiskop. Om Asser ved vi kun, at han gik i landflygtighed og i
årene 1189 til 1185 opholdt sig i Magdeburg. Trugot-slægten gik i
forfald, mens de kongetro Hvider, her repræsenteret af Absalon,
blomstrede op. Og sådan hang det sammen med to stormandsslægter,
Roskilde bispesæde, ærkesædet og Bjæverskov i sidste halvdel af
1100-årene.
Bygningen.
Den gulkalkede kirke, som ligger på et højdedrag ved
landevejen, består af et romansk skib med 3 gotiske
tilføjelser.
Den ældst bevarede del af kirken er skibet, som er bygget i
1100-årene med en blanding af kampestens-kridtstens- og
grønsandstens kvadre. Det er nok den almindelige sjællandske uvilje
mod at forarbejde den hårde granit, som er skyld i at hjørner,
vinduesindramninger og dørfatninger er udført i kridtsten, som til
gengæld er smukt mejselhugne. Disse detaljer er kun delvis
bevarede, for de oprindelige vinduer og døre er forstyrrede af
senere ombygninger. Men på sydsiden af skibet, bag våbenhusets
tagværk, er bevaret et af kirkens oprindelige fire vinduer, og på
nordsiden kan man stadig se resterne af den tilmurede
kvindedør.
Oprindelig har skibet været dækket af et fladt træloft, men i
løbet af 1400-årene holdt gotikken med dens krav til høje hvælv og
mere lys sit indtog i Danmark, og Bjæverskov kirke blev overhvælvet
i to fag, og det medførte samtidig en ændring af vinduerne.Omkring
år 1500 blev kirkens østparti helt ombygget. Det romanske kor blev
revet ned, og i dag ved vi ikke, hvordan det har set ud. I stedet
opførte man et sengotisk langhuskor, dvs et kor, som har samme
bredde som kirkeskibet. Koret er hovedsagelig bygget af
kridtstenskvadre, men på ydermuren er gavlen udsmykket med et
ligearmet kors i munkesten. Andre steder i gavlen er der indmuret
glaserede gulvfliser fra slutningen af 1200-årene af en type, som
er velkendt på Midtsjælland. Det er formentlig resterne af det
gamle korgulv, som her er blevet genanvendt. Også kamtakkerne og de
smqalle, spidsbuede højblændinger er af munkesten.
Den næste tilføjelse fra første halvdel af 1500-årene er
tårnet, som er bygget helt af teglsten, med et samtidigr
trappetårn. Kort tid efter tårnets opførelse har en eller anden på
latin indridset "1653 Kong Frederik 2. kæmper med Sverige" og på
dansk "Klokken kom 1562" i kridtsten i kirkens gamle vestgavl, som
kan ses i tårnets anden etage. Gavlene er kamtakkede, men den
venstre er ommuret i midten af forrige århundrede, hvorimod den
østlige gavl med sine 7 kamtakker og dybe spidsbuede højblændinger
er fra 1500-tals ombygningen. Også trappetårnet har over døren fået
en lidt usædvanlig udsmykning; over et savskifte er en omvendt
skjoldblænding. Våbenhuset er formentlig også fra 1500-årene, men
er senere stærkt ombygget.
Cachen indeholder fra start:
FFC
Logbog m/ blyant
Stash-note
Små bytteting
TB Nation of the world-Irland