Skip to content

Volsted Kirke - Jyllands Kirker Traditional Cache

Hidden : 9/16/2007
Difficulty:
1 out of 5
Terrain:
1 out of 5

Size: Size:   micro (micro)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:



Click flag for english


 

Cachen er placeret udenfor kirkegården.

Landsbyen Volsted er kendt som et af landets smukkeste eksempler på den landsbytype, hvor gårdene ligger i en kreds uden om et fælles areal, den såkaldte forte. I Volsted var forten i ældre tid opfyldt af vand, nu er søen mindre og den eneste bebyggelse er forsamlingshuset, hvor en stor af juleevent 2007 foregik.

Volsted kirke syner ikke af meget bag stendiget, men på trods af dens lidenhed rummer den nogle af Danmarks mest interessante kunstværker fra middelalderen.


Det er svært at forestille sig, men i tidligere tider lå gravene spredt i uorden på kirkegården, og der groede græs på hele arealet inden for diget. I 1861 blev det påbudt ved lov, at græsset skulle slåes, inden det blev langstrået. I år 1900 forlangte provsten, at der blev anlagt stier, og de enkelte gravsteder skulle nummereres, men helt frem til 1924 var ordren stadig ikke helt implementeret.

Volsted kirke er opført i slutningen af 1100-årene, med der har med stor sandsynlighed stået en trækirke på stedet endnu tidligere. Ved både kvinde og mande indgangen var det nogle særdeles bemærkelsesværdige stenrelieffer, som har ført en omtumlet tilværelse, men nu er opmuret ved indgangen til våbenhuset. Det er disse relieffer, der trods kirkens lidenhed i øvrigt, gør den til en af Danmarks mest interessante kirke-seværdigheder.

Motiverne i reliefferne har tidens tand slidt på, så det er bedst at se dem, når lyset falder ind fra siden. Motiverne er udhugget i lavt relief, og har tidligere sikkert været bemalede, og da de var nyhuggede var de tydligere. Sten fra nord og syd portalen er efter talrige ombygninger blandet sammen, og desværre mangler der flere sten, så en egentlig præcis rekonstruktion er ikke mulig.

Rundt omkring på kirken og indgang til våbenhuset ses blandt andet Adam og Eva ved kundskabens træ, et billede af en biskop, et vildsvin, korslammet, en løve, to svævende glorieprydede figurer, en fugl og en hund med halsbånd, der jager en ræv.

Fuglen opfattes af flere som Odins ravn, men en helt tilsvarende fugl findes på døbefonten i Svenstrup Kirke (GCZX09), og her viser sammenhængen, at det skal være en ørn, som er evangelistens Johannes´ symbol. Hvis også Volsted kirkes fugl er Johannes´ symbol, mangler der tilsvarende sten for de tre andre evangelister. (Vi ser her helt bort fra geoevangelisten ElwoodB).

Voldsted Kirkes bygmester (eller stenhugger) hedder Mester Gøti. Det fremgår af to indhuggede meddelser i stenene. "Gøti byggede, Tove..." Hvad Tove stod for, får vi måske at vide engang, når den eller de manglende sten dukker op. Måske er de indbygget i kirken, måske er de sokkelsten på een af gårdene. En skattejagt kan begynde. Mester Gøti er også manden bag Gjøl Kirke.

I 1791 ejede præsten selv kirken, ligesom han ejede Ferslev kirke. I 1801 solgte han den til fru Bjørn til Buderupholm, der efter få år solgte den til sognebeboerne, og i 1909 overgik den til selveje.

Døbefonten stammer fra kirkens opførelsestid, sammen med kvadrerstensalteret. Kummen er beregnet til at kunne rumme så meget vand, at hele barnet kunne dyppes deri, sådan som man oprindeligt gjorde. Det var imidlertid ikke helt ufarligt for et spædbarn en kold vinterdag, så med tiden gik man over til at overøse hovedet med vand. Derfor fremstilledes et dåbsfad, omkring 1550.

En anden særdeles stor sjældenhed er prædikestolen, som er een af Danmarks ældste. Den er een af ganske få, der er fremstillet i ren gotisk stil, og fremstillet omkring år 1540. I 1904 trængte den meget til en gennemgribende restauration, og kirkeministeriet pålagde Nationalmuseet til at medvirke, og efter femten år uden at være kommet videre, påtænkte man at overdrage prædikestolen til Nationalmuseet, mod at få en ny. Til al held for kirken, blev det ikke til noget. Tidligere har stolen været noget højere end idag, men da den skyggede for datidens eneste vindue, blev den sænket til sin nuværende placering.

Tavlerne til salmenumre er fra ca. 1820, og må ikke udskiftes.

Det er alt, du får at vide fra os, omkring kirken. Vil du vide mere, så besøg kirken selv!





 

The church in the small village Volsted is a unic church. Unfortenately team "farogdatter" do not have the skills to translate the varius terms refferring to churches, so you have to settle with this little summary: The church is build in the latter 1100 years and was, the placement and the time in considerations, very rich ornamented.  Varius stones carrying silhuettes of Adam & Eve, a bishop, a dog in leach and more makes this church very special, as this kind of decoration is seldom seen in a small church as Volsted Church. Even the man, who was in charge of the building, left his signature in a stone. His name was "Gøti". He stood behind at least one other churchbuilding in Denmark..

In the year 1791 the church had a private owner, the priest, and was later sold to the community. The baptismal font is as old as the church, ans could hold enough water to lower the entire body of a baby into it. A cold ceremony in wintertime untill app. 1550, when baptism was conducted by only pooring water on the babys head.

The cache is placed outside the church-yard.





Additional Hints (Decrypt)

Søyt ertyrear! - Sbyybj gur erthyngvbaf.!

Decryption Key

A|B|C|D|E|F|G|H|I|J|K|L|M
-------------------------
N|O|P|Q|R|S|T|U|V|W|X|Y|Z

(letter above equals below, and vice versa)