VIGERSTED KIRKE
Når man kører fra Kværkeby og ud på
”Bjerget” og drejer til venstre ved den gamle fattiggård
Viebjerggård og kører mod Vigersted, kommer man først ned i en
fugtig lavning, og foran på en bakke ser man da landsbyen
Vigersted. Oppe på bakken til venstre for vejen ligger
Præstegården, der er embedsbolig for både Kværkeby og Vigersted
sogne. Bag præstegården ses kirketårnet og foran kirkegårdens
østmur en gammel kirkelade; denne lade er sognets eneste
landskendte bygning, da der i Traps Danmark, Bd. 3 findes et
sort/hvidt billede af laden.
Den ældste del af kirken er fra
1100-tallet, men vi ved meget lidt om de første år. I 1309 blev
kirken givet til munkene i Ringsted kloster på den betingelse, at
de sørgede for at holde sjælemesser for biskoppen og hans
efterfølgere. Det at være i besiddelse af en kirke var en god
indtægtskilde, for sognebørnene skulle betale tiende, det vil sige
skat til kirken. Tiendeindtægten blev delt i tre, en del til
biskoppen, en til kirkens vedligeholdelse og den sidste del til
aflønning af en præst. Klosteret varetog selv messerne, og sparede
derved præstelønnen, som så kunne gå til klosteret.
En rum tid efter reformationen blev dette
påtalt af Roskildebispen i 1567 og i 1574 blev Kværkeby henlagt som
anneks under Benløse. Dog skulle der oprettes en præstegård. I 1665
blev sognet selvstændigt med hensyn til den kirkelige betjening,
men allerede i 1687 blev Kværkeby anneks til Vigersted sogn. Hermed
kom begge pastoratets kirker under Bolle Luxdorph, Sørup gods. I
1796 kom kirken administrativt under Rosengården i Kværkeby, hvor
den forblev indtil 1915.
Kirken har 140 siddepladser, men har
oprindelig ikke været så stor. Den er i senmiddelalderen blevet
udvidet med kirketårn, kor og våbenhus. De tværliggende træbjælker
over døren til våbenhuset mod syd er stadig synlige, ligeledes mod
nord, hvor den gamle kvindeindgang var.
Mere interessant i Vigersted er dog selve
præstegården og kirken, da der til disse to lokaliteter er knyttet
folkesagn, som på værdig vis repræsenterer sognet i
folketraditionens brogede historie. Præstegårdens nuværende
bygninger er desværre ikke i den gode gamle gård, hvorom sagnet
taler, men stedet er dog det samme: derimod er den nuværende kirke
netop den bygning, som sagnet fortæller om. I en sagnoptegnelse fra
det forrige århundrede beskrives de uhyggelige forhold i Vigersted
gamle præstegård.
”Præsten R. i M. har fortalt, at da han som
lille dreng på 5-6 år var hjemme i sin faders præstegård, da var
der hos dem en gammel faster af hans fader, som dengang var enke og
en kone på over 70 år. Hun var præstedatter fra Vigersted ved
Ringsted. Den gamle kone fortalte undertiden om aftenen børnene
historier; men at alt hvad hun fortalte gjorde dog intet stærkere
indtryk på dem, end en underlig begivenhed fra hendes egen ungdom.
Hun fortalte nemlig, at da hun endnu var en ganske ung pige (det må
da have været midt i forrige århundrede), og boede hjemme i
Vigersted præstegård, så var der et gæstekammer ovenfor storstuen,
hvor hun ikke holdt af at komme i mørke, fordi det engang havde
forekommet hende, som om nogen havde trukket hende i forklædet en
aften, hun havde haft ærinde der.
En aftenstund fulgte hun da med sin
moder op igennem storstuen ind i dette gæstekammer, for at hjælpe
hende med at hente noget hør fra dette værelse over dagligstuen. Da
de kom tilbage igennem storstuen, bar hun herren og moderen gik
foran med lyset; men som de kom midt i stuen, så de begge to en
lille mand gå dem forbi, hel brun, både af klæder og af ansigt; og
de forstod begge straks, at dette ikke var noget menneske, men et
genfærd. Den gamle faster fortalte, at hun havde vendt sig om og
set efter den lille brune mand, som forsvandt ved døren til
gæstekammeret. Aldrig før og aldrig siden havde hun eller nogen af
hendes set den lille brune mand.
Denne fortælling gjorde et dybt indtryk
både på denne beretnings hjemmelsmand og på hans søskende, så de
mindedes den, længe efter at den gamle faster var død og borte. Den
ældste af disse børn, som nu også er præst, han var da først
student og som sådan gjorde han i København bekendtskab med en
anden student ( som endnu lever og er præst her i Sjælland), som
var præstesøn fra samme Vigersted ved Ringsted. Det var nu længe
siden, at R. havde hørt sin faders faster fortælle om synet, hun
havde haft i Vigersted præstegård for mere end 60 år tilbage, men
endnu stod det levende for hans erindring, så det var ham derfor
mærkeligt, da studenten fra Vigersted en dag fortalte, at mens han
og hans broder, som var styrmand, i ferien havde været hjemme i
Vigersted præstegård, havde de en nat ligget i gæstekammeret
overfor storstuen, og styrmanden var da noget ud på natten vågnet
og havde vækket sin broder, for på stolen udfor hans seng sad en
lille brun mand, som de straks, da de så ham, begge to meget godt
vidste, ikke var noget menneske, men et spøgelse.
Straks efter at de begge havde set ham,
rejste den lille brune mand sig og gik ud ad døren. Da de var raske
unge mennesker, så sprang de straks ud af sengen og fulgte efter
ham gennem storstuen og gangen ud i gården, hvor han forsvandt ved
brønden.Det var nu to menneskealdre siden, at den gamle faster
havde set den lille brune mand, og i disse mange år vidste intet
menneske at han nogensinde havde vist sig, og intet sagn eller
fortælling vides at knytte sig til præstegården om, hvem den lille
brune mand skulle være, eller hvorfor han ikke kan finde ro i sin
grav.
Ps: FFC tilsendes ved opgivelse af adresse