Hine Mølle
Ude på Hine på Møllemarken udenfor Rudkøbing, lå der i de rigtig
gamle dage to møller, som nu begge er væk.
MØLLERNE
I tidens løb har de to møller været kendt under forskellige
navne, men grundlæggende var der dog tale om hhv. Vestre Hine Mølle
og Østre Hine Mølle
Den Østre Hine Mølle var den første stubmølle på Langeland, som
blev erstattet af en Hollandsk vindmølle, dette skete i 1791, hvor
den holstenske møllebygger Claus Schnohr kom her op for at bygge
møllen for den daværende mølleejer, Jørgen Mouritsen.
Snart efter fik Jørgen Mouritsen imidlertid konkurrence fra
Claus Schnohr, der nemlig købte den Vestre Hine Stubmølle til sig
selv, og også ombyggede denne til en mere moderne Hollandsk
mølletype. Og i de følgende tredive år, trak Schnohrs mølle flere
og flere af den Østre Hine Mølles kunder til sig.
Da Prokurator Rasmussen (den senere byskriver) købte Østre Hine
Mølle, var den angiveligt i en elendig forfatning, men byskriveren
fik hurtigt sat skik på tingene, og ved folketællingen i 1834 kan
det ses, at der var ansat 8 svende/karle og tre tjenestepiger på
møllen.
Den Vestre Hine Mølle blev først drevet af Claus Schnohr selv,
og senere af hans søn, som imidlertid solgte møllen efter faderens
død. I 1868 kom den Vestre Hine Mølle på tvangsauktion, hvor der
imidlertid ikke blev fundet en køber som kreditorerne kunne
acceptere. Det endte med at ejeren af Østre Hine Mølle også købte
den Vestre Hine Mølle, men da der ikke var tilstrækkelig arbejde
til to møller på stedet, blev det nu den Vestre Hine Mølles tur til
at gå i forfald.
I 1883 blev den Vestre Hine Mølle revet ned, og Østre Hine
Mølle, som er den jeg kender som Hine Mølle, var først en stråtækt
Hollandsk mølle, som senere igen, hvor ingen turde påtage sig at
forny Hinemøllens stråtækningen, blev møllen - som det ses på
billedet herover - istedet beklædt med blikplader
I min tidlige barndom så Hine Mølle og Hinestien ud som på det
gamle billede ovenfor, men idag er møllen væk og stedet er i det
hele taget ikke til at genkende. Det eneste der vel er tilbage, er
resterne af den gamle Hinesti, og det gamle møllehjul, som er
anbragt ved indkørslen til den renoverede og ombyggede gamle
møllegård, som her i 2007 ejes af Entreprenør, Erik Skou.
Hinestien
Adgangsvejen til og fra (den Østre) Hine Mølle var Hinestien,
som nærmere var en slags Allé, med parallelt liggende spadserersti
og et smalt kørebanespor. Sporet var så smalt, at to køretøjer ikke
kunne passere hinanden, hvorfor trafikken til og fra møllen var
ensrettet med indkørsel fra Hinestiens nordre ende på
Spodsbjergvej, og frakørsel ned ad den stejle møllebanke og ud
gennem Møllegårdens gårdsplads og videre frakørsel enten ad
Hinestien ud til den søndre ende ved Søndre Landevej, eller ind mod
byen via bagvejen tilbage til Spodsbjergvej.
|
|
LIDT OM MØLLER (krøjning, svikning og omgang)
For de der ikke ved det, kan det nævnes at de gamle stubmøllers
konstruktion indebar at hele det tunge møllehus skulle drejes (når
vingerne skulle reguleres i forhold til vindens retning. Med de
"Hollandske" møller blev krøjningen noget lettere, idet det nu kun
var møllehatten som skulle drejes.
I vindmøllernes første tid bestod vingesejlene af stofsejl, som
skulle rigges på samme måde som et sejlskib. Dette indebar at nogen
flere gange om dagen skulle op at klatre på vingerne for at ændre
på svikningen. Men, senere gik man over til klapper af træ, som
kunne regulere sig selv. Ved normal vindstyrke danner klapperne en
tæt vingeflade, men blæser det stærkere åbner klapperne sig således
møllen bliver selvregulerende (selsvikkende).
Det var skotten A. Meikle der i 1772 gjorde den epokegørende
selvsvik opfindelse. I 1750 havde A. Meikle lavet en anden
væsentlig opfindelse, nemlig vindrosen, den lille tværstillede
vingerotor, som automatisk kunne dreje møllehatten i den rigtige
retning i forhold til vinden, og dermed var der indført såvel
selvkrøjning som selvsvikning, hvilket lettede møllerkarlenes
arbejde i betragtelig grad.
En af vejene i det nye "møllekvarter" på Hine er "Omgangen",
hvorfor det er relevant at omtale, at (Østre) Hine Mølle ikke havde
nogen omgang. Det havde derimod den Vestre Hine Mølle, som lå der,
hvor nu pelsberederiet ligger. En "omgang" er en slags træterrasse
hele vejen rundt om møllekroppen, hvor man kan gå og manuelt krøje
møllen.
Rudkøbing Bymølle har en sådan "omgang", og en gammeldags
bådformet hat, samt det gamle manuelle krøjningsarrangement. Det
skal dog her nævnes, at Bymøllen tidligere - ligesom tilfældet var
med Hine Mølle - var blevet udstyret med vindrose og altså havde
såvel selvkrøjning som selvsvikning. Idag er Rudkøbing Bymølle
således ført tilbage til et mellemstade i denne mølles naturlige
udviklingshistorie. |
BYSKRIVEREN
Den mest kendte ejer af Hinemøllen var den berømte Byskriver
Rasmussen, som mellem sine øvrige meriter også tilskrives
opfindelsen af en revolvermekanisme og det første skydevåben som i
en uafbrudt rækkefølge kunne affyre flere skud.
Det siges at amerikaneren Colt på den samme tid puslede med den
samme idé som byskriveren. Det skulle da også være bevist, at en
engelsktalende herre var på besøg hos byskriveren for at se på hans
våben, samt at dette besøg var sammenfaldende med at Colt var på
besøg i Europa. At det var Colt som besøgte byskriveren er dog
aldrig bevist, men året efter sit Europabesøg kom Colt frem med sin
opfindelse, den nok så berømte Colt revolver.
Byskriveren skulle i det hele taget have lavet mange
opfindelser, hvoraf en del var ret så fantastiske for deres tid:
F.eks. et centralvarmeanlæg til Rudkøbing Rådhus, En
varmluftsmaskine til afløsning af dampmaskinen, en
hørberedningsmaskine, et "apparat" som man skulle kunne sejle med i
luften, såvel som på og under vandet, og en vandret liggende
vindmølle, som i flere år stod og malede ved Hine Mølle.
DEN SIDSTE MØLLER PÅ HINE MØLLE
Hans Jacob Madsen blev den sidste møller på Hine Mølle. Hans
Jacob og hans kone Tine var flinke folk, som gerne tillod at
nabolagets børn gik ind og samlede nedfaldsfrugt i denne store
frugthave. Her holdt også de fritgående høns til, og når børnene
fandt æg fra disse høns og gik ind med dem i køkkenet til Tine,
måtte æggene først gennem vandprøven. Af de æg som klarede
vandprøven beholdt Tine selvfølgelig de fleste, men var også flink
til at give børnene lidt af æggene med hjem til deres familier. Det
var med blandede følelser at den ca. 80 årige møller i starten af
tresserne selv rev sin mølle ned. Da han sammen med sin svoger
overtog møllen i 1903, var der beskæftiget en 7-8 mand der. Da
møllen i 1961 blev revet ned, var tiderne ændret så meget, at
møllen ikke engang kunne brødføde een enkelt mand.
Selvom møllen ikke ligger her mere, har jeg jo både kendt den og
mølleren i min barndom, såvel som mine dumdristige onkler, som
store drenge dyrkede den bizarre sport at gribe fat i møllevingerne
og køre en tur med rundt. Og eftersom Hine Mølle var den første
Hollandske mølle på Langeland, skal den - udover de nye gadenavnes
påmindelser - ikke gå i glemmebogen.
Cache en micro med logblad. Husk selv at medbringe
skriveredskab.