Skip to content

Aalborgs Industri: Dansk Eternit Traditional Cache

This cache has been archived.

Toa Ignika: Hej TeamRasmussen

En reviewer har kontaktet dig for over 4 uger siden for at få en status på denne cache. Da du ikke har svaret eller genåbnet cachen, bliver cachen nu arkiveret.

Caches der bliver arkiveret på grund af misligholdelse eller manglende respons, kan ikke hentes frem fra arkivet igen.

Geohilsen

Toa Ignika
Frivillig Geocaching.com reviewer for Danmark, Færøerne og Grønland

Kontaktinformation: danskereviewere@gmail.com
OBS
* Hvis du skriver om en bestemt cache skal GC kode og navn fremgå som det første i beskeden, gerne med et link.
* Denne, og andre logninger af typen "Reviewer note" og "Note to reviewer" bliver automatisk slettet når cachen publiceres.

Følg de danske reviewere på Facebook
(mgl respons)

More
Difficulty:
2.5 out of 5
Terrain:
1.5 out of 5

Size: Size:   regular (regular)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:


Baggrund

Dansk Eternit Fabrik A/S blev etableret i 1927 som en nichevirksomhed af Cementfabrikken Danmark. Den hårde konkurrence i cementbranchen og det voksende marked for øvrige byggematerialer fik cementfabrikken til at omlægge til eternitproduktion. Eternitten, som anvendes til tag- og facadebeklædning, fremstilles af en blanding af fibermaterialer (indtil 1985: asbest) og cement. Eternitfabrikken blev opført ved siden af cementfabrikken på et allerede eksisterende fabriksanlæg syd for Aalborg, hvor afstanden til de nødvendige råstoffer var kort.

De store kridtforekomster i undergrunden omkring Aalborg er grundlaget for den omfattende cementproduktion, der har fundet – og stadig finder – sted i området. Med produktionen af de vigtige byggematerialer har cementfabrikkerne i området haft afgørende indflydelse på den kraftige udbygning af industri, infrastruktur og boliger i Danmark i 1800- og 1900-tallet.

Ud over cement og eternitplader har fabrikken produceret en række forskellige fiber-cementprodukter, bl.a. trykrør til drikke- og spildevandsledninger samt helstøbte byggeelementer i letbeton på licens fra det svenske firma Internationella Siporex A/S.

Da produktionen i 1960'erne var på sit højeste, havde fabrikken ca. 1600 ansatte og var dermed en af Aalborgs største virksomheder. I anden halvdel af 1900-tallet fik eternitfabrikken stadig sværere ved at opretholde produktionen, og den sidste af de mange forskellige produktionslinjer ophørte endeligt i 2004. Anlægget er nu under gradvis afvikling.

Bygninger og anlæg

Fabriksområdet består overordnet set af tre forskellige produktionsområder til hhv. cement, eternitplader og siporex-elementer. Dertil kommer et kridtbrud længst mod syd. Bygningsmassen er særdeles omfattende og meget forskelligartet, men præges af fladebygninger, haller og såkaldte procesanlæg, hvis udformning er bestemt af bygningernes funktion. Bygningerne er velbevarede, men området er præget af, at der over en årrække er foregået en funktionstømning af produktionsbygningerne.

Centralt på fabriksområdet findes den tidligere cementfabrik, der blev opført i 1897 som den første fabrik på området. Fabrikken består af et stort procesanlæg med teglstensbygninger, siloer, slemmekar og en omfattende infrastruktur af transportbånd. Desuden er de ældste anlæg til cementfremstillingen i form af skaktovne til cementbrænding delvist bevaret. Langs procesanlæggets rand findes en række værksteds-, administrations- og lagerbygninger. Cementfabrikkens bygninger er overvejende opført i gule teglsten, cement og eternit.

I fabriksområdets nordvestlige hjørne ligger en stor fladebygning med indvendige skinnekørende kraner. Her har hovedparten af eternitproduktionen fundet sted. Bygningen er fra 1934 og udvidet i flere omgange. Den er opført omkring en stålbåren shedtagskonstruktion beklædt med eternitplader. Bygningen indeholder også bl.a. kontor- og administrationslokaler.

Inderst på området ligger de store produktionshaller, hvor produktionen af støbte siporex-elementer foregik. Bygningerne er opført fra 1948 til ca. 1960 og indeholder bl.a. svære loftsophængte skinnekørende kraner til transport af de tunge råmaterialer og de færdige elementer.

Vestligst mod Sønderbro er fabrikkens meget store lagre placeret. Bygningerne er opført omkring en indre stålkonstruktion med shedtage beklædt med eternitplader.

Arkiv

Aalborg Stadsarkiv råder over et omfattende arkiv fra fabrikkens historie. Aalborg Historiske Museum foretog i 2004 en større undersøgelse af fabrikken og har desuden indsamlet en stor mængde genstande.

 

 

Additional Hints (No hints available.)