KOLDKRIG HAWK ESK 542 Mystery Cache

Beholderen ligger ikke på koordinatet

I den såkaldte koldkrigsperiode ville amerikanerne have en luftforsvarskæde i de europæiske lande som grænsede op til de daværende østlande. I den forbindelse fik Danmark først leveret et Nike luftforsvarssystem i 1960 og senere et Hawk luftforsvarssystem som våbenhjælp fra amerikanerne.

Disse luftforsvarssystemer blev først organiseret som 4 Nike batterier der blev anbragt i en ring omkring København (Gunderød, Kongelunden, Tune, Sigerslev). I begyndelsen hørte luftforsvaret under hæren, men i 1962 blev 10. Luftværnsafdeling fra Hæren overflyttet til Flyvevåbnet. Mere end 98% af hærofficererne valgte at blive overført til Flyvevåbnet. 10. Luftværnsafdeling kom ved den lejlighed til at hedde Luftværnsgruppen. Stabsbatteriet blev til Flyverdetachement 530 og raketbatterierne blev omdøbt til Raketeskadrille 531, 532, 533 og 534.

Operativt blev eskadrillerne ledet fra ROC (raketoperationscentralen) i Ejbybrobunkeren ved Vestvolden. ROC havde endvidere forbindelse med Flyvevåbnets radarstationer, og deres informationer blev plottet på store tavler. Endelig havde ROC forbindelse med det samlede luftforsvars kommandocentral i Karup.

Nike stillingerne var imidlertid sårbare overfor lavtgående flyangreb, og derfor valgte Danmark at tage imod endnu et tilbud om amerikansk våbenhjælp. Denne gang i form af 4 eskadriller med HAWK luftværnsraketter.

I 1964 blev der oprettet fire nye raketeskadriller, 541, 542,543 og 544. Disse eskadriller blev anbragt som supplement til og forsvar af de eksisterende Nike stillinger, på sites som var anbragt på Middelgrundsfortet/Flakfortet, Aflandshage samt ved Højerup på Stevns og Svælgsgård ved Tune.

Ved indførsel af Hawk systemet i Danmark, blev de første mandskabshold fortrinsvis rekrutteret fra Nike systemets rækker. De første mandskaber blev sendt på uddannelse i El Paso USA. En tid hvorfra der efterfølgende verserede mange drabelige beretninger om fritiden, som mange tilbragte i Juarez i Mexico ovre på den modsatte bred af Rio Grande.

Da det første udstyr Hawk skulle leveres til Danmark, blev det istedet omdirigeret til Israel, hvorfor de første danske mandskaber i første omgang blev udstationeret hos amerikanerne på Lüneburger Heide i Tyskland.

Allerede den næste mandskabsbølge blev uddannet fra scratch i flyvevåbnets regi i Jonstruplejren.

I modsætning til Nike systemet, hvor ildledeområdet og affyringsområdet er placeret meget adskilt, grænser de to områder direkte op til hinanden i Hawk systemet. Alt andet lige er det i Hawk systemet også nødvendigt at der er en ret kort sigtline mellem High Power Illuminator radarerne og launcherne, fordi launcherne følger radarantennernes bevægelser minutiøst, hvorfor radar og launchere regelmæssigt skal alignes med hinanden. Det skal dog lige bemærkes at launcherne i selve affyringsøjeblikket ændrer retningen en smule, idet der korrigeres med hhv. superelevation og leadangel, som skal kompensere for missilets højdetab undervejs, samt hvor langt målet når at flyve i de sekunder det tager missilet at nå frem.

På skemaet her over ses et komplet og basic-Hawk, på nær den lille AFCC (Assault Fire Command Console) som sammen med een launcher og een HPIR samt een dieselgenerator kan sættes i land på en strandbred og begynde at engagere og nedskyde fly der, mens resten af styrken rykker ind med resten af udstyret og sætter dette op.
 

• PAR (Pulse Acquisition Radar) er en konventionel Pulsbaseret søgeradar.
• CWAR (Continous Wave Acquisition Radar) der er en Doppler-type søgeradar som især har sin styrke overfor lavtgående mål, hvor pulsradarer normalt må smide håndklædet i ringen.
• ROR (Range Only Radar) er istand til passivt at opfange signaler fra et mål, uden selv at udsende noget.
• HPIR (High Powered Illuminator Radar) er en Dopplerbaseret kombineret målsøge og missilstyreradar.
• BCC (Battery Control Central) er simpelthen den container hvorfra hele showet styres. BCC er bemandet med en TCO (Tactical Control Officer, som styrer showet på grundlag af ordrer fra ROC (Raket Operations Centralen) samt hvad han kan se på det store Acquisitionscope og plottavlen. TCO får assistance af TCA (Tactical Control Assistant) som assisterer efter behov og fører plottavlen ajour efter indkomne plot informationer. Endvidere omfatter bemandingen en CWAR-operatør, samt to styks FCO (Fire Console Operator) som bemander Fireconsole for hhv. Fire Section Alpha og Fire Section Bravo.
• Fire sektionerne har hver sin Launcher Loader, som bruges til at lade launcherne med ny missiler efterhånden som launcherne er skudt tomme. Fuldt ladet bærer hver launcher 3 Hawk missiler

ESK 542

Da jeg efter endt grunduddannelse i Jonstruplejren i tresserne blev udstationeret i ESK 542, blev jeg sammen med mine kammerater indkvarteret på Dragørfortet, der dengang ikke var landfast med Amager. Selvom fortet på dette tidspunkt hovedsagligt blev brugt af Flyvevåbnets luftværnsgruppe, var det dog stadig Søværnet der stod for driften, og det indebar en standard som på et skib, hvor maden og messefaciliteterne var fremragende og var tilgængelig hele døgnet. På den anden side var det også en barsk oplevelse for en grøn og ubefæstet konstabelelev fra Flyvevåbnet, at blive indkvarteret sammen med Luftværnsgruppens amerikaniserede hærfolk - for nu ikke direkte at sige cowboys. Den første aften/nat på fortet var der en voldsom ballade. Nogle konstabler og sergenter havde fået sig lidt over tørsten, og havde fået lyst til at skyde til måls efter hinandens respektive messer. Men, kun med almindelige civile haglpistoler/geværer forstås. Næste morgen var der en masse smadrede ruder, men ingen var kommet til skade. Og efter morgenmaden blev vi kørt ud til vores tjenested, Birkelundsgården på Aflandshage, hvor raket og radarudstyret var opstillet mobilt på en mark ved siden af, mens vores faste site var under anlæggelse i umiddelbar tilknytning til Birkelundsgården.

Hawk systemet er egentlig mobilt, men her i Danmark indgik Hawk eskadrillerne i det stående NATO beredskab og var anbragt på faste sites.

På satellitbilledet af sitet er radarplaceringerne angivet med røde prikker og betegnelser. Hvad man ikke umiddelbart kan se, er at radarerne står på nogle relativt høje volde, samt at nogle af radarerne derudover er anbragt på elevatorer, som kan hæve disse yderligt op over terrænet.
 
I modsætning til Nike-systemets meget store afstand mellem ildlederområdet og Launcherområdet, så ses det på fotoet her, at disse to afsnit ligger tæt sammen i Hawk-systemet. Det ses endvidere at de to Highpower Illuminatorradarer er meget tæt på launcherne i deres respektive affyringssektioner. Denne placering skyldes at radar og tilkyttede launchere skal alignes med hinanden, idet launcher minutiøst skal følge radarantennens bevægelser.
 
Selve den trelængede Birkelundsgård ses ved trægruppen i den øvre højre side af af fotoet, og lige udenfor hegnet ses en parkeringsplads for det tjenestegørende personel. Det kan iøvrigt nævnes at Esk. 542 delte collimationsmaster med Esk. 532 og måske endda også med Efterretningstjenestens ECHELON site derude på Aflandshage.
 
Eskadrille 542 var placeret i en af indflyvningsruterne til Kastrup Lufthavn, hvorfor vi også blev overfløjet i lav højde af ruteflyverne til og fra Sovjetunionen. Det var den almindelige opfattelse i eskadrillen, at vi blev fotograferet hver gang et Aeroflot fly kom hen over sitet, hvilket gav anledning til mange happenings og morsomheder i eskadrillen. Da vi i sin tid flyttede udstyret fra marken ved siden af ind på det nyopførte site, afventede vi således at Aeroflots aftenfly skulle passere og filme os, derefter knoklede vi som vanvittige med at få udstyret pillet ned og flyttet ind på sitet, og der kom op at køre med det samme, for at morgenflyet lige skulle have med på billedet, at udstyret nu stod og var fuldt operativt et nyt sted.

Arbejdsgange
 
På billedet her til højre ses TCO's store runde Acquistion scope, samt IFF/SIF-enhed og kommandopanelet, hvorfra Tactical Control Officer - med assistance fra Tactical Control Assistant - ledte slagenes gang lokalt, og på baggrund af indkommende kommandoer og informationer og lokale vurderinger tildelte mål til de to Fire sektioners FCO'er. Til venstre i billedet kan endvidere skimtes lidt af CWAR-operatørens konsol. Acqusition scopets billede kom hovedsageligt fra den lokale Pulse Acquisition radar, hvor Continous Wave Acquisition Radarens informationer imidlertid var tilføjet som et bælte af såkaldte speedringe langs scopets periferi. På pladsen ved siden af TCO sad eller stod Tactical Control Assistant, og gik TCO til hånde efter behov, samt sørgede for at holde plottavlen ajour iht. de indkommende informationer fra Kontrol og Varsling Tjenesten.
 

De to Fireconsoles ses på dette billede. Det er min gamle arbejdsplads, Fire Console Alpha, til venstre i billedet. Når en Firesection fik tildelt et mål, kørte Fire Console Operator den tilknyttede High Power Illuminator Radar hen i målets retning og begyndte at søge efter målet. Radaren søgte så efter målet i en såkaldt box-mode hvor radar antennen vippede op og ned og derefter kørte lidt til siden, mens FCO sad og lyttede efter transponerede dopplertoner i sit headset. Under boxsøgningen kunne høres variationer i suset, mens falske som ægte mål resulterede i høje eller lave toner i det hørbare område. Ved meget hurtige mål var tonerne så højfrekvente at man egentlig ikke kunne høre dem, til gengæld kunne man så fornemme på undertrykkelsen af suset eller på intermodulationslyde at der måtte være et mål der.

De to FCO'er eller Firesections havde hver sin HPIR, men måtte deles om een Range Only Radar. Og der var det sådan at Alpha sektion havde forrang, ligesom det hovedsageligt var Alpha som fik tildelt målene.

Ved klargøring, test, justering samt alignment af radarer, hørte hver HPIR radar under hver sin FCO, mens CWAR hørte under CWAR operatøren, og PAR tog TCA sig af. ROR hørte egentlig under TCA, men eftersom der var mere arbejde forbundet med PAR end CWAR, var det ofte CWAR operatøren som også tog sig af ROR.

Blazing Skies

Ingen beredskabsvagt uden øvelser, som blev kaldt for Blazing Skies. Den lokale TCO kunne naturligvis køre Blazing Skies hvis han fik lyst til det, men sædvanligvis kom ordrerne enten ind fra Raket Operations Centralen, hvor BCC vagten så trykkede på sirenen, hvorefter mandskabet kom løbende og bemandede deres pladser, eller ved at der ankom et såkaldt ORE (Operational Readyness Evaluation) hold, som kørte direkte ind til BCC, åbnede døren og enten sagde de famøse ord, eller selv trykkede på sirenen. Ved sådanne besøg af ORE holdet, blev vi målt, vejet og vurderet i hoved og det der sidder lidt længere nede.

Daglig Tjeneste

Ligesom Nike-eskadrillerne, var også Hawk eskadrillerne et led i NATO's stående beredskab. Det betød blandt andet, at vores personlige våben var skarpladte under vagterne, samt at vi havde "skarpe" missiler på launcherne. For at være istand til at opretholde et sådan stående beredskab, var der brug for et stort mandskab, som i og for sig ikke havde noget operativt at tage sig til, når de ikke lige var på vagt. Eftersom lediggang siges at være roden til alt ondt, blev der i rigt mål sørget for kunstig beskæftigelse til det mandskab som ikke lige var på vagt. Om formiddagen blev vi f.eks. sendt ud for at "skrabe rust" på udstyr, hvor der ikke var skyggen af rust. Vi skrabede så den maling af, som andre havde smurt på den forrige dag, og efter middagspausen gik vi så ud på radarerne og malede de steder igen, hvor vi havde skrabet maling af om formiddagen. Vi var mange som opfattede denne slags beskæftigelse som en slags straf.

Farligt udstyr og myter om samme

Radarstrålerne var selvfølgelig farlige, men ikke helt så farlige på alle områder, som de havde ry for. Strålen fra High Power Illuminator Radar lå jo i mikrobølgeområdet, hvorfor radaren i princippet var en gigantisk og åben mikrobølgeovn. Hvis man skulle få f.eks. sit hoved ind i denne stråle, ville man naturligvis få sit hoved kogt indefra i løbet af no-time, og dermed ville man selvfølgelig dø. Det hed sig, at folk havde stukket pølser og kyllingkød osv. op i strålen for at få det kogt i en fart. Men de historier holder nok ikke i praksis, for selvom strålens effekt er meget stor, er strålen også meget tynd og faktisk vanskelig at ramme, når man står med et kosteskaft og rækker et eller andet op i strålen. For at indgyde nye folk en passende respekt for djævelskabet, tog vi dem op på radaren og med en lang stang stak vi så en tot ståluld op i strålen (hvis vi kunne ramme), og nye folk blev som regel meget imponeret over at "selv" ståluld brændte. Sandheden er imidlertid, at det er meget nemmere at få ståluld til at brænde end at koge en pølse i strålen. Jeg har set masser af ståluld brænde i strålen, men jeg har aldrig været ude for nogen som i praksis kunne koge en pølse i den uhyre smalle stråle.

Og for at sætte det hele i perspektiv, er der herunder et link til noget video om Hawk

Hawk Video på youtube

Cache: Eftersom der idag ligger en anden militær enhed på området, er selve den fysiske kasse placeret diskret udenfor men tæt på dette område, og således der ikke skulle kunne opstå misforståelser.
 
Opgave: For at finde den fysiske beholder skal der projiceres 290,730 meter (291) i en vinkel på 258,219° (258,2) fra cachebeskrivelsens koordinater.
 
Hvis din GPS ikke kan projicere, kan beregningen laves hjemmefra, med enten Crumlins Geodetic Calculator eller med FizzyCalc, som begge kan hentes gratis på internettet.
 
Den fysiske kasse indeholder: Logbog, blyant, stash note.