I Hårup Skov finder man en af de mest udprægede "troldeskove"
på Silkeborg-egnen - og spor efter Peer Guldgraver .
Gamle bøge og ege på sandet jord og måske mishandlet af
græssende husdyr eller stævningsdrift kan ofte udvikle sig til
veritabel troldskov. En af det mest udtalte troldeskovsområde i
Silkeborg er nok Hårup Skov.
Det er gammel bønderskov. Bønderne fra Hårup ejede skoven og
bruget den til deres forsyning med brænde og nu og da også lidt
gavntræ. Skoven er derfor især drevet med stævningsdrift, hvor
træer er fældet og har fået lov at forny sig med stødskud igen.
Her er træerne krøllede og mangestammede. Væksten er forvreden,
så nogle ligner trolde eller dyr, måske kun dele af dyr. Lige ved
overkanten af Grøndalskol står en bøg, jeg altid har synets lignede
hornene fra et stort dyr, der er sunket i jorden.
Hårup Skov kom under staten, da Silkeborg ønskede at udvide byen
ud langs Århusbakken. Her lå oprindelig skov før husene blev
bygget, men kommunen fik lov at inddrage skoven til by, mod at de
skaffede erstatningsskov længere ude. Det blev bl.a. Hårup Skov og
Nyløkke.
Jorden herude er sandet, nok mest på grund af det nære naboskab
med Hårup Sande, hvor der flere gange har været sandflugt. Sandet
er også føget ind imellem bøgene, og har nok også været med til at
slide og skade træerne.
skatte-jagt
Midt inde i Hårup Skov er der en stor lavning og en knold, hvor
bøgene ser bedre ud end i resten af området. Man fristes til at
tro, at her må være en anden historie bagved.
Måske er der det også. Ser man på stedet, kan man se at
bakkekanterne blive meget skarpe, som om her er gravet ned til en
bedre jordbund.
For 200 år siden, længe før Silkeborg opstod som by, var der en
bonde fra Vejle-kanten på rejse herop. Han overnattede i Linå, men
da han kom hjem, drømte han, at i det værelse han havde overnattet
i, lå der en bog, der fortalte, hvor der var en skat begravet.
Han rejste tilbage, fandt bogen og fik tilladelse til at grave.
Skatten, der var så stor som en kongeløsen, skulle være begravet i
bakkerne i Hårup Skov, og Peer, som han hed, gravede og gravede.
Han bruget hele sin formue derpå – uden held.
Til sidst måtte han opgive, men havde nu boet så længe i
området, at han var forsørgelsesberettiget og blev boende. I 1850,
hvor Adolf Drewsen skrev historien om ham ned, levede Peers
efterkommere stadig på egnen. Men skatten, den blev aldrig fundet,
så den må jo ligge herude endnu.
Ovenstående tekst er skrevet af naturvejleder Jan Kjærgaard
fra Skov- og Naturstyrelsen, Søhøjlandet og anvendt her med hans
tilladelse.
Cachen:
Der er ca. 1,2 km fra anbefalet parkering til cachen - der er
flere andre parkeringsmuligher langs A-15.
Hvis man anvender anbefalet P, skal man starte med at gå ca. 100
meter mod øst, og ind i området gennemden røde låge (additional
waypointa: Start på stien). Gå så gennem Vadstidal ned til
Grøndalsvej.
Herfra kan man hvor som helst dreje til højre ind mellem fyrrene
og vil så komme op i den gamle krøllede bøgeskov.
Cachen er (pga eksisterende cacher) ikke gemt helt oppe i den
gamle krøllede bøgeskov, men ved et stort tidligere stævnet bøgetræ
som står i mellem fyrrene.
