Træerne får lov til at stå, til de vælter af sig selv
I vestenden af Velling Skov har vi nogle af de største områder
med gammel naturskov. På de stejle skrænter omkring Velling Kalv og
Velling Gavl, har skovbrug altid været vanskeligt. Dele af skoven
har derfor allerede tidligt mere eller mindre fået lov at passe sig
selv. I dag er området udlagt som urørt skov, og nu fjerner vi ikke
længere træer, der bliver gamle eller vælter. Det giver allerede nu
et helt speciel skovbillede.
Træerne her er meget gamle, og de er ved at bryde sammen. Ind
imellem står stadig frisk udseende træer, men lad jer ikke snyde.
Op ad stammer sidder som små hylder fyrsvampe og stikker ud, så ved
man det er galt. På et tidspunkt er træerne så møre, at de vælter i
den næste storm. Derfor ligger der også mange steder store stammer
fra knækkede træer og tilbage står stubbe, sådan en 6-8 meter høje.
Det ligner næsten en gang mikadopinde spredt i skoven.
Stubbene, der står tilbage, bliver derpå gennemhullet af spætter
og insekter. Resultatet er, at de efterhånden får alle mulige
former og figurer. Nogle ligner fløjter, andre drypsten eller rådne
tænder. På de stejle skrænter hvor jorden kan skride lidt, er der
ved at komme ny ung bøgeskov op. Med tiden vil de ganske overgro de
gamle træer, og skjule dem, men jeg vil gætte på, at der er gamle
træer nok til i hvert fald at forsyne området med trolde og
mystiske former for de næste 25-30 år.
Området er sjovt at gå tur i, og kun fantasien sætter grænser
for, hvad man kan se i træerne. En ting vil jeg dog advare imod:
lad være at gå tur her når det blæser kraftigt. I hvert blæsevejr
falder der flere grene og træer ned.
Ovenstående tekst er skrevet af naturvejleder ved Silkeborg
Statsskovdistrikt Jan Kjærgaard og anvendt her med hans
godkendelse.
Cachen:
Der er ca. 1 kilometer at gå fra anbefalet parkering.
Gul vandrerute kan følges indtil små 100 meter fra cachen.
