MØDESTEDET
![](http://img.geocaching.com/cache/88bf5385-55d7-4f18-a669-c211ca4a9786.jpg)
Denne Geocache handler om to mænd, som i et kort - men afgørende
- øjeblik, mødte hinanden på Rosengårdens Bodega i Københavns gamle
bydel.
Da jeg en efterårsdag i 2007 var inde i Rosengården for at tage
billedet af bodegaen til denne Geocache, kom en ung mand nærmest
trækkende med en ung pige, som han absolut ville vise bodegaens
indre. Der nåede vist ikke engang at gå eet minut, før bodegadøren
igen blev åbnet indefra, og nu var det den unge pige, der nærmest
trak den unge mand ud igen, pga. røgen og varmen i bodegaens
indre.
Mine tanker gik uvilkårligt tilbage til dengang Martin og hans tre
kammerater besøgte vinstuen - som det hed dengang - og spørgsmålet
om, hvor længe Martin og hans kammerat var inde i vinstuen, før
også de kom ud igen og kørte væk fra stedet på deres cykler, som de
to andre kammerater havde stået og holdt klar udenfor.
Der var tale om en type møde som de fire gutter ikke var vant
til, og som de heller ikke var begejstrede for. Nej, så ville de
hellere sprænge fabrikker i luften; den slags var de fire gutter
nemlig skrappe til, og havde da også flere gange fået ros fra
højere sted i London, for den indsat de ydede. Det var derfor med
blandede følelser at Martin havde taget mod ordren, da Brandt havde
givet ham den lille gule konvolut med et billede af Hestetyven, der
tydeligvis stammede fra politiets arkiver, og besked om at de to
personer der var nævnt i det medfølgende brev skulle
likvideres.
HESTETYVEN
Hestetyven havde
været en vidtløftig herre, som havde haft sin gang rundt på de
københavnske værtshuse og vinstuer, hvor han udover at prale
med sine egne bedrifter, også havde brugt værtshusene som en
slags kontorer for den stikkerivirksomhed han havde opbygget,
og hvor han således gav audiens for hans store hær af
understikkere. Hestetyven arbejdede hemmeligt for den danske
Justitsminister, Thune Jacobsen. Officielt kunne
Justitsministeren ikke have noget at gøre med sådan en mand
som Hestetyven, hvorfor han fik sin betaling - svarende til en
ministeriel departementchefs gage - udbetalt af
storkapitalisten Gunnar Larsen fra F. L. Smith. Før krigen
havde Hestetyven tilbudt sine tjenester rundt omkring i Europa
og især i Østeuropa. Tilnavnet, Hestetyven skyldtes at han
havde romantiseret en ungarnsk fængselstraf som en straf for
hestetyveri. Hestetyvens mere borgerlige navn var, Christian
Marius Rudolph Christiansen.
MARTIN
Martin har fortalt: "Der var ikke tale om
straf eller hævn, men udelukkende en nødværge foranstaltning
for at vores organisation ikke skulle blive oprullet af
fjenden. Det var ikke et spørgsmål om jura eller
millimeterretfærdighed, det var krig.
Jeg mente at fire mand måtte være passende til opgaven, og valgte
tre der var i illegalitet og derfor havde deres dagtimer til
rådighed. Vi spredtes på forskellige steder, hvor Hestetyven
plejede at komme og holdt så kontakt med hinanden ved at ringe til
min kone, der arbejdede på Brugsforeningens hovedkontor på
Strandboulevarden.
Vi skyggede Hestetyven så godt vi kunne og lurede samtidig på en
lejlighed til at udføre likvideringen. Da denne virksomhed ikke var
hverdagsmad for os, var vi alt for ubeslutsomme og forpassede mange
lejligheder til en likvidering, som mere erfarne folk end os ville
have udnyttet.
Den 20 april fulgte vi ham det meste af dagen fra værtshus til
værtshus, hvilket gav os et ikke uinteressant indblik i en stikkers
travle hverdag. Vi så ham gå ind på værtshusene, drikke en dram og
veksle nogle bemærkninger med gæster han tilsyneladende mødte
tilfældigt. Det var på den måde han fik sine små tips. Vi var i
hælene på ham, og havde egentlig besluttet os for at nu skulle det
være, da han sad på en bænk ved Forum på Rosenørns Allé, men så
dukkede der en ung pige op fra Handelshøjskolen samme sted, og så
kunne vi ikke få os selv til at likvidere ham lige for øjnene af
denne unge pige. Han fulgte derefter den unge pige til pensionatet
Gotha i Gothersgade 129.
Da Hestetyven kom ud fra pensionatet, fulgte vi efter ham hen til
Vestergade, hvor han husvant gik gennem porten til F.L. Smiths
hovedkontor. Han havde vel været oppe hos den 'fine' mand, Gunnar
Larsen, for at hente den løn som Justitsminister Thune Jacobsen
havde skaffet ham. Fra Vestergade styrede han direkte mod
Rosengården, hvor han gik ind i Rosengårdens Vinstue.
Jeg besluttede, at nu skulle det være. Vi to, der skulle foretage
likvideringen, stillede vores cykler tæt ved vinstuen så de vendte
hver sin vej. De to der skulle dække os, skulle samtidig passe på
vores ulåste cykler. Vi gik ind på Vinstuen og orienterede os, som
om vi kiggede efter et ledigt bord. Hestetyven sad oppe ved baren
og raflede med en stor fedladen fyr. Mens min kammerat holdt øje
med den halve snes gæster i lokalet, gik jeg direkte hen bag
stikkeren og skød ham i ryggen. Han væltede ned af den høje barstol
og skreg, mens han famlede efter sin pistol i skudhylsteret. Jeg
skød flere skud imod ham, og min kammerat skød også.
Forvirringen og panikken i lokalet var ubeskrivelig. Alle gæsterne
og værten lå og rodede på gulvet og råbte og skreg, undtagen den
fede fyr som Hestetyven havde siddet og raflet med. Han sad med
hængende mund og stive øjne og gloede på liget af den mand som han
lige havde spillet terninger med.
Da vi var sikre på at Hestetyven var død, gik vi hurtigt ud af
lokalet uden at løbe. Udenfor tog vi vore cykler og kørte væk i
hver sin retning."
PRESSEN
Næste dag havde aviserne slået likvideringen stort op.
Berlingske Tidende skrev således: ![](http://img.geocaching.com/cache/0f28f6ba-a6b5-4c0a-a372-48d21c3f4d31.jpg)
CACHE: Mikro med en logbog og stash note og FFC, men
ingen egentlig kasse. Medbring selv skriveredskab. Vær venligst
omhyggelig med genanbringelsen så det ikke falder i øjnene.
Hvis tiden og lysten er til det, kan der stadig ses skudhul(ler)
ved baren inde i bodegaen
ENGLISH provisional translation.
THE MEETING
PLACE
![](http://img.geocaching.com/cache/88bf5385-55d7-4f18-a669-c211ca4a9786.jpg)
This Geocache is about two men that in a brief - but vital -
moment meet at the Rosengårdens Bodega in the old part of
Copenhagen.
On a fine day in the autum of 2007 I visited the Rosengården in
order to shoot the photo of the bodega for this Geocache, and I
couldn't help notice a young man that almost hauled a young girl
across the street to the bodega. Less than a minute later the door
to the Bodega opened from the inside, and now the young girl almost
hauled the young man out of the bodega again.
I couldn't help thinking of the visit to the bodega by Martin and
his three comrades during the last war, and the question of how
long their visit to the bodega lasted before they quickly came out
again and drove away on their bikes.
The four men wasn't experienced in that particular type of
meeting, and they didn't like a job of this type. No, they much
preferred to blow up factories. And as a matter of facts they were
good at blowing up factories and more than once their efforts had
been appreciated at high level in London. It was with mixed
emotions that Martin accepted the mission when Brandt handed over
the tiny yellow envelope with the police picture of the Horsethief,
and the order to terminate the two persons named in the enclosed
letter.
THE HORSETHIEF
The Horsethief was a snitch who organized the infiltration
of the resistance movement during the German occupation of
Denmark. He operated from different pubs in old part of
Copenhagen, where he beside boasting about his own adventures
and his own importance also used the various pubs as a sort of
offices where he meet with his large army of under snitchs.
The Horsethief secretly worked for the Danish Minister of
Justice, Thune Jacobsen. Officially the Minister of Justice
couldn't have anything to do with a person like the
Horsethief, for what reason he had to pick up his wage from
Gunnar Larsen the VD of the F. L. Smith company. Prior to the
war the Horsethief had offered his special services all over
Europe and especially in the Eastern Europe. The nickname, the
Horsethief, was given to him because he once was jailed in
Hungary and when he had to explain the reason for this jail
sentence he usually explained that he was jailed for stealing
a horse. His real name was Christian Marius Rudolph
Christiansen.
MARTIN
Martin told: "The
motive wasn't punishment or revenge. It simply was a safety
precaution in order to protect our organisation from being
compromised by the enemy. What we did had nothing to do with
jura or nitty gritty justice – it simply was war.
I decided that it would take four men to do the job, and I picked
three men that already lived in illegality because they had their
daytimes available. We spread at different places where the
Horsethief usually came and we kept in contact with each other by
calling my wife that worked at the Coop Headquarter at
Strandboulevarden.
We tailed the Horsethief as best we could and looked for a suitable
opportunity to terminate him. We had no experience in this type of
activity, and we probably was much too indecisive and missed many
opportunities to terminate him that more experienced men than us
would have taken advantage of.
On Hitlers birthday, April 20 we tailed him most of the day from
pub to pub, which gave us an interresting insight in the life of a
busy snitch. We saw him entering a pub, having a drink and
exchanging a few remarks with other guests that he apparently meet
by chance. In this way he obtained his information. We were hot on
his heels, and when he sat down at a bench outside Forum at
Rosenørns Allé we decided to terminate him there, but then a young
girl appeared from the the nearby School of Commerce, and I
couldn't get myself to shoot him right before the eyes of this
young girl. He then escorted the young girl to the boardinghouse,
Gotha, at Gothersgade 129.
When the Horsethief came out from the boardinghouse, we followed
him to Vestergade, where he undisturbed by the guard went through
the gate to the Headquarter of F.L. Smith. He probably visited the
'noble' man, Gunnar Larsen, to pick up his wage from the Minister
of Justice, Thune Jacobsen. From Vestergade he went directly to the
street of Rosengården, and entered the Rosengårdens Bodega.
I decided that the moment had come. The two of us that was supposed
to carry out the actual termination of him placed our bikes close
to the Bodega pointing in opposite directions. The two other guys
remains outside to cover our backs and looking after our unlocked
bikes. We entered the Bodega and looked around as if we were
looking for a free table. The Horsethief sat at the bar throwing
dices with a big fat guy. My comrade held up the guests in the room
while I proceded directly to the Horsethief and shoot him right in
his back. He fell down from the barchair, screaming and shouting
and reaching for his gun in the shoulder holster. I shoot him again
and again and now my comrade also shoot at him.
The confusion and panic in the room was unbelieveable. All the
guests and the owner were laying on the floor screaming and
mourning. In the corner the fat guy just sat as if he was
hypnoticed, with his mouth hanging down and with stiff starring
eyes looking at the corpse of the man he a few seconds ago were
throwing dices with.
Once we were sure the Horsethief was dead we quickly left the
bodega. Outside the Bodega we grabbed our bikes and disappeared in
opposite directions."
CACHE: Micro with a logbook and stash note. Bring your
own pencil. Please be careful when placing the cache again - make
sure it really is hidden to the unexpected bystanders.
Marks from the shooting is still preserved inside the
bar. |