I Vesterskoven findes et rigtigt troldetræ.
Ud mod søer og andre åbne områder lader man som regel et
skovbryn stå for at beskytte træerne indenfor. Her bevares grenene
i lav højde, da der er lys nok. Træerne får lov at stå og bliver
derfor temmelig gamle, og hvis det så samtidig er et vindomsust
sted, bliver træerne ofte knudrede, rigtige troldetræer.
Et af de gode af sådanne træer står i Vesterskoven ude på
fisketangen ved østsiden af Tranevig. Den har oprindelig stået i
skovbrynet ned mod en mose, der fra Tranevig har slået en bugt ind
i skoven og adskilt Fisketange fra Arnakke. I dag er sumpen groet
til med birk og gran, og træet står derfor lidt indeklemt, men
samtidig beskyttet.
Træet er meget knudret med overvoksede knaster, sidegrene, der
bugter sig, og hulheder. Stammen er kun ca. 3 meter høj, og derfra
strækker flere grene sig opad, der nok først er kommet til, efter
at træet har fået læ fra vest af nyskoven ude i sumpen.
Hvor meget, man kan få ud af et sådant træ, er op til fantasien,
men i hvert fald er der et hjortehoved, en trold og en bisonokse i
den.
Men jeg tror, at enhver kan finde de dyr eller væsener, han/hun
ønsker, og det må så være op til folks egen fortællelyst at
fantasere om, hvorfor netop de væsener er blevet til træ, og om
træet faktisk altid blot er et træ.
Måske har Tolkien ret, når han snakker om, at træer er levende
væsener, der står, men også kan gå og handle, hvis de ønsker
det.
Det gamle eventyrtræ er rimeligt sundt og kan givet holde i
mange år endnu. Ungskoven mod vest og nord beskytter den godt mod
vinden, og vand er der nok af så tæt på sumpen. Træets eneste
umiddelbare problem er nok, at de unge fløse af graner efterhånden
står den for nær. Den kommer med tiden i klemme, men det må vi jo
så råde bod på.
Ovenstående tekst er skrevet af naturvejleder Jan Kjærgaard
fra Skov- og Naturstyrelsen, Søhøjlandet og anvendt her med hans
tilladelse.
Cachen:
Der er ca. 750 meter fra anbefalet parkering til cachen.
