Otto Fabriciusgade Multi-Cache

OTTO FABRICIUSGADE

Hvor ligger Otto Fabriciusgade eller Otto Fabriciusvej egentlig i Rudkøbing? For Rudkøbing har da vel opkaldt en gade eller en vej efter dette verdenskendte bysbarn?

Jeg er bange for, at det tætteste vi her i 2007 kan komme på Fabricius navnet i Rudkøbings gadenavne, er Smedegade: For Fabricius er vel en latinisering af Smed. Og Otto Fabricius' bedstefar var da netop også en smed, som antog denne latinisering som familienavn.

Otto Fabricius' forældre var Sognepræsten i Rudkøbing og Skrøbelev, Hans Fabricius og hustruen Else Cathrine Ursin.

Otto Fabricius blev født i den gamle katolske præstegård på Gåsetorvet i Rudkøbing i marts 1744. Og, netop her på den gamle katolske præstegård, er der vel så opsat en mindeplade til markering af den store mands fødehjem?

Som ung blev Otto Fabricius inspireret af Grønlands apostel, Hans Egede, såvel som han blev smittet med sin ældre og hjemvendte halvbrors grønlands-enthusiasme, således han også selv blev missionær i Grønland i perioden 1768-73. Under dette ophold i Grønland, levede han sammen med og på samme måde som eskimoerne, og lærte således sig selv at forstå og tale det grønlandske sprog, samt studerede indgående den grønlandske fauna. I 1780 udgav han sit banebrydende værk, ”Fauna Groenlandica”, som var intet mindre end den første samlede fremstilling af den arktiske dyreverden. Med forbillede i Carl von Linnés metodik, beskrev Otto Fabricius Grønlands dyreverden med 468 dyrearter, hvoraf de 100 arter ellers var ukendte på den tid. I den videnskabelige systematik er hans navn forkortet som O. Fabr.

Efter missionstiden i Grønland var Otto Fabricius præst forskellige steder i Norge og Danmark. I 1774 giftede han sig med den norsk fødte Anna Dorothea Ziege (død 1785). I 1783 bosatte ægteparret sig i København. Efter sin første hustrus død, giftede Otto Fabricius sig igen i 1786 med Anna Gunilde Heineth (død 1834), med hvem han nåede at få talrige børn.

Fra 1801 virkede han ved Vor Frelsers Kirke på Christianshavn, hvor han var højt agtet, og havde titel samt rang af Biskop og Professor i Teologi. I 1822 døde Otto Fabricius i København.

Hvad eventyr angår, lader det til, at Otto Fabricius' færden i det kolde nord, nok er anderledes, men egentlig ikke står tilbage for andre bysbørns færden under mere sydlige himmelstrøg.

I forbindelse med sine videnskabelige studier af den grønlandske fauna, drog pastoren og en grønlandsk fanger således i deres skrøbelige kajakker ud blandt en flok store hvaler på havet ud for Kvanefjord, hvor de hele dagen - midt blandt hvalerne - fiskede efter Scorpus Alaktus Dominas. På vejen hjem til Neria mente pastoren angiveligt at kunne høre en kvindestemme bagfra, som angiveligt skulle have råbt ”angakkupalaaq angakkupalaaq”, efter ham, og det vidste pastoren udmærket hvad betød. Som noget usædvanligt på den tid, kunne pastoren nemlig både forstå og tale grønlandsk. Og det kvindestemmen råbte efter pastoren betød simpelthen, ”din skide troldmand”.

Hvad enten pastoren nu ikke ville finde sig i dette tilråb, og derfor roede tilbage for at veksle et par borgerlige ord med kvinden bag stemmen, eller om han måske i stedet ville undersøge, om hans egen hjerne havde spillet ham et pus, så fandt han imidlertid ingen kvinde, men derimod en underlig kasse med nogle knogler i, og med et barns kranie monteret på forsiden, samt et enhjørninghorn neden under kraniet.

Pastoren tog kassen med hjem til Neria for at studere den nærmere. Rent umiddelbart var han nemlig ikke klar over, at der var tale om menneskeknogler. Han var dog godt klar over at kraniet var et menneskebarns og enhjørninghornet vidste han også godt hvad var. Otto Fabricius var ærlig talt også lidt skræmt, for hvem i alverden kunne dog finde på at lave sådan en underlig kasse og sætte et barns kranie på den?

På vej tilbage til Neria, sad han i kajakken og tænkte på dette menneskebarns kranie, eller rettere, hvordan barnets liv dog var endt. Otto Fabricius, var et følsomt menneske og græd derfor også over barnets skæbne på vej tilbage til Neria. For hans følgesvend, storfangeren, var der imidlertid ikke noget usædvanligt i at se sådan et menneskebarns kranie, så han grinede blot af Otto Fabricius' føleri.

Da de ud på aftenen kom tilbage til Neria, var de begge trætte efter at have roet hele dagen, hvorfor de straks gik i seng. Den underlige kasse med knoglerne og barnekraniet, havde de lagt udenfor tørvehuset.

Da nu Otto Fabricius lå i sin seng, kunne han ikke få stemmen fra havet ud af sit hoved, og netop som han var ved at glide over i søvnen, hørte han igen stemmen, der igen sagde ”din skide troldmand”. Samtidig blev der lyst udenfor. Ja, lyst var det jo i forvejen, fordi det foregik i juni måned, men lyset udenfor blev stærkere og lyste med samme kraft som solens stråler. Derefter begyndte nogle rødglødende kugler at flyve rundt i luften udenfor. Pastoren kunne se dette gennem vinduet og forsøgte derfor at vække sin ven storfangeren, der nemlig allerede sov de retfærdiges og uskyldiges dybe og tunge søvn.

Storfangeren vrissede af pastorens forsøg på at vække ham, og sagde: ”Hvad er meningen! Vi skal sove!”. Men, pastoren gentog blot sin forklaring om, hvad det var han så udenfor vinduet. Storfangeren kiggede nu selv ud af vinduet og så de præcis samme fænomener som Otto Fabricius havde set, og nu blev storfangeren også bange. De rødglødende kugler røg nu ind gennem vinduet, uden at hverken vinduer eller kuglerne blev ødelagt derved, og derefter fløj de rødglødende kugler frem og tilbage mellem storfangeren og Otto Fabricius og sagde ”Nu skal i betale med blod!”.

Pastoren var jo døbt og var til og med en hellig mand, og derfor kunne han ikke rammes og besættes af de omkring flyvende og rødglødende kugler, men storfangeren var desværre ikke døbt...

Det er selvfølgelig et uheldigt sted at måtte afbryde denne beretning, men det er jo ikke værre, end det står enhver frit for at digte sin egen personlige slutning på denne grønlandske beretning, eller måske i stedet at finde frem til en mangfoldiggørelse af Otto Fabricius' dagbogsnotater, og der selv læse resten af beretningen fra hovedpersonens egen hånd.

Vigtigste skrifter iøvrigt:

• Fauna Groenlandica, systematice sistens animalia Groenlandiæ occidentalis hactenus indagata, qvoad nomen specificum, triviale, vernaculumqve; synonyma auctorum plurium, descriptionem, locum, victum, generationem, mores, usum, capturamqve singuli, prout detegendi occasio fuit, maximaque parte secundum proprias observationes - Hafn. ; Lips., 1780.

• Bidrag til Bibel-Kundskab ved oplysende Anmærkninger over vigtige og vanskelige Steder i den hellige Skrift - København, 1783-1787.

• Fem Taler, til Erindring af den Kongelige Stiftelse for fader- og moderløse Børn, holdne i Waysenhuus-Kirken i Aarene 1783 til 1787 - København, 1787.

• Forsøg til en forbedret grønlandsk Grammatica - København, 1791 (2. oplag København, 1801).

• Den grønlandske Ordbog - København, 1804.

• Grønlandsbeskrivelse Genfortalt af A. Ostermann - København, 1946 (= Meddelelser om Grønland Bind 129, Nr. 4).

Otto Fabricius' fødehjem ligger desværre for tæt på en anden Geocache, til at der kan anbringes endnu en Geocache der, Ikke desto mindre skal der på dette sted findes en mindeplade, som indeholder oplysninger der kan lede frem til det sted hvor GeoCachens fysiske beholder er anbragt.

Hvis der – mod forventning – ikke er opsat en mindeplade på selve den gamle katolske præstegård, eller hvis en mindeplade der, ikke indeholder brugbare oplysninger, findes der måske gemt en alternativ mindeplade i nærheden, som indeholder sådanne brugbare oplysninger. Og brugbare oplysninger kan eksempelvis være to tre cifrede tal, hvor det så vil være helt op til finderen, selv at regne ud hvordan disse trecifrede tal skal bruges.

CACHE: