I J.R.R.Tolkiens efterladte værk, Silmarillion, fortælles det, at Arda (verden) henlå i mørke kun oplyst af stjernerne efter at Melkor havde ødelagt de enorme fakler, Illuin mod nord og Ormal mod syd. De mægtige magter, Valarne, forlod derpå Midgård og drog mod vest, hvor de grundlagde Valinor og de Udødelige Lande. På højen Ezellohar skabte Javanna de To Træer i sang vædet med Niennas tårer.
Sagnet beretter, at der først spirede et sølvskinnende træ Telperion frem, derpå et gyldent Laurelin. Telperions løv var mørkegrønt med glitrende sølv på dets underside og fra hans utallige blomster faldt dug, der lyste som klart sølv. Laurelins løv var lysegrønt med gyldne kanter og fra hendes blomster faldt en gylden regn.
![](http://img.geocaching.com/cache/a96422db-e7a7-4993-8307-746e0de7a926.jpg)
De To Træer skinnede skiftevis og udfoldede deres herlighed med stigende intensitet for derefter at falme, men vågne igen en time før det andet ophørte. To gange i døgnet indtraf timen, hvor begge træer var svage og deres stråler af guld og sølv blandedes. Her var lyset blidt og umådeligt smukt. Valarne levede længe i lyksaglighed under lyset fra de To Træer og fra tidspunktet for deres skabelse henregnes begyndelsen på Ardas tidsregning.
Den fagre elver Fëanor indfangede lyset fra de To Træer i tre ædelstene, Silmarillerne, men Melkor stjal dem og forgiftede træerne. Det lykkedes dog Valarne at redde en blomst fra hvert træ, hvorfra de skabte solen og månen til at oplyse alle Ardas lande. Senere tilbagevandt Beren og Lúthien én silmaril, som Valarne satte på himlen som en klartlysende stjerne. I Ringkrigen i tredje tidsalder indfangede elverdronningen, Galadriel, lyset fra denne stjerne i en lille flaske, som hun gav til Frodo Sækker.
Hareskovens Telperion og Laurelin ligger ca. 25 meter SSV for cachen. Læg vejen forbi De To Træer og mærk kraften og visdommen fra de krogede grene.
![](http://img.geocaching.com/cache/acaee63a-74ec-416c-9fd5-6d6e9f78392c.jpg)