Skip to content

Skallerød smørsten Traditional Cache

Hidden : 12/28/2007
Difficulty:
1.5 out of 5
Terrain:
1.5 out of 5

Size: Size:   small (small)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Related Web Page

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:


Denne cache er blevet lagt i forbindelse med Gribskov natevent 2008

 

Logo

Skallerød

Vi skal denne gang finde frem til et af skovens historiske steder, hvor den der giver sig tid til at lede, kan finde mange, flere hundrede år gamle spor. Her, på denne plads i skoven, levede der gennem 600 år mennesker, der dyrkede jorden eller arbejdede i skoven.

 

Vi skal tænke os tilbage til tiden, da Valdemar Sejr reagerede og til tiden før Helsingør by opstod. Allerede dengang var der liv på ”Skallerød”. Stednavne der ender på –rød, -strup og –holt som f.eks. Skallerød, Pederstrup og Stenholt er typiske for de områder, der blev inddraget til agerdyrkning i den ældste middelalder, hvilket omtrent vil sige i tidsperioden år 1100 - 1250. Skallerød betyder Skallis (den skaldedes) rød = rydning i skoven. Vi kan kun forestille os, hvordan vikingebonden Skalli er udvandret fra de sikre bopladser tættere på Roskilde Fjord og har bosat sig på de nye jorde her i Grib Skov. På sikker grund er vi imidlertid først i 1271, hvor det vides, at Juncker Niels, en adelsmand fra Halland, testamenterede ejendommen til Esrum Kloster, der senere måtte aflevere den til Kongen. Herefter blev den bolig for den kongelige jæger, senere for den kongelige fiskemester og sluttelig for en af de kongelige stutteris vangemænd. ”Skallerød” endte imidlertid som en af de tyve gårde og landsbyer hvorfra beboerne blev tvunget ud af skoven for ca. 200 år siden.

 

Levn fra gården er i alle, sandsynligvis uden at vide det, stødt på under jeres o-løb i skoven. Det 2 km lange jord- og stendige om gårdens område er stadig næsten intakt bevaret og fremgår af kortet som en stor ujævn cirkel helt ud til Kildeportvej. ”Skallerød” kommer du lettest til fra ”Bassebjerg” ved at følge Nødebovej 200m mod syd-vest fra Pælevej. Følg dernæst sporet på din højre hånd til ”Skallerød Dam” og stien videre - over spangen - syd om dammen mod vest. Efter blot 250 m støder du på "Tjørnegabsporet” og befinder dig nu næsten midt på ”Skallerød” gården. Bygningsresterne kan endnu findes, om end de nu er dækket af muld og grene fra de nyligt skovede graner. Men, hvis du leder grundigt, kan du let finde den tydelige gårdtomt på en lille bakketop 50 meter stik vest. Da gåden skulle fraflyttes, blev de værdifulde bindingsværk bjælker taget med, så tilbage, der hvor murene stod, ligger nu murbrokker og munkesten. Rod lidt i jorden med en feltspade eller pind, så finder du let sådanne rester og måske andre efterladenskaber som f.eks. glaserede potteskår. Lidt længere mod vest, inden åen, er et stykke af havegærdet om ”kålgården” (haven) bevaret. Du skal forestille dig, at der engang, på alle gårdens diger var flethegn på toppen til at holde gårdens dyr inde og kongens vildt ude fra området. Der var strikse regler for kongens vildt; det måtte ikke skydes, endda ikke engang skades, hvorfor spidse pæle var forbudt. Har du mod på yderligere søgen, kan du i bøgeskoven 200 m mod nord-øst, med lidt held, finde frem til en meget gammel brønd – et dybt stensat hul i jorden. Et dyrehegn har i nogle år hindret adgangen til dette skovområde, men da det væltede i seneste storm, kan du godt finde en passage. Det har næppe været gårdbrønden, der typisk lå klods op ad huset – så måske er det en nu glemt hellig kilde! ”Valdemarskilde” er det navn, der fremgår af de gamle kort. Stensætning ved ”Valdemarskilde”

 

I dette område er det også muligt at se de hundreder år fundet på “Skallerød gård” gamle spor efter agerdyrkning. Tydelige nord-syd gående plovfuger får underskoven til at ligne et vaskebræt. Det er spor fra hjulploven, der var så stor og tung, at man helst ville undgå at dreje for tit. Derfor blev det til lange lige baner. Da man startede samme sted år efter år og vendte jorden ind mod midten, blev fugerne højere og højere. Man kalder derfor dette for ”de højryggede agre”. Jeg medgiver, at disse fund i bøgeskoven er svære at finde, da underskoven er vokset voldsomt de seneste år.

 

I 1807 tog englænderne den danske flåde. Et tab af skibstømmer svarende til  titusindvis af egetræer. Datidens forsvarsministerium var langsynet og beordrede en stor mængde nye egetræer plantet, så skibs industrien ville være sikret i fremtiden. De netop forladte gårde var oplagte steder at tilplante med disse ”flåde ege” – dette skete også på ”Skallerød”. Nu skete der imidlertid meget med skibsindustrien gennem de næste 175 år, inden træerne var hugstmodne. Den tidligere leder af skovskolen, Ivar Nissen fortalte mig, at man for år tilbage, da disse flådeege havde nået den rette alder, skrev et brev til forsvarsministeriet om, at deres træer nu var klar til at blive fældet – det skabte nogen undren i ministeriet! Væk er egene nu og i stedet for at ende som flådens stolthed er de endt på tyske køkkenlåger! Bøgeskoven har så fået overtaget, og som et pudsigt eksempel på, hvordan skoven ændres med årene, er der bag de gærde, der tidligere holdt skovens vildt på afstand nu snarere en vildtlomme der kan skærme vildtet mod de mange besøgende i skoven.

 

”Skallerød dam” blev i gamle dage kaldt ”Kirke dammen”, da den lå på Skallerød folkenes vej til kirken.

 

 

Smørsten

De fleste synes nok, at klangen fra klokken i Nødebo Kirke er hyggelig - men ikke alle! Kullemanden kaldes den trold der bor på Kullen, han hader lyden af kirkeklokker. For mange år siden blev han så arrig, at han brækkede hele klippeblokke af Kullen og kastede dem mod Nødebo Kirke for at stoppe klokkeklangen. Det første kast blev for kort, og stenen slog ned tæt på det sted, hvor nu skovskolen ligger. Det næste kast gik vest om kirken med nedslag ved Lille Gribsø. Den tredje fløj over kirken og landede ved Egelund. Da det fjerde kast ikke nåede længere end til ”Tumlingevang”, opgav han sit forehavende. Derfor kan vi stadig den dag i dag nyde klokke klangen og tilmed beundre klippestykkerne. Imponerende er de, og bestemt et besøg værd – prøv om du kan finde frem til dem! Den flotteste og måske den største er den 4 m lange ”Skallerød Smørsten”. Du skal blot 30 m væk fra skovstien for at finde den placeret på en sydvendt bakkeskråning kun 300 m fra Lille Gribsø. Skovstien er den, du fra ”Rødpælsstjernen” møder fra syd, når du ad ”Eliasvej” har passeret Lille Gribsø. En flot facon har Smørstenen, der rejser sig i en høj ryg mod nord mens sydenden er lav og flad – et offerbord kan man forestille sig. Den anden sten er lettere at finde. ”Smørstenen” er en tre meter høj glatskuet granitblok med skovvejen ”Smørstensvej” passerende lige forbi, 150m nord for Søndre Skovportevej. Den tredje er lige så let at lokalisere. Følg blot skovvejen der starter et par hundrede meter vest for Egelund. Ser du nærmere efter, så kan du i denne stens sydvestlige hjørne se fire fordybninger af Kullemandens fingre. Den sidste, ”Pengestenen” er svær at finde, til gengæld er den en søgen værd, da du i den kan se mærker af Kullemandens arme og tænder. Den findes et par hundrede meter vest for ”Midtlinien” i Tumlinge Vang. Følg femte skovvej mod vest, efter passage af ”Nordre Skovportevej” Navnet kommer måske af rygtet om, at der under stenen er begravet en skat – nok én af dem ”Mor Grib” har samlet! Om det blot er løse rygter vides ej, men vist er det, at der med mellemrum kan ses gravespor omkring stenen fra håbefulde skattejægere.

 

Det underlige navn ” Smørsten” har undret mange, så derfor findes mange forklaringer. Et siger, at stenen vender sig, når den lugter nykærnet smør. En omskrivning af et udbredt vandresagn, da der kendes 70 sten i Danmark, der berettedes at vende sig ved lugten af nybagt brød. En anden forklaring er, at man tidligere ofrede smør til stenen. En turistbrochure fortæller, at man i gamle dage lagde en smørklat på stenen. Når den smeltede viste man, at det var forårsjævndøgn. Andre, beretter at navnet skyldes faconen, der minder om de trekantede sten man i gamle dage brugte i smørkærner. Men, hvor fantasifuldt det end måtte lyde, så er det nu sådan med stednavneforskning, at som regel den korteste og mindst farverige forklaring er den oprindelige. Se, smør findes i ældre litteratur i to betydninger. Den ene som fed, som smøragre = de fede agre. Den anden betydning er om trolddom. Da jorden omkring Nødebo er alt andet en fed og frugtbar, betyder Smørsten derfor trolddomssten. Og trolddommen er fascinationen af disse store sten, der ligger nærmest helt fejlplacerede i det bløde kuperede Grib Skov. Man fascineres ved tanken om, at det måske er selve grundfjeldet, der her sprænger sig gennem jordskorpen. Denne oplevelse får man ved ”Skallerød Smørsten” og tidligere også ved ”Smørstenen”. Kun den øverste halvdel lå blotlagt i årtusinder, men en efterårsdag i 1983 blev stenen gravet fri af skovfolk, der ville have vished for, hvor stor stenen var. Det fik de, – men hermed forsvandt mystikken desværre også. Så, lad os håbe, at andre vil  tildække den igen, så flere i fremtiden kan få lov af fascineres.

 

 

Additional Hints (Decrypt)

Irq fgho

Decryption Key

A|B|C|D|E|F|G|H|I|J|K|L|M
-------------------------
N|O|P|Q|R|S|T|U|V|W|X|Y|Z

(letter above equals below, and vice versa)