Skip to content

Ballerup kirker Mystery Cache

This cache has been archived.

OZ1GM: For meget ødelæggelse

More
Hidden : 1/12/2008
Difficulty:
2.5 out of 5
Terrain:
2.5 out of 5

Size: Size:   micro (micro)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:

Den ligger ikke på positionen der står for oven

Ballerup kirke

Ballerup kirke er blevet ændret flere gange, siden den i perioden mellem 1200-1250 blev opført i kampesten i den romanske stil.
I begyndelsen af 1400-tallet blev kirkens oprindelige flade træloft fjernet, og der blev indbygget de såkaldte krydshvælvinger - det buede kirkeloft, der stadig kan ses i dag. Disse nye hvælvinger blev dekoreret med Kongstedsmalerens kalkmalerier.
I året 1525 besluttede man sig for at udvide kirken mod vest med et tårn og ved siden af dette et våbenhus.
360 år senere stod kirken igen overfor udvidelser. I 1885-86 fik kirken tilføjet sideskib, våbenhus og sakristi.
Da kirken fik et tårn
I 1525 blev der bygget et tårn og et sengotisk våbenhus til den eksisterende kirke. Man genbrugte en del af kampestenene fra den nedbrudte vestmur til tårnet, men ellers blev nyskabelserne opført i mursten.
Tårnet blev bygget i tidens nye stil med gotiske vinduer samt udsmykket med kamtakker og blændinger.
Sideskib og sakresti
Både våbenhuset, sakristiet og sideskibet er ligesom tårnet bygget af mursten.
Da man i 1885-1886 udbyggede kirken, valgte man nemlig at holde stilen fra de tidligere tilbygninger. Man genkender for eksempel blændingerne på skibets endemur fra tårnet.
Sideskibet indeholder i dag ekstra bænkerækker samt orglet, der er placeret længst mod vest.
Sakristiet bruges af den prædikende præst og her opbevares de ting der bruges til prædiken.

Hedegårdskirken

Hedegårdskirken ligger midt i Hedeparken omgivet af betonkarreer og et stort højhus.
Det kirkelige arbejde startede allerede i 1969 med en af Holger Jensens vandrekirker kaldet 'tændstikæsken' og flere andre kælenavne.

Hedegårdskirken er bygget i 1982 af arkitekt Holger Jensen. Kirkerummet er kvadratisk, med stolerækker på de tre sider. På den fjerde side findes alter, prædikestol og orgel. Loftshøjden er beskeden langs alle sider, men midten af kirkerummet er hævet op i en firkant med fire vinduer på hver side. På disse 16 vinduer er der anbragt plader, hvorpå arkitekten har malet bibelske motiver.

Dåbsfadet i hamret sølv og alterudsmykningen i form af et alterkors i sølv med en lille romansk inspireret Kristusskikkelse i guld, er udført af guldsmeden Bent Exner.

Kirkens orgel er bygget af orgelbyggerfirmaet P. Bruhn & søn fra Haderslev. Orglet har 14 stemmer og 2 manualer samt pedal.

Lidt om Vestkirken.

Vestkriken er mit pastorat, her hører jeg til.
Den blev bygget i 1973, og renoveret i 2005/2006. Kirkens orgel er et Bruhn orgel fra 1973 med 25 stemmer.
Kirken har 300 siddepladser.

Kirkebygningen
KIRKENS YDRE

Måløv kirke ligger på en bakketop, tidligere i landsbyens nordlige udkant, nu næsten omgivet af den moderne by. Kirken består af et romansk kor og skib, opført i 1100-tallets begyndelse, hvortil der omkring år 1500 er føjet et sengotisk våbenhus og tårn.
Den romanske kirke, der hører til blandt egnens mindste, er opført af kløvede kampesten. I bygningens hjør¬ner samt ved dør- og vinduesindfat¬ninger er der anvendt kvadre af fakse¬kalk, frådsten og kridt - alle stenarter, der er lette at bearbejde.
I koret har der oprindelig været tre små, højtsiddende vinduer, et i hver væg; vinduet i sydvæggen blev udvidet i 1637. Kirkens skib har ved opførelsen haft to, ligeledes små og højtsiddende, vinduer i hver langvæg. Det østlige af sydvæggens vinduer er blevet udvidet i senmiddelalderen, mens det vestlige, over døren, er blevet blændet, formentlig i forbindelse med våben¬husets opførelse. Det øverste af vin¬duet kan i dag lige anes over våben¬husets tag.
To døre, en kvindedør i nord og en mandsdør i syd, har oprindelig givet adgang til kirken. Allerede i middel¬alderen blev kvindedøren lukket med en tynd mur af munkesten, men døren har siden 2001 været genåbnet. Den ydre dørkarm med de riflede kragsten og døråbningens halvcirkulære afslut-ning af kvadre foroven er fra den oprindelige dør.
Flere ændringer af kirken har fundet sted i sen middelalderen, formodentlig nogenlunde samtidigt, dvs. omkring år 1500.
Da skibets langmure i de århun¬dreder, der forløb efter opførelsen, har hældet mere og mere udefter, har en ommuring af skibets vestgavl og -hjørner været påkrævet; hertil har været anvendt munkesten. Denne ho¬vedreparation ses tydeligt udefra i det knæk, sydmuren beskriver over våben-husets tag.
Våbenhuset er opført af munkesten af samme type, som er benyttet ved udvidelsen af skibets sydvindue, hvor¬for der er grund til at antage, at æn¬dringerne er udført samtidig. Våben¬husets øst- og vestvægge afsluttes for¬oven med en falset gesims, hvorunder der løber en savsnitfrise. Såvel gesims som frise er i dag hvidkalkede. gavlvæggen fører en fladbuet dør ind til våbenhuset, hvorfra der er adgang til kirkens skib. Gavlen, hvori der er indfældet fem spidsbuede blændinger, krones af fem kamtakker. Våbenhuset har sandsynligvis fungeret dels som vindfang, dels som ramme omkring den del af den middelalderlige dåbs¬handling, der foregik udenfor den e¬gentlige kirkebygning.
Også kirkens tårn, i tre stokværk, er opført af teglsten. To vinduer, i syd og vest, har givet lys til tårnrummet. Det søndre vindue er blevet muret til igen, og da såvel de anvendte teglsten som sildebensmønstret i muren er typiske for senmiddelalderen, må tilmuringen være foretaget kort efter tårnets opførelse. En fladbuet åbning i tårnets sydside giver lys til mellemstokværket, mens spidsbuede, dobbelte glamhuller i alle fire sider åbner ind til klokke¬stokværket øverst oppe. Tårnets øst¬- og vestgavle krones af syv kamtakker. I begge gavle er der indfældet syv højblændinger med varierende øvre afslutning. Begge midterblændinger er delt af en gennemløbende smal stav, mens de øvrige blændinger er forsynet med hængestav. Et trappetårn på nordsiden fører op til tårnets øvre stokværk.
Man kan i øvrigt lægge mærke til, at kirken i modsætning til så mange an¬dre middelalderlige landsbykirker, ikke har fået kamtakker på skib og kor.
Kirkens ydre har kun gennemgået mindre ændringer efter reformationen. Foruden den føromtalte udvidelse af korets sydvindue i 1637, kan nævnes en tilsvarende udvidelse af skibets øst¬lige nordvindue i 1739 samt en om¬muring af korets østgavl i 1737.

Skovlunde kirke

En dag i 1952 sad Ane Marie Frederiksen og strikkede håndklæder. Hun fik besøg af sognepræsten, der spurgte, hvad de skulle bruges til? - De skal bruges til en bazar, så vi kan få en kirke i Skovlunde, svarede hun.
Her begynder Skovlunde kirkes og Skovlunde sogns historie.
Grundstenen.
Det første spadestik blev taget 14. maj 1969. Samme år den 20. december blev grundstenen nedlagt. Grundstenen blev lagt i muren mellem kirkerummet og våbenhuset.
I forbindelse med grundstensnedlæggelsen blev der indmuret en granitkvadre udhugget fra Ballerup kirkes 800 årige sokkel, som en hilsen fra moderkirken.
Menighedsrådet der var bygherre, havde bedt arkitekt M.A.A Aage Porsbo om at tegne kirken. Arkitekten havde frie hænder bortset fra to områder, menighedsrådet ønskede et kirkerum, der ikke kunne sammenlægges med andre lokaler, et egentligt kirkerum, og man ønskede bænke og ikke stole i kirkerummet.
Kirkens arkitektur og inventar.
Kirken er bygget op om trekanter, hvilket kommer til udtryk i arkitekturen, og i en del af inventaret. Prædikestol, alter og døbefont er opbygget af mursten, vor tids byggematerialer. Alt kirkens inventar er tegnet af arkitekt Aage Porsbo.
Orglet der har 22 stemmer og ca. 1300 piber, er bygget af orgelfirmaet Walther Frobenius, Lyngby i samarbejde med kirkens organist Dora Voss, og blev taget i brug ved kirkens indvielse pinsedag 1972.
Kirkens loftbelysning er udført af Kemp og Lauritsen. Kirkens dåbsfad og dåbskande er af tin belagt med sølv og kirkens hellige kar og de tre lysestager er af sølv og udført af sølvsmed Frithjof Bratland.
Korset på alteret er af jern og udført af sølvsmed Frithjof Bratland.
Messehaglerne, en hvid (gylden), grøn, violet og en rød er tegnet af kirkens arkitekt og udført af væveren Hanne Vedel, Åbenrå.
Kirken har 4 klokker, der er støbt hos N.V. Eijsbouts i Holland og leveret gennem De Smitske Jernstøberier NS, Ålborg. De tre mindste klokker har hver sin inskription: Tro, håb og kærlighed. Den store klokke har følgende inskription: Jeg kalder i sorg, jeg kalder i glæde, jeg kalder og siger: Gud er tilstede. Klokkerne blev taget i brug ved indvielsen pinsedag 1972.
Dåbsvinduet
I vinduet ved døbefonten er en glasmosaik udført af billedkunstneren Jens Drup, Virum. Med sin placering ved døbefonden skal motivet pege på det, som også viser hen til dåben, og som i en salme udtrykkes med ordene: "Kender du den livets kilde, hvorfra nådens strøm udgår".
Altertæpperne
De to halvcirkelformede tæpper over alteret er vævet af kunstneren Else Marie Jacobsen, Kristianssand i Norge. Tæpperne, hvor korset på alteret indgår i kompositionen, viser et forløb fra profetierne i Det gamle Testamente til omtalen af den store hvide flok, som vi læser det i Det nye Testamente. Tæpperne kan der læses mere om i den tryksag, hvori den tale, Else Marie Jacobsen holdt ved afsløringen af altertæpperne, er gengivet.
Tæpperne blev afsløret 30. oktober 1990.
På kirkens væg ved udgangen hænger der tre billedtæpper, der ligeledes er vævet af Else Marie Jacobsen. De er inspireret af Matt. kap 6 vers 19: "Saml jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer............ Men saml jer skatte i himlen

Skovvejskirken.

Skovvejskirken i Ballerup, der også kaldes Skovvejens Kirkesal og Skovvejens Kirke og Krematorium, blev bygget som kapel ved Skovvejens kirkegård, der blev anlagt, fordi der var mangel på gravsteder på kirkegården ved Ballerup Kirke. Efter menighedsrådets ønske blev kapellet udformet i størrelse, stil og udstyr, så der var mulighed for at anvende bygningen som egentlig kirke.
Kirken er opført i året 1969, og den har 150 siddepladser.

Opgaven du skal løse er således:
Måløv kirke: hvor mange buevinduer (Ikke tilmuret) er der i tårnet, vindue huller der er buet foroven og der er glas i = A
Vestkirken: Hvor mange trin er der op til Vestkirkens kontor = B ***
Hedegårds kirken: Hvor mange cykler kan der sættes i cykelstativet ved indgangen = C Der arbejdes for tiden løsningen er 9 stk
Skovlunde kirke: Hvor mange ure er der i kirketårnet = D
Skovvejskirken: Ved indgangen hvor mange glas ruder er der i dørene, i alle 4 fag: E ***
Ballerup kirke: Hvor mange udskæringer er der i den hvide port ( huller) =F ***
*** noteres fra positionen angivet for neden
N 55.42.GHI
G = A - 3
H = B - 1
I = C - 5

E 012.21.JKL
J = D - 1
K = E - 8
L = F - 26

Tværsum hjælp i felten
N = 16
E = 10

FFC

Additional Hints (Decrypt)

Ra ns lnzobb´f trzzrzåqre, 1,6 zrgre bccr, fnzg EØQG oåaq....

Decryption Key

A|B|C|D|E|F|G|H|I|J|K|L|M
-------------------------
N|O|P|Q|R|S|T|U|V|W|X|Y|Z

(letter above equals below, and vice versa)