|
VALBY
GASVÆRK
Som jeg husker det, var det en
helt normal september lørdag (d. 26.) i 1964. Jeg var som sædvanlig
stået tidligt op inde i Brorsonsgade på Vesterbro, og på min Puch
knallert kørt ud på min arbejdsplads, Elrotor på Kabbelejevej i
Brønshøj, hvor jeg mødte klokken 7.
Elrotor havde, mellem andet,
specialiseret sig i at opkøbe store gamle ubrugelige Thrige
jævnstrømsmotorer, som vi huggede op og videresolgte det ophuggede
kobber fra med en fin fortjeneste. Selve motorkransen,
stator-klodserne, ankeret osv. blev derefter renset og sandblæst,
og genviklet til brug for skibsmotorer. Og udstyret med såkaldte
flangeskjolde var disse genopbygningsmotorer en værdifuld og
eftertragtet vare indenfor skibsfarten. Vi knoklede som gale, fra
tidlig morgen til langt ud på aftenen, og alligevel kunne vi ikke
følge med til at mætte efterspørgslen.
Da vi havde været på arbejde i
to en halv times tid, og selv mester - med hans grosserervaner -
var mødt, lød der er et gevaldigt brag hvis lige vi aldrig
tidligere havde hørt. Jeg har læst på internettet, at den
københavnske befolkning troede det var en atombombe, der var
sprunget, men det mindes jeg nu ikke noget om.
Mester, og mestersvenden kom
farende ud fra deres værksted, for at se hvad der var sket.
Mestersvenden mente, det kunne være noget gas der var eksploderet i
en lejlighed i nærheden. Den slags skete jo dengang i bygassens
tid. Men, mester mente nok det måtte være noget større, og gav mig
besked på lige at rende hen på hjørnet af Frederikssundsvej og se,
om ikke tankstationen derhenne var røget i luften. Men, det var den
ikke.
Der gik nu ikke så forfærdelig
lang tid, før de første meldinger kom i radioen om, at Valby
Gasværk var røget i luften. Skaderne skulle være enorme, flere
mennesker skulle være dræbt ved eksplosionen og flere hundred
skulle være kommet slemt til skade. Alt hvad der kunne skrabes
sammen af ambulancer og andet redningsmatriel blev dirigeret til
stedet, men havde svært ved at komme frem gennem det trafikkaos,
som de tilstrømmende nysgerrige skabte. I radioen blev folk igen og
igen formanet til at holde sig væk, og i stedet at gå hjem og følge
udviklingen på deres radioer. I perioder brød telefoncentralerne
sammen under presset af alle de, der enten ringede for at høre om
denne og hin nu også var kommet til skade, eller for at være sådan
en slags privat nyhedstjeneste for venner, slægt og bekendte
udenfor hovedstadsområdet. I radioen blev der således også
opfordret til, at folk skulle indskrænke deres telefonering til det
allermest nødvendige, eller simpelthen at lade telefonen være i
fred.
For os ude på Elrotor fik
katastrofen den umiddelbare virkning, at der i forbindelse med
oprydning på området blev bortsolgt en masse effekter, og herunder
forskellige eksplosionssikrede motorer, som efter en gevaldig
lufttur havde boret sig flere meter ned i jorden derude på
gasværkstomten.
Mester kunne ikke dy sig, men købte alle de
eksplosionssikrede motorer, og bevæbnede med kort over området med
markeringer af, hvor vores motorer lå og gemte sig et par meter
nede under overfladen, drog vi så på skattejagt uden gps derude på
gasværkstomten, og gravede derefter den ene store motor efter den
anden op af den stenhårde overflade.
Se, det var en historie fra
dengang cacherne kunne veje så meget at der skulle en kranvogn til
at løfte dem, og hvor de lå godt gemt i den sorte gasværksjord et
par meter under den stenhårde overflade. Men, vi fandt dem
allesammen, så tag i nu at gå ud og gøre os det efter med GPS, men
nøjs i med at finde een enkelt lille dåse, som ikke er begravet i
jorden.
CACHEN: En lille dåse fra søstrene Grene, som vist
egentlig er beregnet til creme. Plus et håndskrevet logblad, samt
et håndskrevet FFC. Medbring selv
skriveredskab. |