|
My My, Hey Hey,
Rock'n Roll is here to stay
Denne Geocache er en slags
hyldest til rocken, der kom til Danmark i den sidste halvdel af
halvtresserne. Det er lidt uklart, hvorvidt den danske debut
manifesterede sig på en danseskole i Kødbyen, ved en koncert i
KB-Hallen eller ved asfaltballerne i Enghaveparken. Men,
Enghaveparkens asfaltballer, masseslagsmål med politiet, væltede
sporvogne, fed musik, anderumper, læderjakker, ung kærlighed og en
hurtig tur ind i buskene, spiller ihvertfald en dominerende rolle i
folkebevidstheden.
Forældregenerationen forstod
ikke rigtigt hvad der var gang i, og ænsede ikke rytmen. Den
traditionelle jazzmusik, mente de, lød som et tærskeværk, slet og
ret. Og nu rockmusikkens kulturrevolution, i form af publikums
aktive og ofte ekstatiske deltagelse, hvor kroppen var sluppet fri,
og hvor de unge dansede på livet løs, selvom de måske aldrig havde
gået på danseskole. Forældregenerationen opfattede det som synonymt
med rendyrket galskab. De forstod simpelthen ikke, at rockmusikken
i første omgang var et kropsligt, og ikke et egentligt politisk
ungdomsoprør. Men, Hey Hey, My My, Rock'n Roll can never
die.
Det er ikke rock, men der er stadig gang i den, i
Enghaveparken
Bill Healey filmen, Rock
around the clock, var en tam omgang og trængte vist hårdt til lidt
publicity. Aviserne havde ellers i god tid gjort sit til at opbygge
forventninger om uroligheder i forbindelse med den rock'n roll, som
i hvert fald satte noget energi fri i 50´ernes ellers så stive,
kejtede, pæne og konventionelle ungdom. Da filmen fik premiere i
Bristol Biografen på Strøget, blev en dansk fotograf sågar hyret af
et amerikansk nyhedsselskab, som havde brug for lidt røre i
andedammen, og som derfor betalte fotografen godt for at få sat
lidt fut i fejemøjet.
Tusinder af unge samledes
flere aftener omkring Rådhuspladsen i forventning om, at der
endelig skulle ske noget. Politiet forventede også at de fra USA
kendte rock-optøjer ville gentage sig her i lille Danmark. Der var
derfor udkommanderet store politistyrker til at slå rock'n roll
ihjel i Danmark. Men, Hey Hey, der skete ikke rigtig noget. På
trods af de mange unge mennesker og det store politiopbud, forløb
tingene nogenlunde fredsommeligt indtil fotografen fyrede nogle
gevaldige kanonslag af. Så eksploderede krudttønden til gengæld, og
dermed fik fotografen sine billeder. Og samtidig var der ligesom
grundlagt en myte om, at rock'n roll og slagsmål hørte uløseligt
sammen, og en hel uge igennem var der så slagsmål mellem politiet
og de danske rockere på selve Rådhuspladsen, hvorefter Bill Haley
filmen blev taget af plakaten og tingene igen faldt lidt til
ro.
Næst efter slagsmålene på
Rådhuspladsen, blev det Enghaveparkens asfaltballer, som måtte
holde for med lidt slagsmål og konfrontationer mellem borgerskabet,
som personificeret i politistyrkerne, og de unge rockere. Disse
gratis asfaltballer foregik på torsdage mellem 19 og 23, og her
kunne man danse Jitterbug og opleve f.eks. et så stort koryfæ som
Otto Brandenburg. Det kunne dårligt blive større.
Plader med Rock musik kunne
være svært at få fat på i Danmark, hvorfor der også i den anledning
blev valfartet til vort store nordiske naboland i øst. Men, inden
længe begyndte rocken også at rykke i forældregenerationens kroppe,
og selv de gamle koner rockede efterhånden med, og My My, Hey Hey -
Rock'n Roll is here to stay.
Selvom det ikke har noget
direkte med Enghaveparken at gøre, er der her et
link til denne caches signatur
video
CACHE: En af de små umagnetiske
metal beholdere. FFC via internet og/eller mail. Medbring selv
skriveredskab. |