|
Dansk - English below
I nærheden af start koordinatet, kan du
nemt finde en parkeringsplads. På start koordinatet er der en
skulptur, under den er der en plade med noget tekst.
Tæl antallet af bogstaver på pladen og sæt tallet til X
Cachen er her:
N 56 59.(770 + X)
E 009 17.(582 + X)
Der er STOR mugler risiko, især når der er
godt vejr - så vær forsigtig!
Der har sandsynligvis været overfart over
Aggersund siden den tidlige middelalder, og det har tilsyneladende
hørt under kronen, som udstedte færgeprivilegiet. I 1500-tallet
havde overfarten mistet det meste af sin landsdækkende position og
var sunket ned til en mere lokal færgerute.
I august 1516 fik lensmanden på
Aalborghuus, Niels Clementsen, Christian II til at underskrive et
påbud til okse- og studehandlerne i Vendsyssel og Thy, at deres
kvæg kun måtte passere Limfjorden ved enten Aggersund eller
Aalborg. Det har naturligvis gavnet de to overfarter, men havde nok
også et praktisk formål: Ligesom ved sildesaltningen var det
lettere at holde styr på afgifterne til kongen, når der kun var to
steder at tælle kvæget.
Kongen tildelte bevillingen til Aggersund Færgeri til Hans Tolder i
Aalborg den 11. november 1521. Glæden var kun kort, og så fik Peder
fra Lendrup livsbrev på færgeriet.
I 1584 kom færgehusene ved Aggersund under
Aggersborggård. Der boede færgemænd både nord og syd for fjorden,
og i 1700-tallet skiftedes de til at færge en uge ad gangen fra syd
og nord.
Ruten havde konkurrence fra en anden overfart, der gik fra
Aggersborggård over Borreholmen til den lille færgeholm udfor
Løgstør. Selv om man skulle køre eller vade ca. 1 km. I fladvand
til færgeholmen, var ruten meget populær. Båden var mindre end
færgen ved Aggersund, så de fleste kreaturer kom over der.
I 1810 hedder det: "Ingen gør sig et begreb
om det slaviske arbejde, hvortil færgefolkene var fordømte, når de
ved Aggersund uden hensyn til vejr eller årstid måtte pjaske ca.
500 alen ud i forstranden fra Han Herred, hver gang færgen skulle
afgå, ofte slæbende på de rejsende, som selv ville hygge skindet.
Og helt umenneskelige var kravene i vinterkulden, når isskorpen
yderligere skulle brydes; selv kvinder to del deri, så det med
rette blev fremhævet, at under slige vilkår måtte drivfjederen ene
og alene søges i kjærlighed til familie og hjemstavn". At det
ligefrem kunne være livsfarligt at begive sig til færgen, kan vi se
af et skifte fra 1778, hvor det berettes, at fæsteren Peder
Christensen i Bjerre "var kommet af dage og aflivet ved hans
frakørsel sidste fredag aften fra Løgstør Pæll". Han kørte forkert
og endte med vogn og heste i dybet.
Det har været diskuteret, hvad "Løgstør Pæll" var og hvor den
befandt sig. Ingen kan svare med sikkerhed, men sammenlignet med
andre pælenavne, f.eks. ved Bygholms Vejle er det sandsynligt, at
det har været en pæl, der angav hvor man skulle kære ud i vandet
for at komme over til færgeholmen, eller måske en pæl på selve
holmen.
Der var ingen anløbsbroer, så færgerne måtte lægge til med siden,
og vognene skulle "væltes ombord". Når det så oven i købet hændte
ret ofte, at færgen ikke afgik på grund af dårligt vejr, kan man
forestille sig, at folk klagede sig.
Postvæsenet havde en rute fra Aalborg til
Aggersund, der skulle over med færgen og videre mod vest
nordenfjords. Man lagde dengang stor vægt på at være præcis, og i
1833 blev det for meget for Generalpostdirektoratet. Den 10. August
blev stiftamtet bedt om en udtalelse om, hvordan forholdene kunne
forbedres ved Aggersund, Løgstør, Hadsund og Hvalpsund.
For Løgstørs vedkommende indberettede amtet bl.a.: "overfarten
indskrænker sig til personer og små pakker og besørges med en liden
båd og ditto kåg med én, højst to mand". Man var meget godt
tilfreds med havne og øvrige forhold.
Overfarten ved Aggersund var man mindre tilfreds med, selv om
færgekapaciteten var større, så alt kvæg kom over den vej.
For at forbedre forholdene ved Løgstør blev det foreslået, at
anskaffe en større færge, som ved Aalborg, at bygge færgelejer, så
man kunne køre ombord, og endelig at anlægge en dæmning, en såkaldt
"vase", fra Aggersborg ud til holmen.
Hvis disse ting blev bragt i orden, mente
man, at færgestedet ved Aggersund ville "så godt som bortfalde af
sig selv, og at enhver forbedring der ville blive overflødig". Den
2. september 1842 kunne stiftamtmanden indberette, at der var kørt
3.313½ tønde sten på dæmningen. Natten mellem 1. og 2. november
1837 kom der en stormflod, som ødelagde færgemand N. Chr. Andersens
hus på færgeholmen.
Der skulle opføres et nyt hus, og Andersen
søgte om tilskud. Han fik 100 rdl. Desværre opstod en ny og værre
storm 6.-7. januar 1839, og huset forsvandt endnu engang. Selvom
færgemanden fik de 100 rdl., var der ikke råd til et ny hus, og
næsten halvdelen af holmen var forsvundet.
Det tog åbenbart modet fra myndighederne, for ingen af de andre
planer kom længere end til papiret. Ruten sygnede hen, og midt i
1870-erne var Aggersund alene tilbage uden konkurrence.
Aggersborggård havde stadig færgeretten, og forholdene blev
væsentlig forbedret i 1859 med en færgebro i Aggersund syd, og i
1860 med en dæmning på nordsiden.
Det var dog stadig den gamle rofærge, og i
1891 indledtes forhandlinger om en forbedring af overfarten. En
gruppe borgere i Løgstør ville gerne trække mere handel fra
Hanherred til Løgstør og dannede i midte af 90-erne et konsortium,
der købte færgeprivilegierne. Konsortiet forhandlede med staten,
der ville yde 285.000 kr. til etablering af en dampfærge, hvis de
interesserede amts- og sognekommuner ville påtage sig
driften.
Og således blev det. I 1903 købte Vandbygningsdirektionen under
Ministeriet for offentlige Arbejder Aggersund færgeri af konsortiet
for 60.000 kr. Staten bekostede også bygning af færge og
færgelejer, ikke kun i Aggersund Nord og Syd, men også i
Løgstør.
Det var byen, der havde krævet færgeleje
med anløb fire gange dagligt. Til gengæld skulle Løgstør betale
29/60 af et evt. underskud, men amter og andre kommuner slap
betydelig billigere.
Færgen D/F "Aggersund" blev søsat i 1902. Den målte godt 58
bruttoregistertons og havde plads til ca. 100 passagerer og 4-5
vogne. Den sejlede fra begyndelsen i 1903 12 ture mellem nord og
syd, og 4 ture til Løgstør.
Trods den store forbedring af
overfartsforholdene fik færgen efterhånden et større og større
årligt underskud, og de lokale kommuner forsøgte at få staten til
at overtage driften. Man erkendte, at overfarten havde fået stor
betydning for den gennemgående trafik, så fra 1. april 1918 blev
driften overtaget af Generaldirektoratet for Postvæsenet.
Sidst i 1920'erne begyndte diskussionen om
en fast forbindelse over fjorden. Der kom en mængde forslag, både
broer, herunder pontonbroer, tunneller og dæmninger. Der var
uenighed om, hvorfra broen skulle udgå, enten Løgstør eller
Aggersund syd.
Resultatet blev som bekendt den bro, der
var konstrueret af fa. Chr. Ostenfeld, der blev indviet i
1942. Det er tankevækkende, hvor let vi i dag kommer over ved
Aggersund, når det tidligere har været så svært!
English - dansk
foroven!
At the start coordinat
their is an skulpture, on its footh there is a plate count ALL
letters on the plate and set the number as X.
The cach is here:
N 56 59.(770 + X)
E 009 17.(582 + X)
Beware of the muggler
risc!
|
|