Skip to content

# Lerchenborg Traditional Cache

This cache has been archived.

ramshøj: Lukker cachene i området da jeg må indrømme jeg ikke får dem vedligeholdt [:(]

More
Hidden : 2/17/2008
Difficulty:
1.5 out of 5
Terrain:
1.5 out of 5

Size: Size:   regular (regular)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:


Cachen indeholder fra start:
Logbog
Blyant
FFC
Bamse
Lego
Køleskabsmagneter
Bier geocoin

Cachen er en del af serien ” Kalundborg og omegn”. Der vil derfor ligge et hint til den endelige cache i logbogen.

Dansk:
Lerchenborg, stamhuset for den danske lensgrevelige slægt Lerche-Lerchenborg, opførtes 1743-53 af general Christian Lerche.

Ved at spadsere fra parkeringspladsen op gennem de vældige gårdrum mellem ladegårdsbygningerne fornemmer man, at Lerchenborg ikke blot var en betydelig families landresidens men i høj grad også er en landbrugsejendom. Fra ladegårdene går man ind i staldgården og står så ved den hvide hovedbygning

Hovedbygningen, avlsbygningerne og parken, der er anlagt efter barokkens krav til symmetri, udgør en arkitektonisk helhed, der er enestående i Danmark. Af godsets 650 hektar ager og skov omfatter selve parken og bygningerne godt 20 hektar.

Lerchenborgs arkitektur og interiør:

General Lerche havde fået styrket sin medfødte kunst- og arkitekturinteresse ved rejser i Europa (han deltog som officer i felttog lige fra Mecklenburg til Sicilien), men det var dog blandt sine danske officerskolleger, han fandt den inspiration, som kom til at præge Lerchenborgs enkle og klare stil.
Vore tre betydeligste barok-arkitekter, Thurah, Eigtved og Häusser, var officerer som Christian Lerche, og der er da også umiskendelige påvirkninger fra disse tre professionelle arkitekter i general Lerches selvtegnede projekt på Asnæs, hvor slægtens jordegodser efterhånden var blevet samlet.
tidligere Østrup Hovedgård står faktisk inden i Lerchenborgs hovedfløj, og dette forklarer blandt andet de to ens hoveddøre til den indre gård, hvor facaden - ifølge barok-idealerne - burde have haft en pompøs midterportal, som det er tilfældet på havefacaden. Nok er Lerchenborgs ydre i barok-stil, men den efterfølgende rokoko præger helt den indre udsmykning

Barokhaven og parken

Hovedalléen, som fortsætter på begge sider af hovedbygningen og avlsgårdene, er den overordnede midterakse. På begge sider af parterrehaven løber to dobbelt-alléer, som i et "skuldertræk" forenes med hovedalléen, inden denne fortsætter ud i den oprindelige tilkørselsvej til godset.
Foran hovedbygningen ligger den helt symmetriske del af barokhaven. I denne have var der oprindelig anlagt kunstfærdigt indrammede bede - "Broderihaven". I dag markeres disse bede som græspartier. Om haven lukker den særprægede buehæk sig som en effektfuld indramning. Denne 200 meter lange lindeløvgang, en såkaldt "berceau", var med sine 5 meter brede og 7 meter høje konturer i svungne, knækkede linier - dengang som nu - enestående i Danmark.

Buehækken var anlagt som "Det grønne Lerchenborg". Mure med vinduer og portåbninger, tårne og pavilloner - alt klippet i levende lindetræer. I nicher og i vinduerne stod statuer, vaser og urner. De klippede mure brydes, med tilsigtet dramatik, lige ud for havetrappen. Herfra ser man frit ud gennem den 12 meter brede og godt 385 meter lange hovedallé, der fortsætter ud i sognevejen.

Naturligvis satte skiftende tider og moder sit præg på have og park. Da den såkaldte engelske havestil kom til Danmark omkring 1800, ønskede også Lerchenborgs daværende ejer at tillempe det regelbundne barokanlæg efter moden. Den oprindelige køkkenhave syd for parterrehaven veg i 1966 for en rosenhave med over 20.000 ædle franske roser.
I 1987 blev barokhaven fuldendt med en vandkunst, opsat i parkens midterallé. Et nutidigt kunstværk udført i granit.

English:
The cache is a part of the series ”Kalundborg og omegn”. A hint for the final cache will therefore be available in the logbook.

The castle of Lerchenborg was built by the general of Lerche in 1747 and is still owned by the family. Lerchenborg isn’t only an estate but also an agricultural property. The estate is marked by the baroque style and follows symmetrical patterns.
Today the Lerche family still lives on the castle but it’s also functioning as a Bed and Breakfast. Lerchenborg is placed 5 km south of Kalundborg and 70 minutes' drive from Copenhagen. From the station of Kalundborg you can go by bus no. 203 to Lerchenborg.

Additional Hints (No hints available.)