DK:
Gråanden
Gråanden (
Anas Platyrhynchos) er 50-65 cm, vingefanget er
81-98 cm. Den hører til typen svømmeænder, de har svømmehud mellem
tæerne. Kendetegnet på en svømmeand er, at fødderne sidder temmelig
langt tilbage på kroppen. Hannen har et grønt hoved, gult næb og en
hvid halsring, et mørkebrunt bryst og hvid mave. Gråanden lever i
alle former for søer og fjorde, vandløb og i mergel- og tørvegrave.
Æggene bliver klækket, og når ungerne er tørre, bliver de ført ned
til vandet, hvor de snadrer i overfladen eller står på hovedet i
vandet for at nå bunden. De halvtamme ænder i parkerne spiser
insekter samt brød fra forbipasserende. De vildtlevende spiser også
insekter og græs. Maden sluger de sammen med småsten som maser
føden, når mavesækken trækker sig sammen og slapper af. Gråanden
spiser meget forskellig mad i forhold til andre ænder, derfor er
den meget udbredt. Dens fjender er ræve og jægere.
Beskrivelse
Gråanden er den mest almindelige and herhjemme, og den ses næsten
overalt, hvor der er vand. Hannen er let genkendelig med sin grå
fjerdragt, sit brune bryst, metalgrønne hoved og gule næb. Hunnen
er, som hos de fleste andre andefugle, camouflagefarvet brun. Begge
køn har blåt vingespejl med hvide kanter. Især i byerne findes der
dog andre farvekombinationer, hvilket skyldes krydsning med udsatte
tamænder. Særlig almindelig er en variant, hvor hannen er ensfarvet
brun med hvidt bryst.
Levested
Gråanden er udbredt over store dele af verden. Den yngler således i
næsten hele Europa, det nordlige Asien, nordlige dele af Amerika og
efter indførelse også i dele af Australien og New Zealand.
Herhjemme findes den ved næsten alle vådområder og er især talrig i
byområder med parker. Særlig store bestande af ynglende gråænder
findes i hovedstadsområdet, f.eks. Søerne i centrum, Furesø og i
Frederiksberg Have, samt i Tøndermarsken, Vejlerne og på
Tipper-halvøen. Arten er stort set ikke fraværende nogen steder i
landet bortset fra enkelte forholdsvis tørre områder i
Midtjylland.
Som hos de fleste andre ænder deltager hannerne ikke i
yngelplejen. Når rugningen går i gang, forlader de yngleområderne
for at fælde svingfjerene i mere uforstyrrede områder. Dette gælder
dog ikke for mange af hannerne i byområder, som i stedet bliver på
ynglepladserne og evt. kan deltage i massevoldtægt af uparrede
hunner. I træktiden ses mange nordiske fugle, der typisk
overvintrer i Kanalegnene. De fleste danske ynglefugle bliver i
landet, og store ansamlinger kan bl.a. ses i Limfjorden, Vadehavet
og de vestjyske fjorde. Gråanden er en meget yndet jagtfugl, og der
skydes i Danmark ca. 700.000 gråænder om året, hvoraf de 400.000 er
udsatte fugle. Der opdrættes og udsættes omkring 500.000 gråænder
til jagt hvert år.
Føde
Gråanden er ikke særlig krævende i sit fødevalg. Den lever især af
frø og grønne vandplanter, men tager også agern, byg fra en
nyhøstet kornmark og så selvfølgelig brødrester. Ællingerne tager
hovedsagelig små insekter og krebsdyr i vandoverfladen.
Bestandsudvikling
Bestanden herhjemme har været jævnt stigende gennem hele det 20.
århundrede. Dette skyldes både artens store tilpasningsevne og den
stigende udsætning til jagt. I løbet af 1980'erne skete der omtrent
en fordobling af bestanden, mens antallet af optalte ynglepar
gennem 1990'erne har ligget meget stabilt på 6.000-8.000.
Cachen:
Vær venligst
omhyggelige ved genplaceringen.
EN:
Gråanden
Please be careful
when replacing the cache.