Skip to content

Storkerede i Tryggevælde ådal #6 og #7 Traditional Cache

This cache has been archived.

skovskade: Denne skat har længe manglet og har været mugglet to gange. Storke kommer der næppe foreløbigt. Der ligger en anden skat tæt på. Så jeg har endelig besluttet at arkivere skatten... for en tid i hverttilfælde, selvom det gør ondt.

skovskade

More
Hidden : 3/24/2008
Difficulty:
1 out of 5
Terrain:
1 out of 5

Size: Size:   small (small)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:

Storkerede #6 kan knap ses fra cachen for nogle mindre træer, men den ligger på Strøby Præstegårds tag, på tagryggen og kan nemt ses fra p-pladsen bag kirken. Fra P-pladsen er det nemt at finde naturstien "Kirkestien", der fører over Tryggevælde Å og engene til St. Tårnby. Her møder den en anden natursti "Spor i Landskabet", der giver mulighed for en længere rundtur gennem mark og eng. Der ligger i øvrigt en anden cache ganske tæt på storkereden nede ved åen. Den kan anbefales.

Storkerede #5 ligger ved Bakkegården i Strøby Egede. Der er ingen cache der, fordi jeg ikke synes, stedet er særligt godt til en cache, og fordi selve rede ligger temmelig langt fra landevejen, som er det eneste sted reden kan og må ses fra. Hvis I kommer nordfra eller skal den vej, kan I jo lige kikke til reden. Den kan ses fra parkeringspladsen på koordinaterne: N55.22.831, E012.16.986. Hvis der kommer storke i denne rede, bliver det jo også et ret interessant sted, og jeg skal nok holde godt øje.

Den hvide stork er en steppefugl, der søger åbent land. Danmark blev først for alvor ryddet for skov i Jernalderen, men først omkring 1300/1400-tallet og fra 1700-tallet blev storken en almindelig ynglefugl her.
Da der var flest storke i Danmark, var der omkring 8-10.000 ynglende par, men fra slutningen af 1930'erne begyndte bestanden at falde indtil 2001, hvor der for første gang ikke kom storkeunger på vingerne. Der har ikke været beboede storkereder på Sjælland siden 1973.

Storken er 95-110 cm. med et vingefang på 183-217 cm. Den bliver 10-15 pr, og den begynder at yngle i en alder af 3-5 år.
Reden bygges i et højt træ, på en skorsten eller på opsatte redepladser som gamle vognhjul.
Storken kommer til Danmark omkring 1. april og drager afsted igen i august. Storken flyver til Afrika syd for Sahara.

Storken indtager ca. 300 kg. føde, mens den opholder sig i Danmark. Den æder, hvad der nu kan tilbyde sig. På våde arealer består dens føde hovedsageligt af frøer, tudser, fisk, regnorme, insekter m.v., mens storken på de tørre enge for det meste æder mus, regnorme, græshopper, fugleunger og insekter. Storken kan dog også tage mosegrise, firben, slanger samt andre smådyr.
Alle disse fødeemner kan ådalen og dens omgivelser byde på, så storken skulle kunne overleve her og få unger på vingerne.

Der gøres et stort arbejde med at forbedre ådalens natur bl.a. gennem genslyngning af åstrækninger.
Foreningen: Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse har lavet et storkeudvalg, som har opsat 8 storkerede ved Tryggevælde Ådal.
Alle oplysninger om storken og storkerederne er hentet fra en folder fra foreningen: “Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse”. Læs evt. mere på hjemmesiden: (visit link)

Det er min intention at vise så mange af disse reder som muligt ved at lægge en cache i nærheden af dem. Så håber jeg bare en dag at få en log, der fortæller om storke i en af rederne.

Eng.: This cache is nearby a stork-nest. There haven't been any storks breeding in Denmark since 2001. This nest is placed here in hope of a couple of storks will come, because it is a good place for storks to live with lots of food.

Additional Hints (No hints available.)