Skip to content

Komponistkvarteret Traditional Cache

This cache has been archived.

Toa Takanuva: Hej

En reviewer har kontaktet dig for over 1 måned siden for at få en status på denne cache. Da du ikke har svaret, eller genåbnet cachen, arkiverer jeg den nu.

Cachen kan hentes frem fra arkivet igen, du skal bare skrive til mig. Det er en betingelse for genåning, at cachen opfylder retningslinierne for nye cacher! En cache kan ikke genåbnes med henblik på adoption.

Hilsen - Toa Takanuva

Frivillig reviewer for Danmark, Færøerne og Grønland.
Kontaktinformation: Via min profil på geocaching.com.
Hvis du skriver om en bestemt cache skal GC kode og navn fremgå af mailens overskrift eller som som det første i beskeden, gerne med et link.

More
Hidden : 3/19/2008
Difficulty:
1 out of 5
Terrain:
1.5 out of 5

Size: Size:   micro (micro)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:

Den er ikke koordinaterne men den er inden for hegnet



Gaderne i kvarteret er opkaldt efter danske komponister fra attenhundredetallet: Hornemann, Weyse, Kuhlau, Niels W. Gade, Heise, Lumbye og Berggreen. De var alle populære, da kvarterets huse blev bygget i perioden 1892-1903.

Husene, der i dag er omfattet af en bevarende lokalplan, er byggeforeningshuse opført af Arbejdernes Byggeforening. Byggeforeningen blev grundlagt i 1860 af arbejdere på skibsværftet Burmeister & Wain. Baggrunden var alvorlig: Sundhedstilstanden i de fattige hjem i København var meget dårlig i begyndelsen og midten af attenhundredetallet, navnlig på grund af overbefolkning, åbne kloaksystemer og latrinordninger med åbne gruber ofte placeret i kældre eller under trappeløbene. I 1830 var gennemsnitsalderen for mænd i København 35 år og for kvinder 39 år, mens landsgennemsnittet var 50 år. Det blev ikke bedre, da der i 1853 udbrød en koleraepidemi, som dræbte 5.000 københavnere.



Byggeforeningens formål var at sikre et grundlag for opførelse af sunde boliger for arbejderne. Dette skete først og fremmest ved at placere boligerne uden for voldene, hvor der af militære hensyn var åbent land på et område mellem voldene og en såkaldt demarkationslinie. Først fra 1852 blev der åbnet mulighed for bebyggelse inden for demarkationslinien. Meningen var, at arbejderne senere kunne erhverve boligerne som deres ejendom, og det har været nævnt, at et andet formål var at mindske arbejdernes politiske radikalisering: Når en arbejder blev ejendomsbesidder, ville trangen til at gøre oprør være mindre.

Byggeforeningen opførte ialt 1.740 huse i forskellige kvarterer, hvoraf de kendteste er Komponistkvarteret, Kartoffelrækkerne og Humlebyen. Hus nummer 1.000 ligger på hjørnet af Heisesgade og Kildevældsgade i Komponistkvarteret. Det blev opført den 7. november 1893, og der er til minde herom indsat en stenplade i facaden.

Den oprindelige pris for et af de 393 huse i Komponistkvarteret var ca. 8.200 kr. I de fleste huse boede der en familie på hver af de tre etager, og selv om husene er større, end de ser ud udefra, var der ikke mere end 48 kvadratmeter til hver familie. Huset blev betalt gennem et kontingent til Byggeforeningen. Efter 10 år fik man skøde på huset, og efter 25 år kunne man sidde gældfrit. Med tiden medførte stigende grundpriser og øgede leveomkostninger, at flere og flere byggeforeningshuse overgik til bedrestillede formænd og egentlige håndværkere, og hele idéen med huse til den fattigste del af befolkningen gik tabt. Byggeforeningen blev opløst i 1972.

På pladsen midt i kvarteret står en obelisk rejst i 1916 som minde for Moses Melchior og F.F. Ulrik, der var to af foregangsmændene i Byggeforeningen. Selve pladsen blev brostensbelagt i slutningen af 1990'erne, og en del af udgiften blev pudsigt nok finansieret ved at optage og sælge de gamle brosten, der lå under asfalten i på pladsen. Ved den lejlighed foreslog husejerforeningens formand, at pladsen blev opkaldt efter den danske komponist Rued Langgaard (1893-1952). Forslaget blev ikke vedtaget: Foreningens medlemmer kunne bedre lide de gamle komponister, som gaderne er opkaldt efter.

Additional Hints (Decrypt)

Zntargvfx

Decryption Key

A|B|C|D|E|F|G|H|I|J|K|L|M
-------------------------
N|O|P|Q|R|S|T|U|V|W|X|Y|Z

(letter above equals below, and vice versa)