-
Difficulty:
-
-
Terrain:
-
Size: 
(small)
Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions
in our disclaimer.
En gamle engvej fra Varpelev byder på en flot tur ned til engene, hvor du finder Lammehøj. Fra Lammehøj kan du gå en tur videre ned i engene ved Tryggevælde å, hvor der er et rigt fugleliv.
Lammehøj var ingen oldtidshøj, men velsagtens et levn fra istiden. Den er dog i bronzealderen blevet brugt som gravhøj, og der er fundet både skeletter og genstande af guld.
Lammehøj bestod af grus, sand og sten, og var i nyere tid bymændenes fælleseje, hvor de kunne hente de materialer, de havde brug for. I slutningen af 1870 blev hele højen brugt til en dæmning over engen mellem Varpelev og Ammerup, da Østbanen blev anlagt. Derfor er Lammehøj i dag kun et stort kratbevokset hul.
Som mange andre gravhøje blev Lammehøj også brugt som rettersted. Den sidste henrettelse fandt sted i 1853.
Her er historien om den sidste henrettelse på Lammehøj.
Det var en ung bondesøn fra Varpelev, der i sommeren 1849 blev henrettet på Lammehøj. Han havde dræbt sin kæreste i jalousi over, at hun havde gjort det forbi med ham.
Den unge pige var datter af en fattig fra nabobyen Taastrup. Hun kunne godt se det umulige i, at hun, en fattig tjenestepige, skulle kunne få den velhavende bondesøn fra gården Bøgelund, og hun vidste, at hans forældre var meget imod denne forbindelse, så hun hævede deres forlovelse og fattede kærlighed til sin medtjener, en ung køn karl fra nabobyen Hellested.
En sensommerdag skulle der være høstgilde ude på den gård, der i dag hedder Krogbækgård. Der var musik og dans, gammeltøl og brændevin.
Dansen gik med liv og lyst, men den unge bondesøn bebrejdede sin kæreste, at hun dansede lidt meget vel med sin medtjener. Pigen fortalte ham, at hun havde fået kærlighed til medtjerneren, og bad bondesønnen om at lade hende være i fred. Herover blev den unge mand aldeles rasende og fremsatte svære trusler over for pigen, hvorefter han forlod gildet.
Et par aftener efter gildet var den unge pige gået hjem til sine forældre i Taastrup, og her fortalte hun sin mor og far, hvad der var hændt hende ved høstgildet. Hun var nu bange for, at karlen ville gøre alvor af sine trusler, hvorpå hun bad sin far om at følge hende hjem til gården.
Efter at hendes far havde forladt hende, skulle hun gennem en lille smøge mellem to længer, og der stod hendes tidligere kæreste og passede hende op. Han bad hende om at genoptage forbindelsen med ham igen, hvad den unge pige nægtede. Herover blev han så rasende, at han kvalte pigen og bar hende ud på marken og kastede liget ud i gårdens mergelgrav.
Tidligt næste morgen kunne hendes madmoder ikke forstå, at pigen ikke var stået op og begyndt på sin morgensyssel, så hun gik ind på pigens kammer og så til sin forfærdelse, at pigen ikke var der, og at hendes seng stod urørt.
Der blev stor opstandelse på gården denne morgen, og der blev ledt overalt, men uden resultat. Da rygtet om pigens forsvinden nåede til naboerne, kom de løbende og deltog i eftersøgningen, og tilfældet ville, at det blev hendes kæreste, der fandt hende i mergelgravens vand.
Der blev omgående sendt bud efter herredsfuldmægtigen og distriktslægen, som hurtigt kom til stede sammen med to betjente. Lægen kunne her konstatere, at pigen var kvalt, så det var et mord, de havde med at gøre.
Pigens kæreste blev nu taget i strengt forhør, hvor han bedyrede sin uskyld. Han havde været hjemme hos sine forældre i Hellested for at hente sit rene vasketøj, og hjemkommen til gården opdagede han, at en so var ved at fare, så han var blevet i stalden hele natten, hvad hans husbond kunne bekræfte. Karlen fortalte også, hvad der var sket ved høstgildet, og om de trusler, pigens tidligere kæreste,den unge bondesøn, havde fremsat over for hende.
Da øvrigheden hørte dette, kørte de straks ned på gården, hvor den unge mand var fra. De traf ham inde på loen i lag med at rense korn, og da han så, hvem der kom, gik han dem roligt i møde og fortalte dem, at det var ham, der havde dræbt pigen.
Han blev nu ført til Store-Heddinge arrest og indsat der, og måtte igennem mange og lange forhør. Han skjulte intet for dem og erkendte sin skyld og var rede til at tage sin straf for den store brøde, han havde begået.
Han blev dømt til døden, og henrettelsen skulle finde sted i hans fødesogn, Varpelev, og her blev Lammehøj udpeget til at være stedet, hvor hans dom skulle fuldbyrdes.
Dagen før henrettelsen kom skarpretteren, der hed Sejstrup, og som boede i Roskilde, til byen, og lod sig indkvartere på en gård.
Da dagen kom, hvor henrettelsen skulle foregå, var der en mægtig færdsel gennem Varpelev Bygade og vejen ned mod Lammehøj. Det tegnede til at blive en stegende hed sommerdag. Fra Store-Heddinge kom en vogn med den dømte. Forrest sad herredsfuldmægtigen, og på bagsædet sad den unge mand mellem to betjente. Efter denne vogn kom, - hvor mærkeligt det end lyder, - to vogne fulde af skolebørn fra Højerup, der skulle overvære henrettelsen. Mon det var et led i deres opdragelse?
Da vogntoget nåede Varpelev Kirke, bad den unge mand dem om at holde et øjeblik, hvad der blev ham tilstået. Han rejste sig op fra sædet og kikkede over kirkegårdsmuren for at se, hvor han om kort tid skulle ligge. Derefter fortsatte vogntoget ned mod Enghavevejen mod Lammehøj. Her blev den dømte modtaget af præsten for Strøby og Varpelev menigheder, pastor Ness, som fulgte ham op på højen. Der stod de et øjeblik og talte sammen, hvorefter de knælede ned ved blokken og bad en herrens bøn sammen. Efter denne bøn overlod præsten den unge mand til skarpretteren, som bandt hans hænder på ryggen og fulgte ham hen til blokken.
Byens karle blev sat til at stå vagt omkring højen, bevæbnet med høtyve, grebe og store træknipler, men da skarpretteren tog sin økse for at fuldføre sin gerning, vendte karlene sig om med ryggen til retterstedet. De ville ikke se deres ungdomsven lide døden på den måde. Da skarpretteren havde gjort sin pligt, blev den unge mand lagt i en simpel fyrretræskiste og blev kørt op på kirkegården og lagt i en grav lige op ad den nordre kirkemur.
Det fortælles, at den unge mands forældre og hans eneste søster var denne morgenstund kravlet op på gårdens rygning, hvorfra de kunne se henover byens marker mod Lammehøj for på den måde at tage afsked med en søn og broder. Da det var blevet aften, og mørket havde sænket sig, kom hans forældre og søster gående op på kirkegården med en buket blomster og lagde den på deres søns grav.
Stundom ved nattetide høres en vogn komme kørende op ad Varpelev Bygade; man hører tydeligt hestenes tråd og hjulenes knasen i vejens grus og sten. Der gøres et lille holdt ved kirkegårdsmuren, hvorefter lyden fortoner sig ned ad vejen mod Lammehøj. - Der er mange, der har hørt denne vogns natlige kørsel, og der er enkelte, der har set køretøjet, og de har påstået, at der er noget sært ved denne vogn, thi når køretøjet skrider forbi, kan man se lige igennem det. Gamle folk mente, at der er den henrettede, der her kører sin sidste tur.
Eng: This place has been used for public executions. The last execution was in 1853, when a young man was executed for killing a girl, who didn't want to be his girlfriend any more.
Additional Hints
(No hints available.)