Niels Arendts henrettelse Multi-Cache

Niels Arendts henrettelse

Her på Langelands Herreders Ting- og Rettersted på Gl. Skrøbelev Hede, blev den fattige 30 årige tjenestekarl, Niels Arendt, halshugget i 1834, for et mislykket drabsforsøg på hans proforma kone og mor til hans datter, den bedrestillede gårdmandsdatter, Dorthe Helene Larsdatter Eskebæk. Selvom Niels Arendt rent faktisk ikke havde haft held til at slå konen ihjel, måtte han af med hovedet, for at øvrigheden dermed kunne statuere et eksempel til skræk og advarsel for alle andre.

Niels Arendt havde ellers ry for at være en ædruelig og arbejdsom mand, men også for at være lidt af en skørtejæger. Og året før de skæbnesvangre begivenheder, som kom til at koste Niels hovedet, havde han besvangret gårdmandsdatteren fra Eskebæksgården, og var i den anledning blevet tvunget til at tage hende til ægte. På trods af indgået ægteskab levede Niels og konen dog ikke sammen - og hvorfor nu ikke det - gårdmandsdatteren boede med barnet hos sine forældre på Eskebækgården, mens Niels boede og tjente på Bjerrebygård, hvor han kort tid efter også besvangrede tjenestepigen, Ellen Cathrine Jørgensdatter.

Overleveringer fortæller, at Niels Arendt besluttede, at han hellere end at have en påtvungen proforma kone i Dorthe, ville ægte og dele livet med Ellen. Eller, var det nu også Niels der besluttede det? Den nemmeste løsning ville vel have været en skilsmisse, men den mulighed eksisterede åbenbart ikke, hvorfor Dorthe istedet måtte slås ihjel. Man kan sige, at Niels og Ellen måske var lige gode om mordforsøgene, og hvor det kom til at koste Niels hovedet, blev Ellen idømt livsvarigt tugthus. Øvrigheden må åbenbart have ment, at hun havde mere skyld end som så.

I tiden op til mordforsøgene henvendte Niels sig angiveligt til flere bekendte og forhørte sig omkring rottegift. Hvordan det virkede, og hvor meget der skulle til for at slå et menneske ihjel. Og der må man vel spørge, hvor klog man egentlig er, når man går frem på den måde? Forsøgene på at ombringe Dorthe med rottegift slog da også fejl, hvorfor Niels og Ellen, på nytårsmorgenen i 1834, troppede op på Eskebækgården og forsøgte at skyde Dorthe. Ellen kastede jord på vinduet for at lokke Dorthe ud af sengen, således Niels kunne få hende på ordentlig skudhold fra døråbningen uden at ramme barnet. Men, Niels' var åbenbart heller ingen god skytte, for han ramte kun Dorthe i låret og i den ene hånd. Og mens Niels selv måtte af med hovedet, og Ellen måtte i tugthus på livstid, så levede Dorthe ganske uanfægtet videre i mange år derefter (død 14 februar 1881 i Longelse).

Om henrettelsen berettes, at Niels Arendt blev kørt fra arresten i Rudkøbing til henrettelsespladsen, på ladet af en uaffjedret vogn, og siddende på sin egen ligkiste. På henrettelsesstedet var en større forsamling, såvel børn som voksne mødt frem til den adspredelse og underholdning som henrettelserne var på den tid. Rudkøbings Borgerbevæbnings Musikkorps stod for underholdningen, og slog over i "Her kommer Jens med Fanen", da vognen med Niels Arendt kørte ind på pladsen.

Øvrigheden frygtede angiveligt, at der ville blive gjort et forsøg på at befri Niels Arendt, og ud over Rudkøbings Borgerbevæbning, var der udkommanderet lokale bønderkarle, som bevæbnet med forke og leer stod vagt ved henrettelsesstedet. Rundt om stod tilskuerne, mens andre igen var klatret op i tinghushavens træer. Den gamle Pastor Wind fra Simmerbølle skulle have beredt Niels på døden, men brød istedet selv sammen, således hvervet måtte overtages af den mere hårdføre præst fra Longelse Sogn.

Niels var selv rolig og lagde roligt sit hoved på blokken. Skarpretter Stengel fra Odense løftede øksen og huggede til, og hovedet faldt ved det første hug. Da bøddelknægten løftede det afhuggede hoved op ved håret og viste det frem til skræk og advarsel var synet for stærkt for mange af de fremmødte, som besvimede på stribe, ligesom folk drattede ned fra træerne som modne blommer i blæsevejr.

For de der vil forstå hvad det indebær at overvære en halshugning, er der her nogle links til en nutidig halshugning. Jeg kan ikke anbefale nogen at se det. Det er mildest talt modbydeligt. Og efter min mening har INGEN ret til at slå et andet menneske ihjel :

billedreportage fra en nutidig halshugning
videoreportage fra en nutidig halshugning

Niels Arendt blev begravet i det ringeagtede sydvestlige hjørne af Skrøbelev kirkegård, hvor kisten blev løftet over kirkegårdsdiget, idet han som henrettet ikke måtte føres gennem indgangen til kirkegården. Ellen Cathrine Jørgensdatter, sad 20 år i tugthuset, hvor hun også fødte sin og Niels Arendts datter, Jørgine Kathrine Hansen. Efter 20 år blev Ellen benådet og henslæbte derefter sine sidste år i fattiggården i Tullebølle, hvor hun gik under øgenavnet "Ellen Tugthus". Her i starten af 2008 blev cacheejer kontaktet af Jørgine Kathrine Hansens tipoldebarn, i anledning af et slægtsmæssigt personsammenfald med en Arent Olsen, der udover at være den henrettede Niels Arendts morfar, også er vores fælles hhv. tip4 og tip5 oldefar i to forskellige slægtslinjer.