Bagsværd kirke VS. Operahuset i
Sydney
Begge tegnet af arkitekten Jørn Utzon
BRUDSTYKKER AF
EN KIRKES HISTORIE
Året var 1976.
Dagen var søndag den 15. august. En af denne sommers varmeste dage.
Allerede kl. 9 morgen stod solen højt på en klar, blå himmel. Et
mylder af mennesker var på vej mod den lysende hvide
bygning,
som lå på
Hovedgaden og ventede på at blive indviet og taget i brug som
endelig og blivende kirke i Bagsværd.
Også i den lille
midlertidige kirke var noget på færde. Efter 53 års flittigt brug
havde menigheden taget afsked med den lille kirke søndagen før. Nu
var rummet ryddet for det meste inventar. Tilbage var nogle
sidebænke og alterbordet med to tændte lys. Her mødtes Helsingør
stifts biskop Leer-Andersen og stiftamtmand Rossel med Bagsværd
sogns præster og menighedsråd, samt nogle nabopræster. Efter en
kort andagt blev alterlysene slukket, og med biskop og stiftamtmand
i spidsen begav processionen sig fra den midlertidige kirke ad
Hovedgaden op imod den nye kirke. Den lille kirkes klokke ringede
for sidste gang og blev snart afløst af klangen fra den nye kirkes
fire klokker. En næsten ubeskrivelig forventningsglæde fyldte sind
og tanker. Nu var målet nået. Den lange, seje kamp for at få bygget
en blivende kirke i Bagsværd var lykkedes. Efter så megen modgang
og så mange skuffelser.
TILBAGEBLIK
For godt 400 år
siden, i 1538, havde Bagsværdboerne været vidne til en anden
procession, en række hestetrukne vogne fyldt med mursten på vej ind
mod København. På kongens bud havde man revet kirken i Bagsværd
ned. Stenene skulle bruges til reparation af den gamle katolske
bispegård, som nu efter reformationen skulle ombygges til
universitet og præsteskole i den nye lutherske kirke.I de følgende
mange år var Bagsværdboerne henvist til at gå ad kirkestien til
Gladsaxe kirke. Drømmen om engang igen at få egen kirke må have
levet i underbevidstheden, indtil den kom frem i lyset i slutningen
af 1800 tallet, hvor en kreds af Bagsværdboere efter et ihærdigt
indsamlingsarbejde fik bygget et menighedshus på Hovedgaden tæt ved
Bagsværd skole.
Det var i 1906.
Dette hus blev rammen om et støt voksende menighedsliv med
søndagsskole, ungdoms- og ældremøder m.m. Men ikke gudstjeneste.
Det var stadig forbeholdt Gladsaxe kirke.
LAD OS BYGGE EN KIRKE
Sådan sagde
bogbindermester Nielsen-Kolding på et møde i Bagsværd
Grundejerforening den 1. december 1913. Det var på tale at
istandsætte menighedshuset , som ”udvendig hverken lignede hus
eller hjem.” En nydannet kirkekomite arbejdede med sagen et år, men
så kom 1. verdenskrig og stoppede alle planer.
Først nogle år
efter krigen kom man i gang igen. Bygge ny kirke var der ikke
midler til, men en indsamling gav mulighed for en ombygning af
menighedshuset, som fik et korparti med alter, døbefont og
prædikestol. En kamtakket gavl mod Hovedgaden fik huset til at ”
ligne en kirke ”.
Søndag den 14.
oktober 1923 indviede biskop H.Ostenfeldt ved en festgudstjeneste
huset til midlertidig kirke i Bagsværd. Den lille kirke dækkede det
kirkelige behov i de følgende 25 år.
Efter 2.
verdenskrig begyndte en udbygning af Bagsværd, som fik folketallet
til at stige drastisk
Da Bagsværd sogn
blev genoprettet 1. april 1950 var indbyggertallet nået op på 7000.
Det var klart, at den midlertidige kirke ikke længere opfyldte
kravet til en blivende kirke. Det nyvalgte menighedsråd havde ikke
lovhjemmel til at tage sig af opgaven. Derfor blev der dannet en
kirkekomite med daværende skoleinspektør ved Bagsværd skole M.
Rasmussen som formand og sognepræst Poul Pedersen som
næstformand.
Efter at Gladsaxe
kommune havde stillet en kirkegrund til rådighed på hjørnet af
Hovedgaden og Bagsværdvej tog kirkekomiteen fat på opgaven at
indsamle penge til at opføre ny kirke. Komiteen var præget af stor
optimisme og gåpåmod. Man afholdt bazarer (loppemarked) , solgte
lodsedler og mærkater, opførte kirkespil i Aldershvile Slotspark
samt gennemførte husindsamlinger, som gav så mange bidrag, at der
ikke var tvivl om, at man havde befolkningen med sig. Alt tegnede
til, at sagen skulle lykkes.
SÅ KOM NEDTUREN
I efteråret 1962
meddelte kommunen, at den skænkede kirkegrund alligevel ikke kunne
bruges, dels på grund af ændrede vejplaner, dels på grund af
fredningsbestemmelser. Det kom som et chok for alle, og der gik
faktisk nogle år, inden kirkekomiteen fik mod på at søge nye
løsninger, nu sammen med menighedsrådet, som ved en ny lov havde
fået ret til at være bygherre. Mange og lange forhandlinger med
kommunen førte til, at man fik overdraget en ny grund langs
Hovedgaden. Det var ikke nogen ønskværdig grund, men den eneste
mulige, og så tog man fat igen.
ARKITEKT SØGES
Menighedsrådet
ledte efter en arkitekt, som ville påtage sig opgaven med at
udarbejde et kirkeprojekt til den nye grund. Men arkitekterne stod
ikke ligefrem i kø for opgaven. Grunden var vanskelig, lang, smal
og generet af Hovedgadens trafik.
Men i 1967 var
arkitekt Jørn Utzon
vendt tilbage til
Danmark, efter at samarbejdet med den australske regering omkring
Sydneyoperaen var brudt sammen.
Sammen med Danske
Arkitekters Landsforbund afholdt Utzon en udstilling i Gladsaxe,
hvor man kunne se skitser af hans arbejder og høre hans foredrag om
arkitektur. Tre medlemmer af Bagværd menighedsråd besøgte
udstillingen, som betog alle så meget, at de var overbevist
om, at Jørn Utzon var den arkitekt, man havde brug for.
ARKITEKT FUNDET
Man blev enige om
at lade købmand Knud Beck (den senere formand for menighedsrådet)
forelægge disse tanker for menighedsrådet. Det gjorde han så, og
efter en kort diskussion blev det vedtaget at rette henvendelse til
Utzon.
Og Utzon kom til
Bagsværd, lyttede til os, så grunden og sagde ja til at blive vores
arkitekt. Med geniets stilfærdige styrke, med hjertevarme og med
glimt i øjet vandt han alles tillid. Vi følte, at kirkesagen nu var
i gode hænder. Vi havde engageret en stor kunstner, som kunne skabe
noget helt enestående, og som ville være i stand til at overvinde
den modstand, som måtte komme.
EN KIRKE I TIDEN
Menighedsrådet
havde udarbejdet retningslinier for, hvad man ønskede. Udover selve
kirkerummet skulle der være konfirmandstuer, mødesal, kontorer samt
lokaler særlig til ungdomsarbejdet. Men arkitekten fik frie hænder
til at skabe en kirke i tiden, ikke en kopi af en anden tids
løsninger, men en bygning som bar bud til eftertiden om vor egen
tid.
Efter mange
inspirerende møder, hvor arkitekt Utzon på sin stilfærdige,
beskedne måde fremlagde sine tanker og skitserede sine ideer på det
medbragte hvide bordpapir, afleverede han sit skitseprojekt til
menighedsrådet i foråret 1968.
Det blev enstemmigt
godkendt.
NYE PROBLEMER
Men så tårnede
problemerne sig op igen. Projektet skulle godkendes af
kirkeministeriet, og det viste sig at være en hård nød at knække.
Ministeriet havde ondt i økonomien. Ganske vist kunne kirken let
finansieres via kirkeskatten, som var lav og ville forblive lav på
grund af stærk befolkningstilvækst. Men 8-10 mill. var nok til at
forskrække både minister og embedsmænd. Uendelig mange og lange
møder og diskussioner fulgte. Ministeriet forlangte nedskæring af
projektet. Det fik man. Man forlangte andre besparelser. Det fik
man. Så forlangte man et tilskud fra Gladsaxe kommune. Det
klarede borgmester Erhard Jacobsen og Gladsaxe kommunalbestyrelse
med et løfte om 1 mill. givet over 5 år.
GRØNT LYS
Så endelig kom
byggetilladelsen i april 1973, hvorefter regeringen
dekreterede byggestop!
Hovedentreprenøren
Christiani & Nielsen havde dog været hurtige: Byggepladsen var
etableret og arbejdet begyndt, og da byggestoppet kun gjaldt ikke
påbegyndt byggeri, var også denne barriere overvundet. Man var i
gang: grunden udgraves, fundamenter støbes, de bærende rammer
stilles op, og vægelementerne anbringes i rammerne. Det mest
spændende ved bygningen er uden tvivl de særprægede skaller eller
hvælvinger, som udgør de bølgende lofter i de forskellige
rum.
Jørn Utzon siger
selv, at han er inspireret af skyernes gang over himlen. Sikkert er
det, at det er en oplevelse at iagttage det skiftende lys henover
de bølgende hvælvinger.
MÅLET NÅET
Mens disse tanker myldrede frem i vore
hoveder, er processionen nået frem. Nu ligger den her, den blivende
kirke i Bagsværd. Fyldt med festglade mennesker, der skal opleve
den første gudstjeneste i den nye kirke. Biskoppen holder en
bevægende tale og herefter indvies kirken ved bøn og skriftlæsning.
Kirken overdrages til brug for den menighed, som er nu og den, som
kommer. Slægt skal følge slægters gang – også her i kirken.
Sognepræst og provst Svend Simonsen holder dagens prædiken og
residerende kapellan Bernhard Willer lyser velsignelsen over
menigheden, som har sunget med på de festlige salmer, assisteret af
Gladsaxe kammerkor og organist Olga Hjøllund Jørgensen. Stemningen
kan bedst beskrives med et citat fra bibelen, salmernes bog nr.
118: ”Fra Herren er dette kommet, det er underfuldt for vore øjne.
Denne er dagen, som Herren har gjort, lad os juble og glæde os på
den.” Nu står kirken her. En bygning skabt af en gudbenådet
kunstner til Guds ære og menneskers glæde.
DE BYGGEDE BAGSVÆRD
KIRKE
Det
var arkitekt Jørn Utzon, som skabte Bagsværd kirke. Men han
inspirerede også sine medarbejdere til at yde gedigent håndværk.
Derfor skal de også med i fortegnelsen over dem, der byggede
kirken:
Bygherre: Bagsværd sogns
menighedsråd
Arkitekt: Jørn
Utzon
Hovedentreprenør: Dansk
Entreprenørselskab Christiani og Nielsen A/S
Ingeniører: Erik
Skibstrup, Arne Lundgren, Godtfred Jensen, E.Lillie
Ingeniør for
installationer: J.Byskov Ovesen
Præfabrikerede
elementer: K.H. Beton A/S
El-installationer: Carl
Th. Malling A/S
Aluminiumstag: Svend
Eckeroth
Snedkerarbejde: Svend
Hass A/S
V.V.S. : Erik
Bjørkholt
Ovenlys: Dansk Velux
A/SSmedearbejde: C.F. Rødtjer
Malerarbejde: N.
Knigge-Olsen
Klokker: Thubalka, Vejle
og Eijsbouts, Holland
Orgel: Poul-Gerhard
Andersen og Kurt Kærsgaard
Tekstiler: Lin
UtzonAssisterende arkitekt: Jan Utzon
Den midlertidige kirke som er beskrevet i
teksten kan ses på disse koordinater:
N55°
45.690
E012°
26.877, den er i dag en del af Bagsværd skole
Et par billeder mere af operaen i
Sydney:
