Skip to content

Hjørring - Løkken - Aabybro Banen, Aabybro Station Multi-Cache

This cache has been archived.

Team Jakaa: Vi arkivere denne cache, da den ikke længere er så interessant. Vi ønsker ikke, at den skal ende som en STAT eller SKOD cache, så er det bedre at stoppe mens legen er god!

More
Hidden : 3/30/2008
Difficulty:
2 out of 5
Terrain:
1 out of 5

Size: Size:   small (small)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:


Hjørring - Løkken - Aabybro Banen
Aabybro Station

 
En "gris" på vej mod Fjerritslev!
 

Aabybro Station i 1969

Planoversigt over Aabybro Station

Særtog på Aabybro Station

Et "marcipanbrød" på vej mod Fjerritslev.

 



Banen blev åbnet 4. juli 1913 og lukket 28. september 1963. Banen kunne altså den 5. juli 1963 fejre 50 år jubilæum og 3 måneder efter lukke!

Åbningen af banen:
En bane mellem Hjørring – Lønstrup - Løkken var første gang på tale allerede i 1890. Man nedsatte dengang et baneudvalg, som dog allerede i 1893 besluttede at stille sagen i bero, man mente ikke, der var underlag for en bane. Der skulle dog kun gå fem år, før et nyt udvalg blev nedsat, og dette udvalg kom i 1898 til den konklusion, at en bane på strækningen Lønstrup – Løkken - Aabybro burde fremmes.
Der skete dog ikke noget før i 1908 hvor der igen kom gang i planerne. Bevilling til at drive banen blev givet i 1910 og man tog fat på planerne, og den 54,6 km lange strækning blev anlagt med skinner af en vægt på 22,45 kg pr meter.

Langs strækningen blev bygget 13 mellemstationer. I Aabybro benyttede man den eksisterende station på Fjerritslevbanen. I Hjørring byggede man Vestbanegården, der dengang lå uden for byen og ca 500 meter fra DSB stationen, hvilket der var noget utilfredshed med blandt de rejsende. Baneledelsen faldt det bedst sådan - man ville ikke mænge sig med statsbanerne. At de rejsende, når de skulle skifte tog, måtte gå den lange vej fra Vestbanegården til statsbanestationen, lagde man ikke så stor vægt på.

I 1942 blev der dog lavet omfattende sporændringer i Hjørring for ikke mindre end 4 mio. kr og alle Hjørring privatbaners afgange fra Hjørring kørte nu til og fra DSB stationen. Det var en aftale mellem den danske og den norske regering om den internationale færgetrafik til og fra Norge, der medvirkede til at dette dyre projekt blev lavet under krigen. Allerede nogle år forud havde Hjørring Privtbaner dog ladet alle sine tog fortsætte forbi privatbanestationen og ind til statsbanestationen.

Banen havde rent økonomisk kun få gode år. Den begyndende konkurrence fra bilerne begyndte kort tid efter banen var startet og der var kun overskud i de første 6 år og underskuddet steg støt indtil banen lukkede.

Trafikken på banen:
Der var ingen, der havde de største forventninger om nogen stor trafik på HLA banen, dertil var oplandet for ringe: barsk klima, dårlige betingelser for landbrug og ingen industri af betydning, tyndt befolket egn og absolut jernbanemættet. Ingen lagde da heller skjul på, at banernes betydning først og fremmest var af samfundsmæssig betydning og ville kunne tjene til ophjælpning af en fra naturens side dårligt udrustet landsdel - og bortset fra nogle få år har banerne da også været urentable.
Persontrafikken var jævn, men stod dog ikke i forhold til de store anstrengelser, man fra ledelsens side udfoldede ved at indsætte delvis gennemgående søndags- og sommertog og ved at lade visse tog gennemføre til Aalborg. Årsagen var vel, at afstanden til badestrandene var for stor og at banens placering i forhold til Løkken og Lønstrup kunne have været bedre.
HLA fik hurtigt en betydelig sæsonpræget persontrafik til badestederne ved Lønstrup og Løkken. Det bevirkede bl.a. at banen anskaffede ikke mindre end 16 såkaldte bænkevogne, d.v.s. lukkede godsvogne, der ved spidsbelastninger kunne forsynes med bænke - og benyttes som III klasse personvogne.
Udenfor badesæsonen var HLA's persontrafik begrænset. Det samme var tilfældet med godstrafikken på grund af det relativt tyndt befolkede opland uden industri. Dog opstod der under 1. og 2. verdenskrig en omfattende produktion af tørv og briketter omkring Kaas. Så sent som i 1955 blev der dagligt læsset 3 godsvogne med briketter fra fabrikken der blev sendt videre med HLA og videre med FFJ. Denne trafik blev dog stærkt reduceret omkring 1960 for til sidst helt at forsvinde.
Under besættelsen fik banen i ganske særlig grad betydning for transport af materialer til de store bunkerbyggerier langs Jammerbugten, men også personbefordringen steg stærkt.
Banens særlige betydning for personbefordringen ligger ikke så meget i, at befolkningen nu fik større muligheder for at se andet end hjemegnen. Den særlige betydning lå i, at den åbnede muligheder for at byboerne kunne komme til vestkysten, det vil sige badestederne Lønstrup og Løkken. Strømmen af passagerer gik i to retninger. Fra stationerne syd for V. Hjermitslev gik den til Aabybro og videre med Fjerritslev - Frederikshavnsbanen til Aalborg. Fra stationerne nord for V. Hjermitslev gik den til Hjørring. Mellem Hjørring og Sønderlev var der tæt trafik begge veje, men ellers samler opmærksomheden sig især om Lønstrup og Løkken. Lønstrup havde som regel dobbelt så mange passagerer til og fra Hjørring, sammenlignet med Løkken. Imidlertid havde Løkken et betydeligt antal passagerer sydpå og sydfra og kom derfor ind på førstepladsen efter Hjørring.
HLA's næststørste godsart efter tørv var friske fisk fra flere af banens stationer. For kystfiskeriet fik banen stor betydning og fersk fisk ligger vægtmæssigt i mellemkrigstiden på ca. 10. pladsen. Man kunne med banen hurtigt sende fersk fisk fra kystbyerne til bysamfundene i Danmark, hvilket har medvirket til at bevare og udvikle fiskeriet fra Lønstrup og Løkken.

Slutningen:
Trods store anstrengelser for at bevare passagerer og gods gik det nedad i slutningen af 1950'erne. Der blev i egnen større og større modstand mod at yde tilskud til driften og man så derefter ingen anden udvej end at foreslå nedlæggelse.
Med ophøret af tørvetransporterne fra Kaas forsvandt grundlaget for strækningen Løkken - Aabybro. Banens ledelse indstillede derfor til generalforsamlingen, at persontrafikken Løkken - Aabybro skulle nedlægges og erstattes med rutebilkørsel. Strækningen Hjørring - Løkken, der havde langt den største trafikmængde blev foreslået bevaret.
Generalforsamlingen gik dog mere radikalt til værks og det blev besluttet at nedlægge hele banen totalt. Det skete den 29. september 1963.
Direktør Aage Velling tiltrådte stillingen som leder af Hjørring Privatbaner i oktober 1962, og så pludselig sit arbejdsområde ændret væsentligt idet der nu kun var banen Hjørring - Hirtshals tilbage. Ledelsen havde håbet at beholde strækningen Hjørring - Løkken indtil garantiperiodens udløb i 1966. Hjørring Privatbaner blev i stedet et stort rutebilselskab i Nordvestjylland.

Aabybro station, station på Fjerritslevbanen - FFJ var udgangspunkt for banen. Her var der eget sporområde og stationen blev udvidet da HLA blev etableret. Der var øperron ved overhalingsspor. Syd for stationen yderligere 3 opstillingsspor og maskindepot med opstillingsspor og et varehus med opstillingsspor.
Da omfartsvejen omkring Aabybro blev lavet, byggede man en vejbro over jernbanen. Faktisk en meget stor vejbro i forhold til datidens trafik og helt unornamlt iforhold til, hvad man ellers har bygget - under broen var der 2 spor et til FFJ & et til HLA.

Nu til cachen:
Tæl antallet af kviste (kvistene er sat på stationen efter dens nedlæggelse, kun dem du kan se på den side du står) og sæt antallet til A.
N57 09.((220 x A) + 8)
E009 43.((A x 10) + (A x 135) – 1)

Tæl søjlerne og sæt antallet til B, derefter kan cachen findes på dette koordinat:
N57 09.A x 222
E009 43.((B x 20) + (B x 15))

Venligst gem cachen godt igen - da der er stor risiko for mugglere!



The railroad from Aaybro to Hjørring opend in 1913 and where closed in 1963 – 50 years after opning!

To find the cach count the attic (only at the site you are) and set the numbers as A.
N57 09.((220 x A) + 8)
E009 43.((A x 10) + (A x 135) – 1)

Count numbers of columns and set the number as B and that you can find the cach here:
N57 09.A x 222
E009 43.((B x 20) + (B x 15))

 

 

Additional Hints (Decrypt)

QX: Haqre ohfx/geæ trzg haqre abtyr oynqr bt yvqg wbeq! HX: Haqre gerr - va gur tebhaq.

Decryption Key

A|B|C|D|E|F|G|H|I|J|K|L|M
-------------------------
N|O|P|Q|R|S|T|U|V|W|X|Y|Z

(letter above equals below, and vice versa)