|
Banen blev åbnet 4. juli 1913 og lukket 28. september 1963. Banen
kunne altså den 5. juli 1963 fejre 50 år jubilæum og 3 måneder
efter lukke!
Åbningen af
banen:
En bane mellem Hjørring – Lønstrup - Løkken var første gang på
tale allerede i 1890. Man nedsatte dengang et baneudvalg, som dog
allerede i 1893 besluttede at stille sagen i bero, man mente ikke,
der var underlag for en bane. Der skulle dog kun gå fem år, før et
nyt udvalg blev nedsat, og dette udvalg kom i 1898 til den
konklusion, at en bane på strækningen Lønstrup – Løkken - Aabybro
burde fremmes.
Der skete dog ikke noget før i 1908 hvor der igen kom gang i
planerne. Bevilling til at drive banen blev givet i 1910 og man tog
fat på planerne, og den 54,6 km lange strækning blev anlagt med
skinner af en vægt på 22,45 kg pr meter.
Langs strækningen blev bygget 13 mellemstationer. I Aabybro
benyttede man den eksisterende station på Fjerritslevbanen. I
Hjørring byggede man Vestbanegården, der dengang lå uden for byen
og ca 500 meter fra DSB stationen, hvilket der var noget
utilfredshed med blandt de rejsende. Baneledelsen faldt det bedst
sådan - man ville ikke mænge sig med statsbanerne. At de rejsende,
når de skulle skifte tog, måtte gå den lange vej fra Vestbanegården
til statsbanestationen, lagde man ikke så stor vægt på.
I 1942 blev der dog lavet omfattende sporændringer i Hjørring for
ikke mindre end 4 mio. kr og alle Hjørring privatbaners afgange fra
Hjørring kørte nu til og fra DSB stationen. Det var en aftale
mellem den danske og den norske regering om den internationale
færgetrafik til og fra Norge, der medvirkede til at dette dyre
projekt blev lavet under krigen. Allerede nogle år forud havde
Hjørring Privtbaner dog ladet alle sine tog fortsætte forbi
privatbanestationen og ind til statsbanestationen.
Banen havde rent økonomisk kun få gode år. Den begyndende
konkurrence fra bilerne begyndte kort tid efter banen var startet
og der var kun overskud i de første 6 år og underskuddet steg støt
indtil banen lukkede.
Trafikken på
banen:
Der var ingen, der havde de største forventninger om nogen stor
trafik på HLA banen, dertil var oplandet for ringe: barsk klima,
dårlige betingelser for landbrug og ingen industri af betydning,
tyndt befolket egn og absolut jernbanemættet. Ingen lagde da heller
skjul på, at banernes betydning først og fremmest var af
samfundsmæssig betydning og ville kunne tjene til ophjælpning af en
fra naturens side dårligt udrustet landsdel - og bortset fra nogle
få år har banerne da også været urentable.
Persontrafikken var jævn, men stod dog ikke i forhold til de store
anstrengelser, man fra ledelsens side udfoldede ved at indsætte
delvis gennemgående søndags- og sommertog og ved at lade visse tog
gennemføre til Aalborg. Årsagen var vel, at afstanden til
badestrandene var for stor og at banens placering i forhold til
Løkken og Lønstrup kunne have været bedre.
HLA fik hurtigt en betydelig sæsonpræget persontrafik til
badestederne ved Lønstrup og Løkken. Det bevirkede bl.a. at banen
anskaffede ikke mindre end 16 såkaldte bænkevogne, d.v.s. lukkede
godsvogne, der ved spidsbelastninger kunne forsynes med bænke - og
benyttes som III klasse personvogne.
Udenfor badesæsonen var HLA's persontrafik begrænset. Det samme
var tilfældet med godstrafikken på grund af det relativt tyndt
befolkede opland uden industri. Dog opstod der under 1. og 2.
verdenskrig en omfattende produktion af tørv og briketter omkring
Kaas. Så sent som i 1955 blev der dagligt læsset 3 godsvogne med
briketter fra fabrikken der blev sendt videre med HLA og videre med
FFJ. Denne trafik blev dog stærkt reduceret omkring 1960 for til
sidst helt at forsvinde.
Under besættelsen fik banen i ganske særlig grad betydning for
transport af materialer til de store bunkerbyggerier langs
Jammerbugten, men også personbefordringen steg stærkt.
Banens særlige betydning for personbefordringen ligger ikke så
meget i, at befolkningen nu fik større muligheder for at se andet
end hjemegnen. Den særlige betydning lå i, at den åbnede muligheder
for at byboerne kunne komme til vestkysten, det vil sige
badestederne Lønstrup og Løkken. Strømmen af passagerer gik i to
retninger. Fra stationerne syd for V. Hjermitslev gik den til
Aabybro og videre med Fjerritslev - Frederikshavnsbanen til
Aalborg. Fra stationerne nord for V. Hjermitslev gik den til
Hjørring. Mellem Hjørring og Sønderlev var der tæt trafik begge
veje, men ellers samler opmærksomheden sig især om Lønstrup og
Løkken. Lønstrup havde som regel dobbelt så mange passagerer til og
fra Hjørring, sammenlignet med Løkken. Imidlertid havde Løkken et
betydeligt antal passagerer sydpå og sydfra og kom derfor ind på
førstepladsen efter Hjørring.
HLA's næststørste godsart efter tørv var friske fisk fra flere af
banens stationer. For kystfiskeriet fik banen stor betydning og
fersk fisk ligger vægtmæssigt i mellemkrigstiden på ca. 10.
pladsen. Man kunne med banen hurtigt sende fersk fisk fra
kystbyerne til bysamfundene i Danmark, hvilket har medvirket til at
bevare og udvikle fiskeriet fra Lønstrup og Løkken.
Slutningen:
Trods store anstrengelser for at bevare passagerer og gods gik det
nedad i slutningen af 1950'erne. Der blev i egnen større og større
modstand mod at yde tilskud til driften og man så derefter ingen
anden udvej end at foreslå nedlæggelse.
Med ophøret af tørvetransporterne fra Kaas forsvandt grundlaget
for strækningen Løkken - Aabybro. Banens ledelse indstillede derfor
til generalforsamlingen, at persontrafikken Løkken - Aabybro skulle
nedlægges og erstattes med rutebilkørsel. Strækningen Hjørring -
Løkken, der havde langt den største trafikmængde blev foreslået
bevaret.
Generalforsamlingen gik dog mere radikalt til værks og det blev
besluttet at nedlægge hele banen totalt. Det skete den 29.
september 1963.
Direktør Aage Velling tiltrådte stillingen som leder af Hjørring
Privatbaner i oktober 1962, og så pludselig sit arbejdsområde
ændret væsentligt idet der nu kun var banen Hjørring - Hirtshals
tilbage. Ledelsen havde håbet at beholde strækningen Hjørring -
Løkken indtil garantiperiodens udløb i 1966. Hjørring Privatbaner
blev i stedet et stort rutebilselskab i Nordvestjylland.
Aabybro station, station på Fjerritslevbanen - FFJ var udgangspunkt
for banen. Her var der eget sporområde og stationen blev udvidet da
HLA blev etableret. Der var øperron ved overhalingsspor. Syd for
stationen yderligere 3 opstillingsspor og maskindepot med
opstillingsspor og et varehus med opstillingsspor.
Da omfartsvejen omkring Aabybro blev lavet, byggede man en vejbro
over jernbanen. Faktisk en meget stor vejbro i forhold til datidens
trafik og helt unornamlt iforhold til, hvad man ellers har bygget -
under broen var der 2 spor et til FFJ & et til HLA.
Nu til
cachen:
Tæl antallet af kviste (kvistene er sat på stationen efter dens
nedlæggelse, kun dem du kan se på den side du står) og sæt antallet
til A.
N57 09.((220 x A) + 8)
E009 43.((A x 10) + (A x 135) – 1)
Tæl søjlerne og sæt antallet til B, derefter kan cachen findes på
dette koordinat:
N57 09.A x 222
E009 43.((B x 20) + (B x 15))
Venligst gem cachen godt igen - da der er stor risiko for
mugglere!
The railroad from Aaybro to Hjørring opend in 1913 and where
closed in 1963 – 50 years after opning!
To
find the cach count the attic (only at the site you are) and set
the numbers as A.
N57 09.((220 x A) + 8)
E009 43.((A x 10) + (A x 135) – 1)
Count
numbers of columns and set the number as B and that you can find
the cach here:
N57 09.A x 222
E009 43.((B x 20) + (B x 15))
|