Pederstrup kirke
[DK] Pederstrup kirke er den mindste af de tre kirker i pastoratet. Den ligger højt i landskabet med udsigt over Skals Ådal. Kirken er uden tårn og gør sig på flere måder bemærket ved sin beskedenhed. Kor og skib var færdigbygget omkring 1230. De er af kvadersten med tegltag. Våbenhuset er ret nyt og erstatter et ældre våbenhus af bindingsværk. Til forskel fra mange andre kirker er det norddøren (kvindedøren), som bruges idag. Syddøren er tilmuret. Men der ses tydelige spor efter den i murværket. Der er niveauforskel mellem våbenhus og skib. Man træder to trin ned i kirken.
I bogen 'Med Broby i Øst- og Midtjylland' giver Broby Johansen en meget fin skildring af Pederstrup kirke.
[DK] Cachen er ikke placeret i diget iflg. aftale m menighedsrådet.
[GB] The cache is't placed in the dyke ac'cording to the church council.
[GB] Pederstrup Church is the smallest of the 3 church in the area .this church gets his attract attention. It’s has no tower, the church was build about 1230 of square stone and tile stone at roof. At a difference to day they use the north door (woman iterance) in steed of the south been block. Be at’ tension and see when you step in you will vent a step down to enter the church
Fra bogen Med Broby i Øst- og Midtjylland:
Vi endte vor Himmerlandsrejse på Løvel Bro over Skals Å, den gamle sysselgrænse, og fortsætter sydpå, ikke ad landevejen, men ind om Pederstrup. Efter kortet skulle der være kirke, men der er ingen at se fra hulvejen gemt mellem landsbyens gamle træer ud mod Rødsø, søen i rydningen. En dyb enebærbevokset dalkløft med lyngklædte skråninger, aftrappet som sydens vinbjerge. Man kalder dem fårestier, men hvad med gammel terrassedyrkning? Og ved kløften den lille grå oltidskirke med klokke i vestgavlen. Sådan så de romanske kirker ud, får de blev opstadset med tårn og kamtakker. Det var alvor dengang.
Den kolde, klamme luft, som slå en i møde, når man betræder det bitte, lille kirkerum mellem de mægtige granitmure under det grofthuggede plankeloft, er et pust fra en fjern fortid. Man går tre trin ned. Andre steder er kirkegulvet hævet af mange generationers grave under det. Der har ikke været mange storhanser i det fattige hedesogn, som har krævet hvileplads inde i kirken. Fonten er en af vore store løvefonte og på dens fod holder fire bøse mandsmasker vagt. Alterklædet er blomstret silke, et rørende vidnesbyrd om at man har gjort, hvad man kunne: Overkommelig pragt! En gotisk træfigur af helgenen, som byen har navn efter, selve Skt. Peder, står ved vestvæggen. Og på sydmuren det gamle triumfkrucifiks; det størknede blod hænger i laser fra Kristi arme.
Var jeg Skt. Peder og skulle vælge mellem de to Pederskirker, den store i Rom og den lille i Pederstrup, ville jeg uden tøven foretrække den, og jeg tror også, at kirken ved den fiskerige Tjele Sø ville have passet fiskeren fra Genezareths Sø bedre end pragtpaladset ved Tiberens kloak.
saks fra de forskellige turistguide midtjylland.