Skip to content

Skole-vandhuls-skatten Traditional Cache

This cache has been archived.

Toa Ignika: Hej

En reviewer har kontaktet dig for over 4 uger siden for at få en status på denne cache. Da du ikke har svaret eller genåbnet cachen, bliver cachen hermed arkiveret.

Caches der bliver arkiveret på grund af misligholdelse og manglende respons, kan ikke hentes frem fra arkivet igen.

OBS

  • Hvis du skriver om en bestemt cache skal GC kode og navn fremgå som det første i beskeden, gerne med et link.

Geohilsen

Toa Ignika
Frivillig Geocaching.com reviewer for Danmark, Færøerne og Grønland

Kontaktinformation: danskereviewere@gmail.com

Følg de danske reviewere på Facebook
(mgl aktion)

More
Hidden : 4/24/2008
Difficulty:
1 out of 5
Terrain:
1.5 out of 5

Size: Size:   regular (regular)

Join now to view geocache location details. It's free!

Watch

How Geocaching Works

Please note Use of geocaching.com services is subject to the terms and conditions in our disclaimer.

Geocache Description:

Denne skat er lagt af 2. og 3. klasse fra Spjellerup Smerup Skole i forbindelse med et projekt fra Danmarks Naturfredningsforening: Vandtjek. Skatten ligger desuden tæt på Vemmetofte Kloster, som ejer skovområdet.
Der kan med fordel parkeres ved klosterhaven. Så får man en smuk tur gennem den smukke klosterhave på vejen til skatten. Klosterhaven er åben kl. 8-18.

Skatten indeholder FFC og JuniorFFC til det første skolebarn.

Dette vandhul er også kendt som Prins Carls vandhul. 2. og 3. klasse vil løbende besøge vandhullet og undersøge dyre- og plantelivet. I forbindelse med projekt: "Vandtjek" har vi adopteret dette vandhul, og skal bl.a. fortælle på www.vandtjek.dk om vores vandhul, hvorved vi håber at være med til at bidrage med at skaffe værdifulde oplysninger til en rigere og renere natur i Danmark.

Vemmetofte Kloster:
I den tidligste vikingetid gjorde en mand, Wærmund, sig særlig bemærket blandt de bønder, der på den tid slog sig ned på Stevns, hvor de ryddede agre og byggede boliger. Navnet Vemmetofte betyder slet og ret Wærmunds indhegnede plads.

De første simple gårde udviklede sig efterhånden til en hovedgård, og det middelalderlige Vemmetofte var stærkt befæstet med ringmur, to voldgrave og vindebroer. Dette var en nødvendighed under vendernes talrige plyndringstogter og de interne stridigheder i Danmark. Nu er af denne gamle borg kun bevaret to hvælvede kældre med henholdsvis fire og otte krydshvælv.

Vemmetofte var i adskillige hundrede år en adelsbolig, ejet af medlemmer af landets fornemste slægter. I 1694 blev herregården købt af Christian V's dronning, Charlotte Amalie, som led i et større godsopkøb på egnen. Dronningen overvejede at oprette et adeligt jomfrukloster på Vemmetofte, men hun døde i 1714, før tanken blev virkeliggjort.

Sønnen, prins Carl, arvede Vemmetofte og Højstrup og påbegyndte straks en ombygning af den da stærkt forsømte herregård. Prins Carl må betragtes som skaberen af det nuværende Vemmetofte. Ikke alene på grund af ombygningen af selve herregården, men også ved at have opført de omgivende bygninger - den såkaldte "flække" langs den nuværende Vemmetoftevej, det store "fæhus" i ladegården, staldbygninger, bindingsværkshuse til forpagtere og andre ansatte, broer over slotsgraven samt anlæg af lysthave.

Det tog ni år at fuldføre alle disse arbejder, og derefter fremstod i den gamle borgs sted et stiligt, firlænget barokslot.

Prins Carls søster Sophie Hedevig udarbejdede inden sin død detaljerede planer for oprettelsen af et adeligt jomfrukloster. Vemmetofte adelige Jomfrukloster blev grundlagt den 10. juni 1735.

Prins Carl og prinsesse Sophie Hedevig havde været stærkt grebet af tidens pietistiske strømninger. Næstekærlighedskravet herfra var blevet praktisk omsat i oprettelse af skoler og i udstrakt velgørenhed over for forældreløse børn, samt ældre, syge og fattige.

Med enevældens indførelse var den gamle adels magt og indflydelse blevet mindsket, og en standsmæssig forsørgelse af ugifte adelsdamer blev et problem, som de forskellige frøkenklostres velgørenhed hjalp med at løse. Dette var klosterets hovedformål, men velgørenhed overfor socialt dårligt stillede vejede fortsat tungt.

I 1976 gik den tidligere adelsborg, den kongelige slotsbolig og det adelige jomfrukloster ind i en ny fase af sin beståen. Navnet ændredes til Vemmetofte Kloster. Optagelsesreglerne blev radikalt ændret, og med en gennemgribende ombygning blev der skabt rammer for så at sige almindelige borgere til en tilværelse, der godt kan minde lidt om vilkårene i et kollektiv. Men samtidig til en videreførelse af det velgørende og menneskelige sigte, klosteret hele tiden har stået for. Såvel enlige som ægtepar kan her starte et nyt kapitel af deres liv i tryghed og leve med en daglig inspiration i smukke omgivelser ude som inde.

Klosterhaven er ikke stor, men man kan stadig føle gammel herregårdsstemning. Spadsere i den smukke, 300-årige lindeallé forbi det stråtækte, lille tehus - bese ishuset (til opbevaring af fødevarer) lige uden for indhegningen - få et glimt af karperne i klostergraven - følge det snoede løb af Kildeåen - kikke ind i borggården - eller gå en tur ud i Dyrehaven til den smukt beliggende kirkegård, der er anlagt hvor prinsesse Sophie Hedevig tidligere havde sin have med påfugle.

Ved fattigforordningen fra 1708 blev det fastslået, at selv de fattigste kår ikke måtte hindre noget barn i at søge skole. Inspireret heraf byggede Prins Carl i 1719 en skole i Lund. Derefter fulgte hurtigt opførelsen af endnu fem, hvoraf den ene - i Store Torøje - endnu findes. Denne gamle skolebygning er Danmarks ældste bevarede landsbyskole.

Additional Hints (No hints available.)