DK:
Grenen
Grenen nord for Skagen er spidsen af Skagens Odde. Grenen dannes af
sand, der af havet transporteres nordpå langs hele Jyllands
vestkyst. Odden vokser gennemsnitligt med ca. 10 meter om året i
nordøstlig retning mod Sverige.
br> Ved Grenen mødes to have - Skagerrak og Kattegat, og det kan
ses på bølgerne, der kommer fra hver sin side. Det skaber voldsomme
strømforhold, hvorfor det er strengt forbudt og forbundet med
livsfare at bade der. Man kan dog godt soppe og prøve at stå med en
fod i Skagerrak og en fod i Kattegat.
Grenen er et utroligt smukt og populært udflugtsmål, mange
turister flokkes i sommerhalvåret på grenens yderste spids, mange
er fragtet derud med den populære Sandorm - traktorer med
passagervogne, der kører i pendulfart fra parkeringspladsen ved
Grenen kunstmuseum til Grenens yderste spids.
Skagens Odde og Grenen er dog ikke kun populære blandt turister.
Rovfugle flokkes her i træktiden om foråret. Stedet er Nordeuropas
bedste observationssted for rovfugle under forårstrækket.
Rovfuglene er svæveflyvere, der udnytter opvinde, der kun dannes
over land. De krydser derfor helst ikke store strækninger af åbent
vand, og fuglene, der kommer sydfra bliver derfor ledt langs
kysterne hele vejen op til odden, hvor de flokkes før de krydser
Kattegat de 65 kilometer over til Sverige, på vej op mod
ynglepladserne nordpå. Der ses flest rovfugle på odden, hvis vinden
er i sydøst. Ved vestenvind bliver fuglene presset længere østpå og
vælger da en rute over Fyn og Sjælland istedet.
Vær venligst
omhyggelige ved genplaceringen.
EN:
Grenen
Please be careful
when replacing the cache.